Det bliver tidligere mørkt og de sidste to pas har været måneskinsløb, garneret med smukke små flagermus. Farten har været virkelig lav især i tirsdags.
Smerten i brystet var uændret, så selvom benene gerne ville noget mere, holdt jeg dem på ca. 7 km/t. Næsten, jeg skulle lige prøve, om jeg ikke kunne løbe bare lidt hurtigere. Det holdt et par minutter, så måtte jeg ned og gå, til vejrtrækningen blev normal igen. Men jeg fik alligevel løbet 6 km.
I går havde jeg faktisk ikke tid til at løbe. Men hunden skal jo også luftes alligevel, det er ikke længere ulideligt varmt, så hvis jeg nu tog den med såe…selvoprullende snor på hunden, håndtaget i løbebæltet og af sted. Det er første gang jeg løber med bæstet. En stærk jagthund, som hele tiden skal mindes om hvem, der løber med hvem. Det blev til en del kalden, stoppen op og lidt trækken væk fra meget interessante dufte. Det er egentligt ikke, fordi det gik så dårligt, hunden er ikke vant til at gå heal i ½ timer af gangen. Men jeg er til gengæld vant til, at min løbetur er min egen tid. Han skal nok komme med igen en gang i mellem… men det bliver ikke hver uge. Jeg fik en kort afbrudt tur på 4,5 km og 35 min.
Jeg får ikke løbeskoene på igen før på søndag. Håber virkeligt at et par dage uden løb eller en tung arbejdsrygsæk kan få mit ribben og brystmusklen til at falde helt til ro. Næste uge skal jeg gerne kunne løbe i 55 min, og gerne i min gamle hastighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar