torsdag den 14. marts 2013

Bombeattentat



Dette indlæg skulle egentligt handle om vores kusine den blåfisk. Vi besøgte hende i London Karina og jeg. Selv om montren var støvet og farven falmet, var det vildt at se hende live. Eller så live som en fisk kan være ca 75 år efter sin død.
Men coelacanthen og den fantastiske historie om hendes genopståen fra de uddøde må vente.

I sidste uge blev jeg nemlig udsat for et attentatforsøg.

En bombe.

I mit eget køkken!

Trofaste læsere vil vide at jeg har tamme mikrober i køleskabet. Jeg fodrer dem med kulhydrater, de blæser gasser ind i min brøddej, og for det meste lever vi fredeligt med hinanden.

Onsdag aften fandt jeg en træt lille rest gær i mit køleskab.

Og her er det måske at jeg bør tilstå at jeg har virkeligt svært ved at smide noget levende ud.
Gamle grime poteplanter fx.
Nogen gange er jeg nød til at stille dem ind på kontoret, og glemme at vande dem til de visner, før jeg kan smide dem ud.

Så gæren flyttede over i min surdej, som alligevel var lidt slatten, jeg lagde låg på, og alt var godt og klart til den store rugsurdejsbollebagning torsdag.

Torsdag eftermiddag var surdejen begyndt at krybe ud på opdagelse i bunden af køleskabet.

Jeg opfangede den begyndende krise ud af øjenkrogen på vej ud i foråret (I husker nok sidst i sidste uge, hvor vi havde to (2!) dage uden frost), hvor Manden ventede med skovl, trailer og muld fra genbrugsstationen.

Nu tager det jo ingen tid lige at klaske en fordej sammen.
Det er bare lige at befri surdejen fra skruelågsglasset og hælde lidt mel og vand ved.

Det kan jeg sagtens gøre med tankerne allerede ude i vejret.

Normalt.

I torsdags gik der lidt ekstra tid med at skrabe potent surdej af borde, skabe og tasker.

Plus en bonus latterkrampe da den portion som havde klæbet sig fast til loftet tabte kampen mod tyngdekraften.

Jeg glemmer aldrig det WROOOUF det sagde, da jeg linnede låget på glasset.

Men bollerne blev fantastiske!

6 kommentarer:

  1. Sikke en levende beskrivelse - og heldigvis ingen fastklemte eller tilskadekomne. ;-)

    Ha' en god dag.

    Knus LisbethK

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også en lige lovligt levende oplevelse ;-D

      Slet
  2. Tak for et fremragende surdejsgrin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme.
      Surdejen griner iøvrigt smørret endnu hver gang jeg kikker til den.

      Slet
  3. Køkkenet er en meget farlig arbejdsplads! :-D Især med indestængte energier og fremmede væsener... :-) Griner stadig...

    SvarSlet
    Svar
    1. Man burde udnytte trykket med en hjemmeturbine.
      Sådan en beholder som kan lade ens telefon med Ph op ved at udnytte energien i de ophobede gasser og samtidig fungerer som et sikkerhedkammer til surdejsudvikling.
      I et land hvor man kan købe en silikonerulladeruller må der også være plads på markedet til et surdejssikkerhedsenergicenter.
      Jeg ser den allerede for mig i højrød økoplast lavet på overskuds skummetmælkspulver.

      Formet som en tulipan.

      Er der en ingeniør tilstede?

      Slet