Ugen startede en onsdag med 8 km fartleg… eller først tog jeg bakken (ca 120 meters stigning fordelt på 700m -1 km alt efter hvordan man måler) i løb. Der var ikke den store fart over det. Pulsen kom dog pænt op alligevel og det er vel det som tæller. Oppe på det toppen sugede blæsten nærmest alt luft ud af mine lunger. Jeg løb alligevel videre. Egentligt havde jeg planlagt at resten af turen skulle være stille og rolig, for ikke at spænde knæene for hårdt for. Men det sidste flade stykke inviterer altså til at sætte farten op, og jeg kunne ikke lade være. De 5 km tempo blev så til en ikke prangende fredags hundeluftertur. Så søndag skulle være rammen om den lange 12 km’ters.
Det kolliderede så med, at familien har fået noget maveonde, og jeg havde ikke voldsomt lyst til at bevæge mig for langt fra et toilet hele formiddagen. Efter 12 havde jeg det bedre, men da havde jeg allerede drukket mindst en 1½ liter te. Jeg er nemlig teoholic. Især når jeg rydder op, arbejder, strikker, er syg, har fri eller… faktisk drikker jeg te altid… undtagen når jeg sover. Og 1½ liter te i systemet harmonerer ikke godt med 12 km i frostvejr på landevej langs flade marker med sparsomme læhegn.
Nå… men hvis jeg nu tager søndagen i mente som sygedag, så kan jeg vel låne en dag af uge 9? Mandag for eksempel? Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om det er snyd… min krop ved jo ikke hvad ugedag det er, og alle tre pas er løbet inden for 6 dage. På den anden side så hjælper min stive fortolkning af ”en uge” mig med at komme ud at løbe. Det føles lidt som et skråplan at tælle denne mandag med i uge 8.
Sagen blev afgjort af et kig på løbeprogrammet. Næste uge har kun to løbe pas og en times gåtur som restitution ovenpå de 25 km (sammenlagt over ugen). Jeg kan altså hive mandag ud af uge 9 og alligevel klare næste uges program. Det er allerede 2. gang jeg tager denne uge, og hvis jeg bliver ved med at stå i stampe over de 25 km, kommer jeg aldrig til restitutionsugen.
Så jeg løb de 12 km mandag morges
. Det var ikke kedeligt i denne omgang, selv om jeg ikke løb ret meget hurtigere. I alt kom jeg 20 sekunder før i mål på distancen så den rekord falder vist under bagatelgrænsen 
.
Pyha hvor er -2C varmt, når der igen vind er. Efter tur røg vanter, halstørklæde og pandebånd i lommerne. Til sidst lignede jeg en pungrotte, som har fået hele den udvidede familie på besøg.
Det gik fint men jeg havde dog helt i mod sædvane ikke lyst til at sætte farten op på den sidste km og besluttede at jeg ville holde farten på de 7:25 min/km. Hvorefter jeg satte farten til 6:51 min/km? Jeg er stadig ikke helt med på hvorfor.
Det kolliderede så med, at familien har fået noget maveonde, og jeg havde ikke voldsomt lyst til at bevæge mig for langt fra et toilet hele formiddagen. Efter 12 havde jeg det bedre, men da havde jeg allerede drukket mindst en 1½ liter te. Jeg er nemlig teoholic. Især når jeg rydder op, arbejder, strikker, er syg, har fri eller… faktisk drikker jeg te altid… undtagen når jeg sover. Og 1½ liter te i systemet harmonerer ikke godt med 12 km i frostvejr på landevej langs flade marker med sparsomme læhegn.
Nå… men hvis jeg nu tager søndagen i mente som sygedag, så kan jeg vel låne en dag af uge 9? Mandag for eksempel? Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om det er snyd… min krop ved jo ikke hvad ugedag det er, og alle tre pas er løbet inden for 6 dage. På den anden side så hjælper min stive fortolkning af ”en uge” mig med at komme ud at løbe. Det føles lidt som et skråplan at tælle denne mandag med i uge 8.
Sagen blev afgjort af et kig på løbeprogrammet. Næste uge har kun to løbe pas og en times gåtur som restitution ovenpå de 25 km (sammenlagt over ugen). Jeg kan altså hive mandag ud af uge 9 og alligevel klare næste uges program. Det er allerede 2. gang jeg tager denne uge, og hvis jeg bliver ved med at stå i stampe over de 25 km, kommer jeg aldrig til restitutionsugen.
Så jeg løb de 12 km mandag morges
. Det var ikke kedeligt i denne omgang, selv om jeg ikke løb ret meget hurtigere. I alt kom jeg 20 sekunder før i mål på distancen så den rekord falder vist under bagatelgrænsen .Pyha hvor er -2C varmt, når der igen vind er. Efter tur røg vanter, halstørklæde og pandebånd i lommerne. Til sidst lignede jeg en pungrotte, som har fået hele den udvidede familie på besøg.
Det gik fint men jeg havde dog helt i mod sædvane ikke lyst til at sætte farten op på den sidste km og besluttede at jeg ville holde farten på de 7:25 min/km. Hvorefter jeg satte farten til 6:51 min/km? Jeg er stadig ikke helt med på hvorfor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar