tirsdag den 30. august 2011

Planken ind

Jeg har flere steder læst om en plankeøvelse som skulle være toppen for løbere.

Nu har jeg fundet den her.

AV, men nu er der altså ikke flere gode undskyldninger.

mandag den 29. august 2011

Nå hvordan går det så med det der løben


Skide godt faktisk!

Jeg har haft de 5 ugentlige løbepas og den langsomme langtur oppe til revision.

Det er sikkert ganske forskrækkeligt, men: 

Jeg vil hellere løbe en gang intervaller, en tempotur og en længere tur i det tempo jeg stræber efter at kunne tage min ½ maraton i.  

Det giver en del færre km på en uge (-10 i denne uge), men til gengæld mere fart på turene. Pt kan jeg uden problemer tage 16 km med 6:30 min/km.
Der er 6 uger til løbet, så jeg kan nøjes med at lægge 1 km til pr uge og stadigt have en uge i mente til uforudsete forhindringer.

Jeg nyder virkelig at løbe lidt til.


 Selv om jeg bliver en anelse rød i bæret. Her efter 15 km med 6:30 min/km.


De 16 km fik mig forbi Coberg lake og op langs Merri Creek

… WOW…

Der kommer jeg igen!

Jeg tog så slet ingen billeder, fordi jeg var så optaget af min km tid.

Nogen gange kan jeg godt undre mig lidt over, hvordan jeg prioriterer.

Jeg prøvede at lokke familien med på gåtur langs creeken om søndagen, men vi endte i Sasafras og købte god te.

1,15 kg i alt (mandel, earl grey, lakris og mørk chokolade).

Så nu kan jeg kende mig selv igen.

Udsigt fra Dandenongbjergene. Søen hedder Silvan (nix det er ikke en vits).

Jeg er vild med træbregnerne. Og de tårnhøje mountain ash.

Vi kom forbi den nationale rhododendron park... lidt for tidligt på året måske
Nogen burde tage en snak om proportioner med denne magnolie.


Enkelte Rhododendron var dog i blomst 



lørdag den 27. august 2011

At vælge sin stemme


Nu kan vi endelig stemme om hvem, som skal bestemme igen.

Valgkampen har allerede kørt siden sidste efterår (MINDST), og der er ikke udsigt til at ”de ansvarlige” partier vil droppe valgflæsket og servere ærlige, sunde og gennemskuelige oratoriske retter.

Jeg tror desværre vi har de politikere vi har fortjent. Det er ikke lækkert.

Hvis I gerne vil bevare appetitten til aftenkaffen, kan jeg anbefale følgende:

Sluk for valgduellerne og valgudsendelserne.

Tænk tilbage på de sidste 4 år.

Forhåbentlig er der mindst en kandidat eller et parti som ikke giver dig kvalme, i lyset af hvordan de har handlet politisk.

Hvis vi bedømmer kandidaterne mere på, hvad de gør mellem valgkampene ,og mindre på hvad de siger i valgkampene, gør vi os måske fortjent til noget bedre?

Jeg er under alle omstændigheder glad for at slippe for, at skulle se kandidaterne (i begge blokke) tale til min baglomme og laveste fællesnævner. Jeg bliver SÅ grim af det.

torsdag den 18. august 2011

At vælge eller ikke at vælge det er spørgsmålet


Advarsel: Lommefilosofi for fuld udblæsning

Når jeg læser her, her og her, får jeg sådan en lyst til at ævle lidt om valg og konsekvenser. For ikke at fylde deres kommentarbokse med vrøvl, kommer mine fyndord for folket her.

At leve er at vælge. Det er skræmmende da mine (vores) valg tit har store, langtrækkene og uoverskuelige konsekvenser. Som studie valg, kæreste valg og det store valg om at blande gener til nyt liv.

Det føles som at stå i en lang korridor med et nærmest uendeligt antal døre. Når jeg har valgt en, kan jeg næsten fysisk høre alle de andre døre smække i som i et hus med gennemtræk.
Det var klaustrofobisk, da jeg var i starten af min løbebane som ”voksen vælger med konsekvenser”, dvs i 10. klasse da der skulle vælges ungdomsuddannelse. Hvordan kunne jeg sige ja til en mulighed, når det samtidigt var nej til en milliart andre?
Senere har jeg lært, at der bag hver dør er en ny korridor med nye valgmuligheder.
Og at det er uendeligt meget mere spændende at fokusere på de nye muligheder, end på dem jeg ikke fik prøvet af, og om hvordan livet mon så ville være.

Ærgrelser over spildte muligheder er altså spild af liv i sig selv.

En hel særlig form for valg, er dem man træffer på andres vegne. Som de unger jeg har ansvar for. De bliver både påvirket af de valg, jeg træffer for mig selv (karrierevalg fx), og de valg jeg/vi må træffe for dem.

Det er så pokers vigtigt at vælge rigtigt her. Det er jo ungernes liv og levned, vi taler om.

Der har været en del valg, hvor den perfekte optimale løsning bare ikke var en  mulighed, skole- og børnehavevalg fx. Næsten lige så frustrerende som de valg hvor der ikke var nogen, som med 100% sikkerhed kunne love, at alt ville gå godt, opperationer fx.

Nogle gange vælger vi (forældreparret) rigtigt nogle gange forkert.

Hvis succeskriteriet for forældrerollen er at give den perfekte opvækst for sine børn og træffe alle de rigtige valg, er grunden lagt for en mørk jungle af skyld og dårlig samvittighed, som næppe hjælper nogen (heller ikke afkommet). Jeg kan i hvert fald ikke leve op til nogen form for perfektionisme!

Men nu er det heldigvis sådan at mit ophav også havde nogle mangler på forældrefronten.
Jeg er dog alligevel blevet sådan nogenlunde menneskelig, med et ganske godt liv sådan på bundlinjen (altså den vigtige bundlinje ikke den økonomiske ;-)).

Så jeg har besluttet mig for, at mit succeskriterie er at gøre det så godt jeg kan, og i hvert fald bedre end mine forældre gjorde.

Den beslutning gør mig så uendeligt godt. Jeg og Manden er allerede et succesforældrepar. Og mine forældre er faktisk også på den gode side af det kriterie. Det kan anbefales.

tirsdag den 16. august 2011

Week of nul results


Planen for forrige søndag var at løbe en omvej hjem fra arbejde og løbe et par kilometer forbi huset så det samlet kunne blive til 15 km på en 105 minutter.
Det var en god og gennemtænkt plan.
Der var bare nogle få faktorer jeg havde glemt.

a)
Som programmet er indrettet er 4 af de 5 løbedage i streg (lørdag, søndag, mandag og tirsdag).
b)
Lørdagens løb (8 km i ½ maraton tempo) var startet i fin stil… så fin at jeg halvvejs lå på den pæne side af målhastigheden, selv når jeg inkluderede opvarmningen. Det ændrede sig på vej hjem, hvor det gik opad i medvind i stedet for nedad i modvind. Mens jeg kæmpede for at holde hastigheden, irriterede det mig mere og mere, at det ville blive til at positivt split (sidste halvdel af distancen tager længere tid end 1. halvdel). Et positivt split kan ses som tegn på, at man har haft mere travlt i starten, end man kan holde til.

…. Det kan også fortolkes som at det er mere hårdt at løbe opad i medvind end nedad i modvind… Men lad nu det ligge.

Så jeg satte farten op den de sidste to km. Da det ikke voldte store problemer, fik jeg den gode ide at tage de sidste 500m i interval tempo.
HUHEJ hvor det gik.
Jeg fik mit negative split.
c)
Der er en pæn højdeforskel mellem mit hjem og universitetet. Det er Uni, som ligger lavest.
d)
Søndag var vinden klart mærkbar igen men i nord (modvind hjemad).
e)
Jeg blev hurtigere færdig med fluerne, end jeg havde ventet, og valgte at løbe hjem inden frokost, for ikke at have maven fuld. Dvs. Jeg løb kl. 13 på min morgenmad, bestående af en håndfuld mandler.

Det gik selvsagt ikke så hurtigt eller godt som planlagt.

Det var faktisk ret træls at løbe med sulten mave, trætte ben, opad, i modvind og tænke på, at i morgen er der 5 km mere.

Jeg begyndte at tvivle på, om jeg kunne tage mig sammen til ligefrem at løbe længere end nødvendigt for at komme hjem.

De 5 mandags km var faktisk også lidt upraktisk korte. Når der nu er 8 ½ km til mit arbejde, hvor efterladt skiftetøj og computer var en logisk konsekvens af, at jeg løb hjem.

Jeg havde næsten besluttet mig for at skubbe 3 km fra søndag til mandag, da den sidste stigning afgjorde udfaldet. Jeg fik møjondt i lårmusklen lige over knæet og gik resten af vejen hjem.

Mandag gik det fint med de godt 8 km ned af bakke til mit arbejde. Jeg var dog ikke overbevist om det kloge i at tage 8 intervaller dagen efter, så det blev en fridag. 

Og ja. 

Hvis jeg havde tænkt mig ordentligt om, ville jeg i stedet have droppet mandagens løb, som alligevel skulle være en slags restitutions dag (med kun 5 rolige km). 

Til gengæld gik ugen helt i ged, da jeg forsøgte at tage en halv times tempo med 6 min/km. 5 km på en halv time har længe stået for mig, som noget jeg burde kunne. Det gik faktisk også rigtigt fint det første kvarter. Både ben og lunger kunne følge med. Men så fik jeg så ondt mellem ribbenene i højre side, at jeg måtte stoppe og få vejrtrækningen ned i gear. Jeg skiftede strategi og besluttede at tage det sidste kvarter så det passede med programmets 6:18 min/km. Selv det fik mine ribben til at protestere, og jeg gispede mig langsomt igennem de sidste 5 min. Der er sikkert noget i ryggen som sidder forkert… igen.

Jeg sluttede ugen med næsten 9 km i ½ maraton tempo. Ikke det jeg egentlig havde på programmet (som foreskrev 15 km konkurrence tempo). Men i det mindste et vellykket træningspas, og et tjek af at min form ikke var gået baglæns. Faktisk fik jeg ondt i højre side igen. Jeg satte farten lidt ned, men ved at strække ryggen og presse skulderbladene sammen, fik jeg med høje knæk og smæld løsnet så meget op, at jeg ikke havde problemer resten af turen.

Nu genstarter jeg programmets uge 3. Heldigvis har jeg 7 uger til at nå de sidste 4 ugers træning i inden Melbourne 1/2 Maraton. 

Hvis ribbenene bliver ved med at brokke sig, må jeg bare en tur omkring osteopaten.

tirsdag den 9. august 2011

Savn


Da vi rejste ud, var jeg ret så kålhøgen mht det der med at savne.... 
Vi er jo kun af sted i et år, så jeg regndede ikke med at det blev et emne overhovedet.
Men det sniger sig alligevel ind de særeste steder....
Jeg savner at lytte til dansk radio live. Det er åbenbart ikke helt det samme med den mængde podcast, jeg abonnerer på. 
Jeg kan ikke rigtigt beslutte mig for, om det er smukt at jeg kan føle ethersamhørighed med de få tusind, som også lytter til P1 en given eftermiddag, eller bare ensomt taberagtigt at jeg kan savne det?
Sært er det ihvertfald.

lørdag den 6. august 2011

Sikre forårstegn

Alle har deres egne kriterier for den første rigtige Forårsdag. Små clues som leder direkte ind i et barndomsminde. Eller den voksnes viden om officielle forårstegn, når bøgen springer ud fx.
Jeg har to, et gammeltkendt, nostalgisk og velkomment, og et som har klasket mig lige overraskende i baghovedet hvert år siden midthalvfemserne.
Mit forår er en lun vedholdende vind, lærkesang og lugten af solvarmt salt sand, hjelme (en græsart) og marehalm. 
Og
Underlige små myggestik på håndryggen efter den første hele lune dag med sol og køkkenhave forberedelse. Som vokser og spreder sig når jeg åndsfraværende klør på dem. 
Århhh fuck! 
Tænker jeg.
Nu har jeg saftsuseme glemt solcremen igen!
Ærgerligt er det, fordi når soleksemen først er udløst bliver den uafhængig af UV stråling. Den næres fint af varme og de negle, jeg virkelig skal bruge mental styrke og overdreven focus på at holde væk fra de kløende knopper. 
Så der er dømt indendørs surmulen i nogle dage. Heldigvis holder godt forårsvejr aldrig længe i Dk. Snart kan jeg færdes ude igen. Jeg husker solkremen på hænderne et par uger. Så har huden på hænderne vendet sig til solen og der er ingen problemer før SURPRICE SURPIRCE til næste forår.
Men
He he
I år er det anderledes!
Jeg ville gerne sige, at jeg velovervejet havde regnet ud, at når jeg nu løber udendørs regelmæssigt, får mine hænder lidt sol selv om vinteren. Dermed kommer foråret ikke som så stort et chok.
Faktisk havde jeg glemt ALT om eksemen igen.
Til jeg så nogle små blegrøde knopper på håndryggen, som næsten gik væk af at blive smurt med fed crem, og slet ikke har kløet!
HA HA
Nu har jeg luret den!
Igen soleksem i år.
Hehe Hehe
Hov, små myggestik på mine underben?
Ej de bliver flere nå jeg klør?
Hmmm... hvad kan det være?
Ingen parfume i vaskemiddel, tjek.
Ingen overdreven indtagelse af mælkeprotein, tjek. Det plejer jo også at slå ud på armene.
Hvad har jeg så spist?
.... krasse krasse... EJ hold nu op med det!
 KÆFT... jeg skal ikke tage varme bade... eller have benene under dynen om natten...
.... krasse krasse.... uuuhhh det er slemt, når jeg har løbet.... lige der hvor jeg er varmest under sokker og om knæene... og på det stykke imellem som er bart når jeg løber i mine halvlange tights.... 
Hvad KAN det være?
...
Kan det være?
Jeg har fået soleksem på underbenene!
Det har spredt sig til fødder og knæ... I har prøvet at have et myggestik på fødderne ikke... Det er rigtigt træls... 
Prøv at gange det med 100.
Og jeg kan da for hunden ikke kan holde ben og fødder kolde, når jeg løber vel! Slet slet ikke under tempoløb eller intervaller.
Så nu har jeg købt mig sådan en:

På tilbud til 9$ (ca 54 kr), selvfølgeligt glemte jeg min beslutning om aldrig igen at købe løbetøj uden lommer, men det får være.
Det, og de 5 grader som temperaturen er faldet med, løser bare lige problemet.
Blev der sagt!
Please....
For at blive nød til at droppe træningen pga lidt eksem er da for fjollet!
Så lover jeg til gengæld at smøre mig ind i solcreme HVER gang, også når det er overskyet.

onsdag den 3. august 2011

Foråret får frit løb

I dag er det forår!
Himlen er klar blå.
Solen er varm.

22 grader i skyggen!
Jeg stjæler mig tid til løb efter mit nye program, som jeg har fundet her:
Og nedjusteret til mit niveau efter beregninger fundet her
så det nu ser sådan ud:

Uge
Dag 1
Dag 2
Dag 3
Dag 4
Dag 5
Dag 6
Dag 7
1
5 km

5 x 400 m(5:30 min)

Fri el. let løb

45 min tempo (6:28 ca 7 km) 
Fri

6-7 km ½ mar.tempo (6:30 min/km) ca 45 min
1 time 45 min. ca 15 km

2
5 km
5 x 400 m
(5:30 min)
Fri el. let løb
50 min tempo (6:30) 7.5 km
Fri
8 km ½ mar.tempo 52min(6:30)
1 time 45 min ca 15 km
3
5 km
8 x 400 m
(5:30 min)
Fri el. let løb
30 min tempo 4,8 km(6:18)
Fri el. let løb
Fri
15 km konkurrence
4
5 km
6 x 400 m
(5:30 min)
Fri el. let løb
55 min tempo (6:32)
Fri
8 km ½ mar.tempo
52 min
2 timer ca 17 km
5
5 km
8 x 400 m
(5:30 min)
Fri el. let løb
60 min tempo (6:34)
Fri
5 km ½ mar.tempo
2 timer
18 km
6
3 km
6 x 400 m
(5:30 min)
Fri el. let løb
30 min tempo (6:18)
Fri el let løb
Fri
Halvmaraton (2:17 med 6:30 min/km)
Det eneste jeg ikke er helt afklaret med er hvor langsomt jeg skal løbe de lange ture. Jeg syntes ikke, jeg behøver at snøvle rundt med 7:41 min/km, da jeg i mange uger har løbet længere, end jeg kan nå på den tid som programmet afsætter. Jeg lægger ud med lige under 7 min/km, så må vi se hvad ben og knæ siger til det. Det er altså også enormt KEDELIGT at løbe langt med 7:41 min/km!
Og en ting mere....
Jeg har meldt mig til Melbourne 1/2 maraton søndag d 9. oktober. Til en helt helt uhyrlig pris: 100 Aus$. 
Der følger ikke en gang en trøje med! Den kan man selv købe til overpris som merchandise. Jeg kunne ellers godt bruge en uden ærmer til sommer.
Hmpf!
Den goodie bag har bare at være bedre end de plejer. 
Jeg skulle vælge hvilket land, jeg ville løbe for, og håber jeg kan gøre moderlandet ære
Jeg har lyttet til Martin Jensens “Frit gennem Jylland” ( deprimerende bog er det, men jeg tror ikke, magtmennesker har ændret sig nævneværdigt siden Valdemar) og sproget smitter.
Nu er der kun tilbage at følge programmet, få mere fart i benene og håbe på kølige vinde til oktober.