tirsdag den 12. april 2011

fra Motionsløb.dk: 30/9/10: Babushkavabel


Åhh mine knæ er glade for min løbepause. Resten af mig er lidt utålmodig. Jeg så benytter mig af at mine fødder ikke skal præstere nævneværdigt til at få kikket på nogle vabler. De er gamle (en måned eller mere) og sad under en kant af hård hud på siden af hælen. De har ikke generet mig som sådan, men alligevel, nu skulle de væk. Jeg fandt ny hud under vablen, fint nok, og en vabel under den nye hud! Og endelig ny ny hud under ”undervablen”. Ren babushkadukke.
Men det var rigtigt hyggeligt at følge min datter ud på den første løbetur (5g(gang):1l(løb), 3g:2l, 3g:1l) helt og holdent i pigens tempo. Hendes lillebror løb også med. Det kommer ikke til at vare længe før de kan løbe fra mig. I mellemtiden nyder jeg lidt at være forgangskvinde i familien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar