lørdag den 27. august 2011

At vælge sin stemme


Nu kan vi endelig stemme om hvem, som skal bestemme igen.

Valgkampen har allerede kørt siden sidste efterår (MINDST), og der er ikke udsigt til at ”de ansvarlige” partier vil droppe valgflæsket og servere ærlige, sunde og gennemskuelige oratoriske retter.

Jeg tror desværre vi har de politikere vi har fortjent. Det er ikke lækkert.

Hvis I gerne vil bevare appetitten til aftenkaffen, kan jeg anbefale følgende:

Sluk for valgduellerne og valgudsendelserne.

Tænk tilbage på de sidste 4 år.

Forhåbentlig er der mindst en kandidat eller et parti som ikke giver dig kvalme, i lyset af hvordan de har handlet politisk.

Hvis vi bedømmer kandidaterne mere på, hvad de gør mellem valgkampene ,og mindre på hvad de siger i valgkampene, gør vi os måske fortjent til noget bedre?

Jeg er under alle omstændigheder glad for at slippe for, at skulle se kandidaterne (i begge blokke) tale til min baglomme og laveste fællesnævner. Jeg bliver SÅ grim af det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar