fra Motionsløb.dk: 9/9/10: Medløber

Jeg kom af sted i tirsdags. Der var indlagt en pause i programmet. Jeg besluttede mig for, at der måtte folket altså finde sig i selv at tusse rundt på Sandbjerg uden ”the organizer”. Og det der oplæg jamen det havde jeg jo næsten holdt før. Hvis jeg øver mig for meget, bliver det heller ikke dynamisk nok.
Flere af deltagerne havde allerede været ude på Nydamstien, sådan ca. 7,5 km. Der var 2 timer til ”gallamidagen”, og en kollega som ville løbe med. Super, networking med 8 km/t .
Stien løber rigtigt smukt gennem skov og agerlandskab op og ned mellem fortidsminder. Jeg havde sagt til min ”medløber”, at jeg altså er LANGSOM, og at hun bare skulle sætte sit eget tempo. Hun ventede alligevel, og jeg løb lidt for stærkt op af bakke, og måtte gå, igen. For mig er det rigtigt fint at sætte tempo på bakkerne og gå lidt efter… lidt ligesom intervaller. Jeg tror det giver lidt mere på konditionssiden, hvis jeg ikke holder for meget igen hele tiden. Men for hende må det have været en tur som ikke gav ret meget på træningskontoen.
For nu at sige det mildt.
Så jeg kompenserede lidt ved at snakke om 1864, spis efter din blodtype og rabiat indremission i gåpauserne, som så blev lidt længere end egentligt nødvendigt.
Stakkels kvinde, at hænge solo på mig i en hel time.
Min eneste trøst er, at hun var advaret, og at hun til hver en tid kunne have løbet fra mig.
Det er nok ret godt for min løbe vedholdenhed, at jeg løber alene til hverdag. Min manglende fart ville simpelthen blive for pinlig i længden.