onsdag den 21. august 2013

Jeg vandt i Viborg!


Success er en sær størrelse.

De fleste af os er nød til at sætte meget snævre kriterier op for at kunne sige at vi har vundet.

"Jeg er den bedste løber i 10 meters omkreds."

eller

"Jeg rømmer mig på den mest irriterende måde i hele jylland."
(hvis du tror du har en chance i den kategori skal du bare vide at ham som sidder i kontoret ved siden af mit er en vældig modstander, du skal virkelig stille op med noget ekseptionelt for at vinde der)

Mit succeskriterie i Viborg var ikke at have alt for lang tid mellem mig og den næstsidste på holdet.

Helst ikke mere end 2-3 minutter.

På de 5,7 km.

Bare for at holde lidt på min ære.

men

Da jeg kikkede resultatlisterne igennem var der 5 som var langsommere end mig!
Den ene tæller godt nok ikke rigtigt, hun blev skadet og måtte gå rundt.
Men 4 er også uendeligt mange gange flere end 0!

OG

Ud af de to hold som mit arbejde stillede vandt mit!
Selv om jeg var med!
Hurra!

Der er også den anden måde at vinde på.

Den blinde måde hvor man bare smider et lod og tilfældighederne bestemmer at det er en anden som får præmien.

Eller sådan plejer det at være.

Dagen efter 24-timersløbet lå der en mail fra Løbeklubben på Facebook i min indbakke med et startnummer til Viborg Maraton. Jeg lå i flere timer om natten og spekulerede på store eksistentielle spørgsmål som:

"Skal jeg melde mig til 5 km og løbe pinligt langsomt eller tage 10 km i uhørt ekstrem dårlig tid?"

og


Under alle omstændigheder kommer jeg nu til at sætte PR i antal motionsløb pr tidsperiode med 3 officielle løb (24-timers løb, DHL i morgen og 5 eller 10 km d. 15/9) på kun 1 måned og 3 dage.

Og se der, så har jeg jo vundet igen!

søndag den 11. august 2013

køle-vække-skab


Jeg vågnede for alvor kl 5.58 i morges da køleskabsdøren faldt af.

Nu er det aldrig rigtigt belejligt når de store næsten livsnødvendige hvidevarer går i stykker.

Og dog.

Når det skulle være, var det måske et OK tidspunkt.

Konfirmationen er overstået.

Efterårets fødselsdagssæson er ikke startet.

Det er ikke jul!

Og mit nu meget klare blik afslørede at jeg havde vendt vrangen ud på mine løbeshorts.

Katastrofeopvågningen og den ekstra adrenalin hjalp måske også lidt til i mit lille afsnit af Viborgs 24 timers løb.

5,7 km under 40 min. og en km tid som ligner den fra min 1/2 maraton i Melbourne, på trods af 6 ekstra kg.

Måske der også var en skjult besked gemt i køleskabets nedbrud?