fra Motionsløb.dk: 6/12/10: Er løbenes igen

Jeg ville gerne skrive at jeg kom ud at løbe i lørdags… men jogge er nok en mere præcis beskrivelse. Jeg besluttede at hvis jeg kunne løbe med et bøjet ribben i sommers så kan jeg løbe med en stædig infektion nu. Det skal bare gå langsomt, men hellere lunte trav end ingen ting. Så jeg pakkede mig grundigt ind i to langærmede undertrøjer, løbetrøje, jakke, fine lilla skindhandsker med lille feminin sløjfe (en fødselsdagsgave fra min søster), vintertights og tynde overtræksbukser. Det var faktisk lidt for varmt . Og så luntede jeg af sted ud af cykelstien. Jeg havde ikke på forhånd besluttet hvor langt jeg ville løbe, men fandt pludselig mig selv på 8 km ruten. Det gik egentligt meget godt, når man ikke tænker på farten altså , og jeg er løbenes igen. Men jeg blev træt i benene og valgte at gå de sidste 500 meter hjem. Benene er stadig ømme her på andendagen men det gør ikke noget. Jeg ved hvor hurtigt det forbedrer sig. Jeg tager den korte rute i morgen.
Til gengæld hævnede infektionen sig og jeg måtte kravle frysende i seng med feber efter jeg havde fået strækket ud. Som biolog mener jeg ikke man skal behandles med antibiotika for småinfektioner. Det er bedre at lade immunsystemet klare ærterne både for min krop og for ikke at lægge et resistensselektions tryk på mikroberne. Men nu er nok ved at være nok! Hvis ikke jeg er helt vildt frisk i morgen (4 ugersdagen for infektionen) ringer jeg altså til min læge og siger at nu har jeg ikke tid til det pjat mere nu vil jeg have noget mod koldlungebetændelse. Basta. Jeg har ligesom nok på min tallerken uden også at skulle være enormt træt og få feber flere gange om dagen. Så langt strækker mit samfundssind åbenbart ikke.