fra Motionsløb.dk: 17/9/10: Bakker i regn

Jeg var træt i onsdags og sulten. Der var 11 grader udenfor. Det regnede. Men Nordboen havde inspireret mig til at prøve at træne bakker. Og jeg viste lige, hvilken det skulle være. Den er godt nok for lang, til at jeg nogensinde kommer til at løbe den på 30 sek. Den eneste bakke her omkring som ville passe ligger midt i byen. Jeg er selvfølgeligt højt og flot hævet over at spekulere på, hvad folk tænker om mig, når jeg blævrende og højrød i ansigtet løber forbi. Men jeg kan alligevel ikke få mig selv til at tage turen frem og tilbage forbi Rema1000 + den pæne andel af indbyggerne i Langå og opland som handler der. Folk ville helt miste appetitten… for slet ikke at tale om de stakkels børn, som var slæbt med på indkøb i ulvetimen.

Den perfekte bakke ligger uden for byen med indbygget cykelsti og gadelamper, dvs. jeg kan løbe der efter solnedgang uden pandelampe og uden at blive kørt ned. Der er ca. 1½ km derud, så jeg kan nå lidt nødtørftig opvarmning, inden jeg skal spurte op ad.

Det var mit første regnvejrsløbepas. Ikke fordi jeg har undgået regnvejr, det har bare været en fantastisk sommer. Jeg stod lidt under tagskægget og ventede på at telefonen fandt satellitterne. Regnen stod ned, det var koldt. Men da jeg først løb ud i det, var det ikke så slemt. Der kom små ophold i bygerne, og efter de første 200 meter var jeg hverken sulten, træt eller kold mere. Jeg tog tid på det første ”sprint” op ad bakken. 30 sekunder er ikke meget tænkte jeg, jeg bliver jo knapt nok forpustet. Hvad med 1 min. Hold da fast det var så meget sjovere… det føltes som om jeg fløj op af bakken. Og igen, og en gang til og … jeg glemte at tælle.

En sidste gang sejt og langsomt helt op på toppen så det kom til at passe med 5 km i alt, når jeg kom hjem. Bagefter kunne jeg godt mærke i knæ og fødder, at det var for meget. Jeg skulle have nøjes med 30 sek. og 5 gentagelser. Det gør jeg også næste gang, men hold da fast hvor var det fedt .

I dag har jeg fejret weekenden med en 5 km tur med hunden, ikke for hurtigt og med indlagte hundetoilet pauser. Hvis knæene er faldet helt til ro på søndag, tager jeg en lang langsom tur. Ellers må jeg vente til tirsdagens fortræning. Men jeg lover jer. Hvis nogen i april havde fortalt mig, at jeg ville syndes det var sjovt at løbe på bakker, og glæde mig til, jeg kunne løbe rigtigt langt… jeg ville have grinet til jeg blev blå i hovedet.