lørdag den 31. marts 2012

Feel good TV


Jeg ser sjældent TV hernede. 
Der er alt for mange reklamer, som afbryder larmende alt for ofte. 
Men helt tilfældigt fik jeg åbnet for fjernsynet og landede midt i en homo TV vielses happening, som gjorde mig helt glad i låget.
Prøv selv at se.

mandag den 26. marts 2012

Jeg obstruerede undervisningen


Det er ikke særligt lang tid siden, at jeg var overordentligt kry, når det gjaldt løbe motivation.
Det virkeligt sære ved løb er jo, at selv en sports og motionsfornægter som jeg kan ELSKE at løbe.
Hvordan det kan ske, aner jeg virkeligt ikke.
Den Pernille som fik en idrætslærer til at gå så meget op i limningen, at hans kollega måtte trække af sted med ham, og trøste ham med, at der bare er nogle elever, som man ikke KAN nå.
Men jeg elsker virkeligt at løbe.
Selv om jeg er lige så gudsjammerlig langsom til det som til al anden sport end børnefødsler.
Alligevel har jeg svært ved at få løbet den ene tur om ugen, jeg har besluttet mig for, at jeg under alle omstændigheder har tid til.
Selv når jeg virkelig har tid.
I lørdags gik jeg rundt i løbetøjet i lang tid og fandt på overspringshandlinger.
Der var en mad med kirsesyltetøj, som skulle spises med Sønnen.
Der var noget tøj, som skulle vaskes.
Noget blog som skulle læses.
En gryde der skulle røres i.
Til sidst fandt jeg mig selv i gang med at fjerne skindet fra de hestebønner, jeg havde sat i blød.

På 30. minut!

Det blev alligevel dråben, og jeg luntede af sted uden forventning om andet end sure ben og nederlag.
For det er bare ikke så sjovt, når jeg ikke er inde i en opadgående kurve.
 På de pytte små ture jeg tager for tiden, når jeg ikke ud på Merri Creek trail, og må nøjes med umiskendelig byzone med den os og larm, som følger med.
Og kan man i det hele taget kalde sig løber, når man løber så sjældent og så kort, som jeg efterhånden gør?
Men så var det jo, at det ikke var varmt.
At benene lod til at nyde det.
At jeg havde lyst til at løbe pokker i vold.
At jeg huskede, ikke at lade ærgrelsen over det jeg ikke kan, kvæle glæden over det jeg kan.
Allerede inden jeg kunne se uret på fængselstårnet og vendte hjemad, var jeg fuld af gedigen løbeglæde, og kunne nyde synet af de smukke gladiolus og roser i haverne langs O’Hea St.

Hvorfor fanden skal det så være så svært at sparke sig selv ud af døren?

torsdag den 22. marts 2012

Efter efterår kommer sommer


Hernede er det efterår.

Det betyder at der er lidt mere regn og at temperaturene er ca 10 grader koldere og derfor svinger mellem 15 C og 30 C i dagtimerne i stedet for mellem 25 og 40 C. Det blæser selvfølgelig en del, men det er et helårsfænomen i Melbourne, hvor der ALTID er blæst ind fra bugten om morgenen og ud fra land om aftenen. Faktisk er der ofte mere blæst på varme end på kolde dage. Og så kan I selv gætte om jeg altid cykler i medvind eller modvind på vej til og hjem fra arbejde (tip: Jeg følger Mooney Pond Creek nedstrøms om morgenen).

Bladene falder jo ikke af de fleste træer hernede, og der er aktive blomster hele året rundt, så det føles ikke rigtigt som efterår. Det er også alt for lyst og varmt for årstiden.

Jeg har derfor besluttet mig for, at det er forår.
Jeg nyder solen og fuglesangen, og glæder mig til den europæiske sommer.

Derfor kribler det i fingrene for at komme i jorden i min have. Selv om jeg godt ved at jorden ikke er tjenestelig derhjemme endnu, ville jeg normalt snart smutte ud og putte nogle hestebønner i den. Friske hestebønner er noget af det lækreste, meget meget bedre end de tørrede! Faktisk er det også lige nu, man kan så dem hernede, de vokser fint i den melbournianske vinter.

Hvis man gerne vil have et praj, om hvornår og hvad det er tid til at så og plante ud i køkkenhaven, er Havenyt et fantastisk site. De kommer ugentligt med et nyhedsbrev (som du kan få sendt pr mail), med helt aktuelle råd som er tilpasset denne uges vejrlig og jordforhold.

Der er selvfølgelig allerede en del, jeg ikke kan nå. Chili skal fx helst sås indenfor i februar, så de kan nå at få en fornuftig størrelse til sommer.
Jeg har ærgret mig lidt over, at bestanden i mit lille drivhus i år ”kun” kunne blive til de sorter, som havecentret formår. Men så var det jeg fik en mail fra en åndsbeslægtet om chili og tomat planter, som venter på mig i Viborg.

Det var simpelthen den bedste mail, jeg har fået i år!  

Så nu glæder jeg mig endnu mere til at komme hjem til forårskulde, somre som regner væk og lange snakke over te om livet i almindelighed og hårde hvidevare i særdeleshed.

søndag den 18. marts 2012

Med så meget vild viden om universet hvem har så brug for TV serier?


Øjemål, fysiske proportioner og målestoksforhold har aldrig været min stærke side.
Men nu ved jeg:

Hvor stor Titanic var i forhold til pyramiderne i dødens dal.

Hvor lang den kinesiske mur er i forhold til hvor stor Merkur er.

At Mælkevejen har små satellit galakser som den formentlig opsluger til sidst.

At den største bakterie Thiomargarita namibiensis kan måle sig med en støvmide.
Selv om bakterien snyder lidt. I bakterier må alle metabolitter flytte sig rundt med diffusion, dvs ved molekylernes tilfældige futten rundt i cellen. Hvis der er for langt mellem det uden for bakterien (hvor maden jo skal komme fra, og affald skal ud) og bakteriens inderste, dør den simpelthen af sult og ophobning af affaldsstoffer inden i. Det løser Thiomargarita namibiensis ved at have en kæmpe ballon (vakuole) med nitrat i midten og kun en tyndt lag af aktivt celle materiale (cytoplasma) lige under cellemembranen.

At de mindste virus (PCV) kun har opskriften på tre proteiner med i pakken, og at det er nok til at de kan få en svine celle til at lave nye PCV virus partikler.

Og meget mere lige om lidt.

Jeg er helt opslugt af dette fuldstændige fantastiske site ”The scale of the universe” .

Aj jeg havde helt glemt at der findes charme og sær quaker. 

 Og jeg citerer fra Wiki:
" Up and down quarks were the carriers of isospin, while the strange quark carried strangeness."
Så bliver en søndag ikke bedre!

torsdag den 15. marts 2012

If you love someone set them free


Efter vaklen og nølen i sagen om betalingsringen trængselsringen har regeringen valgt at vise handlekraft og beslutsomhed i en anden sammenhæng. Fra sommeren i år er det ved lov muligt for par af samme køn at blive viet i den danske folkekirke.

Kirkeministeren har fuldt forståeligt mistet tålmodigheden med biskoppernes diskussion, om hvordan man kunne sikre sig, at der blev sprogligforskel på homo- og heteroceremonierne.

Et flertal af vores folkevalgte politikere vil heldigvis ikke længere leve med åbenlys forskelsbehandling på baggrund af seksuel præference.

Og hip hurra for det!

Men

Jeg har det ikke godt med, at en regering går ind, og blander sig i en kirkes indre anliggender.  Tænk hvis det var Mosarisk trossamfund som blev pålagt det samme, eller hinduerne?

Det er efter min mening op til medlemmerne af en religion selv at fastlægge deres ritualer og regler.

Hvis flertallet mener at homovielser, kvindelige præster og skilsmisser er en vederstykkelighed, så må de medlemmer, som ikke er enige, gøre op med sig selv, om de vil kæmpe for at ændre dette eller melde sig ud. Kan du ikke lide lugten i bageriet, skulle du måske stille op til næste menighedsrådsvalg.

Betyder det at vi skal acceptere en folkekirke som diskriminerer?

Nej!

Men

Tænk hvis nu vi satte folkekirken fri?

Tænk hvis nu staten og kommunerne overtog alle opgaver med retslig virkning?

Registrering af fødsler, død og vielser, alt sammen kun på rådhuset.

Uden den mindste forskelsbehandling baseret på køn, race eller religion fra samfundets side.

Dem som føler behov for det, kunne så gennemgå overgangsriterne i den kirke de tilhører.

Uden nogen minister blandede sig i det.