lørdag den 5. januar 2013

Mor er både skuffet og vred!


Note fra red.: Jeg gemte dette indlæg fordi jeg blev indbudt til jobsamtale på et ordinært job. Hvis nu arbejdsgiveren fandt det her via google kunne han godt få den tanke at jeg var lidt for desperat. Nu er den stilling ikke aktuel længere og teksten kommer på igen.

Jeg startede ugen med et brag af en mandag og en meget langsom tirsdag.
Helt efter planen, men så var det ligesom om uge 1 løb løbsk.

Jeg troede jeg skulle tage et par arbejsløshedsmøder med venstrehånd (det er trods alt ikke førstegang jeg er på dagpenge), krydret med lidt fluearbejde og produktive arbejdsmøder om spændende vinkler på data og ditto manuscripter.

Her er der måske nogen som vil stoppe lidt forvirret op:
dagpenge og arbejdsmøder passer ikke rigtig ind i normale menneskers normale lovlydige sætninger.

Men bare roligt jeg er ikke ude i noget snavset socialtbedrageri.

Mine chancer på det ordinære jobmarked hænger ikke tæt på træerne. Faktisk kan de job jeg har fået efter at have reflekteret på en jobannonce tælles på EN finger (og det job var en parentes i forhold til min forskning). Det er ikke fordi jeg ikke søger. Til trods for det kan jeg stable 7 ansættelseskontrakter op.

Jeg får job ved at skabe det selv, oftest ved at få midler fra private og offentlige forskningsfonde. En del af det er at jeg ikke er arbejdsløs bare fordi der ikke er nogen som betaler mig løn. Jeg knokler i stedet på for noget der, på alle andre områder end på min bankbog, ligner fuld damp.

Januar skulle dog være rolig og blid oven på en hektisk december. Jeg har nogle jern som passer sig selv over ilden en 2-3 uger endnu, og havde egentligt tænkt at undgå nye voldsomme initiativer, før jeg viste om jeg var købt eller solgt.

Jobcenter Randers er af en anden mening. De opererer med tidlig indsats, så når en ledig rammer 4 måneders dagpenge inden for en "dagpengeperiode" SKAL der aktiveres.

Nu kan aktivering for dagpenge være mange forskellige ting i de fleste kommuner. Jeg kender faktisk en del i Aarhus som er helt glade for deres aktivering.

I Randers er der kun én model:

Offentligt løntilskud i Randerskommune i 26 uger.

De har en lang liste man kan vælge ud fra. Jobkonsulentens opgave er så at føre til protokols hvilket af dem man helst vil have. Ikke noget med at tage udgangspunkt i hvordan de ledige bedst og hurtigst kan hjælpes i job, om der er nogle kurser de mangler, skal de have hjælp til at skifte fokus i deres jobsøgning, eller er det bare lidt sløjt med job i din branche på denne årstid?

Tilskudsjoblisten gjorde mig virkelig vred!

Langt de fleste af dem krævede korte eller mellemlange uddannelser (social og sundhedshjælper, sygeplejerske, pædagog eller lærer), og flere af dem bar præg af at den ledige ville indgå i vagtplanen (med nattevagter fx) på lige fod med de ordinært ansatte. Altså lige bortset fra det med lønnen, pensionen, selvværdet og så dagpengeretsuret som tikker lige højt hvad enten man er i 37 timers aktivering eller ej.

Et par af tilskudsjobtilbudende indeholdt endda et ønske om at den ledige skulle starte med 4 ugers praktik. Så den samlede tid på stedet kom op på de maksimale 30 uger.

7 måneders fuldtidsarbejde på dagpenge uden dagpengeoptjeningsret og uden udsigt til ordinært job på stedet.

Jeg er fuldtud klar over at et offentligt tilskudsjob kan være det bedste tilbud til nogle ledige. Hvis man fx er nyuddannet og har brug for erfaring og en god udtalelse for at komme i betragtning til rigtige jobs.

Men at presse denne løsning ned over alles hoveder. Så hurtigt i et dagpengeforløb. Uden nogen skelen til hvad der ville være hensigtsmæssigt for den ledige. Med så slet skjult en dagsorden om at spare på udgiften til både de varme og kolde hænder i kommunen, uden at skatteborgerne mærker forringelsen.

Det er uværdigt!

Heldigvis er jeg ikke helt uden egen dagsorden. Så i stedet for at starte uge 2 med at være hjælpelærer eller registrere Randerskommunes affaldscontainere digitalt, starter jeg på 6 ugers selvvalgt kursus i kommunikation.

Når de 6 uger er gået, har jeg enten ordinært job eller en relevant aftale om 26 ugers offentligt løntilskud, som jeg selv har skræddersyet.

Det er ikke alle ledige som kan det, og jeg synes faktisk at Randers kommune skulle ansætte nogen til at tage sig personligt og oprigtigt af dem.