Mandens perifere familie kom forbi til det årlige
fætter-kusine-træf, som i sin 6. udgave var nået til Langå.
Jeg ved godt at der er mange, som synes at en kusine ligger
pænt i centrum af familienetværket. Mange kusiner er kundepunkter med
forbindelse ud til fjerne grene af slægten.
Mandens og min familie falder ikke i den kategori.
Den lette forklaring er at vi begge er efternølere, og
derfor ikke havde meget tilfældes med vores forældres niecer og nevøer, da vi
voksede op.
Der er også en mørkere forklaring. Men det er et sidespring.
Jeg havde kendt Manden i 16 år før jeg første gang mødte
hans familie til mødrende side.
Til det famøse træf.
Det viste sig at være nogle helt hyggelige mennesker.
Ikke sådan nogen man vil flytte sammen med på stedet. Men
absolut folk man kan hygge sig med en gang om året, uden anden anledning end at
nogens forældre en gang delte efternavn.
Det næste træf blev aflyst da værten fik en carport i
hovedet, og så har vi været forhindret.
Nu var det vores tur til at arrangere og vise frem.
Og vi skulle ikke bare repræsentere os selv. Det var også
min svigermors og mine svigerinders ære som stod på spil.
Mandens mor har beskæftiget sig en del med emnet fra
forskellige vinkler.
Hun har gennem det sidste 1/2 år foræret os udvalgte
potteplanter: 8 identiske "pasningsfrie" kaktus i forskellige
potteskjulere.
Vi fik 10 L hvid maling i julegave (glans 5, Manden nåede at
male entreen inden jeg nedlagde forbud).
Et svigermorbesøg har ikke været fuldendt uden at hun forsøgte at
overtale os til at overtage en 3-4 stykker "kunst" til væggene.
Hun mindede os konstant om at kusinerne forventede at blive
vist rundt i hele huset incl. skuffer og skabe. Og at støv er en skam.
Der var derfor et vist pres på familien op til weekenden.
Jeg begravede mig mest i madlavningen efter devisen: Hvis det smager godt ser
folk ikke om vinglassene er poleret.
Med frokosten og gåturen vel overstået, midt under middagen, som var hyggelig og godmodig, kikker jeg op og ser dette:
Med venlig hilsen
Din Surdej