onsdag den 26. juni 2013

Passive Pernille


Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg er mere end almindeligt doven.

Jeg ved der er mange som efter endt fuldtidsarbejde ordner haven, laver mad, rydder køkkenet, taler hensynsfuldt til familien før de lige nulrer lidt med en hoby til kl 22. Og i morgen tager de hele turen en gang til.

De fleste dage i mit voksne liv er jeg faldet mere eller mindre sammen efter aftensmaden, eller før hvis den tjans kunne fedtes af på en anden.

Ren dovenskab.

Heldigvis er jeg også selvtilgivende af natur.

Jeg har levet fredeligt med min slaphed, og bevist prioriteret at være et semiordenligt menneske for min familie (eller forsvinde i fag- eller skønlitteratur) i stedet for at orke at nå så meget andet (som opvasken fx).

Men de sidste par uger er jeg blevet rystet i min grundselvforståelse.

Jeg er gået på low fodmap diæt (hør om det i sundhed på P1 eller læs her).
Det skulle afhjælpe symptomerne på kronisk tarmbetændelse, og jeg har nu fuldt retningslinierne ret fascistisk i 21 dage.

Jeg mærker ikke den store forskel i min primære tarmfunktion … endnu (jeg skal nok spare jer for detaljer ;-)).
Det er ret bøvlet at undgå hvedemel, rug, løg, linser, æbler m.m.
Især er det træls socialt, fordi jeg må takke nej til kage og brød og slæbe min egen frokost med til konferencer og møder.

Alligevel er jeg nu en født_igen_low_fodmapper.

Jeg har nemlig i de sidste 2 uger haft flere aftner med energi, glæde og virkelyst i streg, end jeg kan huske at have haft siden …

nogensinde.

I aner ikke hvor glad det gør mig!

søndag den 9. juni 2013

I det lange løb


I dag løber de halvmaraton i Aarhus.
For et halvt år siden troede jeg, at jeg skulle løbe med.
I stedet er ugens lange løb for mit vedkommende:

15 min + 2 min tempo.

Det kan godt give stof til ærgelse. Men nu løber jeg ikke for at samle på fortrædeligheder, dem kan jeg sagtens finde hjemme på sofaen.

Måske er tomme tvtimer på sofaen det eneste som det er virkelig værd at ærgre sig over?

På mine korte løbe/gå ture tæller jeg ærgelsespreventivt fordelene ved at være startet forfra fra løbebunden:

Jeg behøver ikke at have væske med.
Rumle (vores hyperspaniel) kan løbe med, også på de "lange" (HA HA) varme ture.
Planlægning er intet problem.
Jeg kan løbe lige efter jeg har spist.
Mine løbesko holder længere.
Jeg behøver ikke finde nye mål men kan genbruge de gamle.
Hvem tæller tid og distance? Jeg løber.

Det virker faktisk.
Jeg nyder mine korte ture.
De bliver mikroskopisk længere for hver uge der går.

God vind til dem der løber i dag!

torsdag den 6. juni 2013

Jeg glæder mig i denne tid!


Der er længe til siger du?

Nej da -
For lige om lidt er der citroner

Pæoner
Tomater
Græskar 
Bønner
Hestebønner
Jordbær
Grønkål
Salat

Og jeg kunne blive ved, og ved, og ved,


Hurra for forsommer glæder!