tirsdag den 12. april 2011

fra Motionsløb.dk: 7/2/11: Vinteren rinder i grøft (håber den bliver der)


Det blev kun til to løbe ture i denne uge. Det var en sammensværgelse, helt udenfor min kontrol. Sammensværgensen var mellem nogle flueæg som skulle samles, et tag som læggede (ohh please lad datidsformen være sand) og noget skolefest som jeg var med til at arrangere. Det burde nok ikke komme som en overraskelse, men jeg blev alligevel forundret over at vi skulle have skrevet på indbydelsen at det altså var fest uden alkohol procenter (halvvejs i 7. klasse) og at rygning ikke hører hjemme på toiletterne (eller nogen som helst andre steder når man kun er 13, efter min mening altså).
Nå men det var et sidespring. I uge 5 fik jeg kun 13 km fordelt på noget intervalagtigt i tirsdags (opvarmningsløb + 2½ x 500 meter med 5,25 min/km og så var jeg flad) og 10 km i dag. Men nu kan jeg endelig løbe med hovedet højt i min smukløbstrøje. Selv om jeg ændrede distancen ved smukløbet fra de først tilmeldte 10 km til 5 km står der stadig 10 km på trøjen, og det har givet mig lidt dårlig samvittighed.
De 10 km var rigtigt dejlige at løbe i lune 4 plusgrader og med fuglesang gennem skovstykket. Det stykke som er gennem landbrugslandskab måtte jeg nøjes med et enkelt kald fra en krage Wink. Selv om vejret var gråt, føltes det som om vinteren for alvor er rindet i grøft og i grav. Og vi er kun i februar!
Næste uge bliver efter samme program men forhåbentlig med 3 ture i alt og 5 km mere.

Der er allerde forår i haven

Ingen kommentarer:

Send en kommentar