5 uger inde i mit 16 ugersprogram mod 21 km begynder ugens lange tur endelig at blive lang nok til, at jeg kan nyde den.
Læs lige den sætning igen.
For den endnu ikke løbeinficerede en dundrende selvmodsigende.
Men sand.
Korte ture er noget, jeg løber for at kunne løbe lange ture.
Nå men da ugen var velsignet med et 7 km pas (oh hvor jeg fryder mig ved tanken om at i juli er 7 km en kort tur), skulle jeg enten genoptage 2011's lange rute på en ikke voldsom inspirerende landevej, eller finde på noget andet.
Jeg har boet i Langå siden foråret 1998, og gået min andel af ture i området med barnevogn, småfolk og hund, så jeg troede egentlig at jeg kendte de fleste muligheder ret godt.
Alligevel skulle der ikke mere end en 20 minutters løbetur i den anden ende af byen til, før jeg opdagede en "ny" grussti med muligheder. Så søndages tur gik først igennem byen og så ud på den anden side.
Jeg bor rent bogstavelig i et hul!
Sådan et med rigeligt smør i.
Jeg kunne dog ikke nå så langt på en 7 km tur.
Men bag den bunke sand fortsætter vejen til Ulstrup, og næste gang får jeg at se hvad der gemmer sig på den anden side af svinget.
Den tanke gør mig forbløffende grundglad.