Forleden spurgte en i mit netværk om jeg følte mig snydt
over at have fået kronisk tarmbetændelse? Når nu det også var mig som hørte
dårligt.
Om jeg ikke synes det var unfair.
Jeg svarede nej, og pakkede det ind i lettelse over endelig
at få en diagnose.
Men faktisk er hele premissen for spørgsmålet bundforkert.
Livet og universet skylder mig ikke en gevinst i lotto fordi
min hørelse er dårlig.
Universet er ikke retfærdigt.
Det er bare.
Lige som livet er det tilfældigt, stort, undringsfremkaldene
og på uendelig mange måder vidunderligt.
Faktisk er det ret heldigt for mig at det er sådan.
Jeg ville aldrig kunne gøre mig fortjent til at blive født i
det meget snævre interval af tid og sted, hvor mine livsmuligheder næsten ikke
bliver bestemt af om mine kønskirtler har vandret rundt i bugen og ned i en
dinglende hudpose. Så når vi snakker universel retfærdighed er jeg allerede
kraftigt bagud på point.
Selvom ting er tilfældige behøver det ikke at betyde at vi
ikke kan regne med dem.
Man skal bare løfte blikket fra det enkelte tilfælde til
panorama udsigten over alle tilfældighederne.
Ved at bruge lidt grundlæggende matematik, sandsynligheder
og statistik er det muligt at se mønstre i rodet.
Tag nu genetikken for eksempel.
Vi kender pt 38 millioner
forskellige enkeltmutationer i mennesker.
38M forskellige steder i menneskets
gensekvens hvor der mindst to mulige baser at vælge imellem: single-nucleotide
polymorphisms (også kaldet SNPs blandt venner).
De er alle opstået ved
tilfældige mutationer og de fleste af dem betyder, så vidt vi kan se, ingen
ting. 38 millioner lyder af meget men i forhold til de 3 milliarder basepar som
vores arveanlæg består af er det ikke overvældende.
Faktisk er den gennemsnitlige forskel i DNAen fra to
ubeslægtede mennesker kun 0,1%.
Det betyder også at de gener du har arvet fra din far langt
hen af vejen er identiske med de gener du har arvet fra din mor. Men ikke alle
er ens og det er selvfølgelig i forskellene at det spændende ligger.
Lad os kikke lidt på Rhesus-blodtyper.
Din Rh-type afhænger af om du har arvet et fungerende Rh-gen
fra mindst en af dine forældre. Hvis både din mor og din far har givet et ikke
fungerende Rh-gen videre til dig er du Rh-negativ.
Ud af alle de 11,2 millioner
Rh-genvarianter som findes i Danmark (2 for hver af de 5,6 millioner
indbyggere) er 38,7% af dem Rh-negativ (Rh-n) varianten (det er 4,34 millioner
Rh-n varianter).
Da genvarianterne er fordelt tilfældigt med to i hvert menneske
kan vi regne sandsynligheden ud for at være Rh-negativ:
Det vil være sandsynligheden for at få Rh-n fra din mor
gange sandsynligheden for at få den fra din far. Eller 38,7% gange 38,7% = 15%.
På samme måde kan vi regne sandsynligheden for at have to Rh-p
varianter:
61,3% gange 61,3% = 37,5%.
Vi kender andelen af Rh-p varianter fordi
det er de 6,86 milioner som ikke er Rh-n varianten.
Sandsynligheden for at have en Rh-p og en Rh-n variant er
lidt mere kompliceret at regne ud. Der er nemlig to måder at få den kombination
på.
Du kan arve Rh-p fra din mor og Rh-n fra din far:
61.3% gange 38,7%
eller
Du kan arve Rh-n fra din mor og Rh-p fra din far:
38,7% gange 61.3%
lægger man de to sammen får man 47,5%.
Tilsidst kan vi ligge tjekke at vi har fået alle med:
15%(Rh-n,Rh-n)+37,5%(Rh-p,Rh-p)+47,5%(Rh-p,Rh-n)=100%
Godt, ingen danskere som flandrer rundt uden Rhesus-blodtype.
Og hvad skal alt dette gøre godt for?
-Jo, hvis vi sætter p i stedet for andelen af Rh-p og q i
stedet for andelen af Rh-n kan hele smøren koges ned til en af genetikkens
ældste og smukkeste linninger:
Hardy-Weinberg liningen er over 100 år gammel og den bliver
stadig brugt dagligt til at beskrive genvarianternes fordeling i populationen,
og især til at finde genvarianter som ikke fordeler sig tilfældigt.
Også blandt genvarianter er det nemlig afvigerene der er de
mest interessante!