Den der tø som jeg blev lovet af DMI i weekenden var ikke meget bevendt! Søndages løb med musik blev konverteret til et hundelufterløb (for husfredens skyld). Det burde jo ikke være et problem, nu hvor isen var væk. For at være helt sikker på maksimal tøeffekt, ventede jeg til kl 3 med at tage løbeskoene på og tøjre hunden. Det gik også fint noget af vejen, men allerede efter 20 min. lage isen sig hvor skyggerne over asfalten gav mulighed for det.
I kådhed over at møde en anden løbehund fik Rumle hevet mig omkuld. SURT. Det gjorde ikke så ondt igen. Men da jeg løb videre kunne jeg mærke på min højre hofte og balle ”at nu er den gal igen”. Det blev også mere og mere glat, så den sidste km gik jeg forsigtigt og med stor opmærksomhed på, at hunden ikke trak for meget. Jeg har helt ondt af de sagesløse folk som bor langs ruten: ”Undskyld, det er mig som går og brøler ”HIEL” til en meget glad, nærmest ligeglad, spaniel”.
I alt blev det altså til 15,5 km i uge 1 og en bonus tur til kiropraktor her mandag.
Hedvig er en kompetent dame. Hun starter og slutter med at sætte mit bækken lige, vel vidende at det nemt kan sejle ud af vatter. Selv når jeg ligger helt stille på hendes massage briks. Denne gang var ingen undtagelse, 4 gange måtte hun sparke til mig før mine ben var lige lange. Og jeg skriver med vilje ”var”. Da jeg skulle rejse mig op, skreg mine bækken og balle i protest over at side ”forkert”. Når det føles sådan skal der igen ting til før skelettet får tilbagefald. Bare jeg rykker lidt rundt på en ukomfortabel stol er jeg skæv i bækkenet igen. Så jeg har en ny tid i morgen.
Starten på løbe uge 2 blev udskudt til onsdag. 30 min med den store bakke indlagt. Så de første 4 km med høj puls er i hus. Forhåbentlig arter vejr og underlag sig bedre på fredag, så jeg kan få 5 km i morgen lys, inden mit møde med Hedvig. Ellers bliver det til en 2 pas uge. Det er ikke smart for mig at løbe lige efter at alle mine ryghvirvler har danset samba på briksen. Men søndag må det være muligt at tage 7 km, DMI lover plusgrader fra nu og til tirsdag nat. Det bliver vel næsten for varmt til at løbe
.
I kådhed over at møde en anden løbehund fik Rumle hevet mig omkuld. SURT. Det gjorde ikke så ondt igen. Men da jeg løb videre kunne jeg mærke på min højre hofte og balle ”at nu er den gal igen”. Det blev også mere og mere glat, så den sidste km gik jeg forsigtigt og med stor opmærksomhed på, at hunden ikke trak for meget. Jeg har helt ondt af de sagesløse folk som bor langs ruten: ”Undskyld, det er mig som går og brøler ”HIEL” til en meget glad, nærmest ligeglad, spaniel”.
I alt blev det altså til 15,5 km i uge 1 og en bonus tur til kiropraktor her mandag.
Hedvig er en kompetent dame. Hun starter og slutter med at sætte mit bækken lige, vel vidende at det nemt kan sejle ud af vatter. Selv når jeg ligger helt stille på hendes massage briks. Denne gang var ingen undtagelse, 4 gange måtte hun sparke til mig før mine ben var lige lange. Og jeg skriver med vilje ”var”. Da jeg skulle rejse mig op, skreg mine bækken og balle i protest over at side ”forkert”. Når det føles sådan skal der igen ting til før skelettet får tilbagefald. Bare jeg rykker lidt rundt på en ukomfortabel stol er jeg skæv i bækkenet igen. Så jeg har en ny tid i morgen.
Starten på løbe uge 2 blev udskudt til onsdag. 30 min med den store bakke indlagt. Så de første 4 km med høj puls er i hus. Forhåbentlig arter vejr og underlag sig bedre på fredag, så jeg kan få 5 km i morgen lys, inden mit møde med Hedvig. Ellers bliver det til en 2 pas uge. Det er ikke smart for mig at løbe lige efter at alle mine ryghvirvler har danset samba på briksen. Men søndag må det være muligt at tage 7 km, DMI lover plusgrader fra nu og til tirsdag nat. Det bliver vel næsten for varmt til at løbe
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar