Vinterferie… ja i hvert fald vinter igen. Jeg syndes faktisk, det virker koldere nu end i januar. Måske fordi min indre termostat står på forår? Under alle omstændigheder stod programmet på 5 km tempo, 8km fart leg og 12 km løb altså 25 km i alt. Hvilket så er 5 km mere på en uge end jeg nogen sinde har løbet + 2 km lagt til min længste tur, og med to tempoture. Det lyder lidt voldsomt. Jeg fik heller ikke alle tre ture i land i uge 7.
Jeg besluttede, at jeg ville prøve at tage 5 km med 6½ min/km. Jeg kunne kun holde farten de første 2½ km og endte på 6:40 min/km i snit. Det ærgrede mig lidt end til jeg fik plottet passet ind, og så at de sidste personlige rekorder fra før min løbe pause blev slået. Ha!
Og ikke et ord om at den ”rekord” jeg slog, var fra en helt rolig 8 km luntetur i november, og at jeg var helt flad efter de 5 km denne gang.
Jeg havde et par dage med noget forsikringsspænding. Til min store forundring, vil vores forsikringsselskab ikke forsikre vores hus, indbo og hund når vi ikke har dansk folkeregister adresse. Nå… men hvis de vil sige farvel, kan jeg kun sige at det så er ”gensidigt”! Og så gik jagten ellers ind på et selskab, som ikke mener at vi automatisk bliver dårlige kunder af at være bortrejst i 13 måneder. Vi er heldigvis sikkert i havn igen. Jeg er også ret glad for, at vi tilfældigvis opdagede problemet, inden vi rejste.
Canbarra snød os! Først tager de tre uger om at anerkende at de har modtaget ansøgningen, med et brev som specificerer at, der nu normalt går 4-8 uger før denne del af visumansøgningen bliver godkendt. Så sender de godkendelsen 3 dage senere! Vi mangler kun Berlin delen af visumansøgningen nu, dvs vi senest er i Melbourne om 4 uger. Huhadada det hele bliver ligesom så virkeligt lige pludseligt.
Oven på alle de begivenheder tog jeg de 12 km om lørdagen i mageligt tempo. Jeg lage et nyt hjørne til min rute, og løb igennem Jebjerg, mens jeg tænkte på flyrejser, det forsøgsdesign jeg skal have helt styr på igen, om jeg kan kringle en macbook som toldfri og om alle dem som siger de kommer og besøger os mon virkelig kommer?
Da jeg efter 5 km blev nærværende igen, gik det op for mig at, turen var kedelig. Det plejer ellers aldrig at være et problem. Markerne viste sig endda fra deres fineste februar side med sne og høj blå himmel.
Jeg besluttede, at jeg ville prøve at tage 5 km med 6½ min/km. Jeg kunne kun holde farten de første 2½ km og endte på 6:40 min/km i snit. Det ærgrede mig lidt end til jeg fik plottet passet ind, og så at de sidste personlige rekorder fra før min løbe pause blev slået. Ha!
Og ikke et ord om at den ”rekord” jeg slog, var fra en helt rolig 8 km luntetur i november, og at jeg var helt flad efter de 5 km denne gang.
Jeg havde et par dage med noget forsikringsspænding. Til min store forundring, vil vores forsikringsselskab ikke forsikre vores hus, indbo og hund når vi ikke har dansk folkeregister adresse. Nå… men hvis de vil sige farvel, kan jeg kun sige at det så er ”gensidigt”! Og så gik jagten ellers ind på et selskab, som ikke mener at vi automatisk bliver dårlige kunder af at være bortrejst i 13 måneder. Vi er heldigvis sikkert i havn igen. Jeg er også ret glad for, at vi tilfældigvis opdagede problemet, inden vi rejste.
Canbarra snød os! Først tager de tre uger om at anerkende at de har modtaget ansøgningen, med et brev som specificerer at, der nu normalt går 4-8 uger før denne del af visumansøgningen bliver godkendt. Så sender de godkendelsen 3 dage senere! Vi mangler kun Berlin delen af visumansøgningen nu, dvs vi senest er i Melbourne om 4 uger. Huhadada det hele bliver ligesom så virkeligt lige pludseligt.
Oven på alle de begivenheder tog jeg de 12 km om lørdagen i mageligt tempo. Jeg lage et nyt hjørne til min rute, og løb igennem Jebjerg, mens jeg tænkte på flyrejser, det forsøgsdesign jeg skal have helt styr på igen, om jeg kan kringle en macbook som toldfri og om alle dem som siger de kommer og besøger os mon virkelig kommer?
Da jeg efter 5 km blev nærværende igen, gik det op for mig at, turen var kedelig. Det plejer ellers aldrig at være et problem. Markerne viste sig endda fra deres fineste februar side med sne og høj blå himmel.
Sand blæst ind over sne
Først efter en kilometers undren går det op for mig, at det er fordi jeg løber så langsomt (7½ min/km). Jeg får heldigvis hevet en voksen side frem som kan forklare mig at, med en puls på 150 ligger jeg lige der hvor jeg skal være. Især når Jeg skal løbe to km længere end jeg plejer. Til gengæld lovede jeg mig selv lidt mere fart på den sidste km. Det var godt! Både at snyde mig til lidt fart og at jeg nøjedes med den sidste km. Resten af dagen var lår og knæ ligesom uproportionalt tilstede i min bevidsthed.
Alt i alt en uge med 17 km, min hurtigste 5 km og min første tur over 10 km, så jeg er tilfreds. Målet for uge 8 må så være at tage alle tre træningspas.
Alt i alt en uge med 17 km, min hurtigste 5 km og min første tur over 10 km, så jeg er tilfreds. Målet for uge 8 må så være at tage alle tre træningspas.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar