Jeg har ikke løbet i 3 uger. Fik noget træls i lungerne og halsen, feber ind imellem, hoste, ingen snot. Hosten er væk men halsen føles stadig som nogen har rullet den i tjære og dyppet den i fjer… indvendig. Jeg er VILDT træt og kan stadig ikke rigtigt lægge mig syg på jobbet. Der er forsøg som skal køres, studerende som skal hjælpes, og forelæsninger som skal holdes. Hvis jeg havde hørt en kollega sige sådan ville jeg råbe: ”Se så at komme hjem i seng, så må det forsøg gå om, forelæsningen aflyses og ring lige til lægen ikke!”. Men så syg er jeg vel heller ikke, og tænk på de små mikrober… hvis jeg bliver hjemme er der næsten ingen jeg kan smitte og hvad skal der så blive af dem?
Og hvad sker der lige med den her fimbulvinter i november! Vi har en ½ meter sne plus det som fyger sammen i driver og mere i vente. Og det er glat som ind i Hel…
Jeg kan mærke hvordan konditionen siver ud af mig. Hvordan sofaen, sødesager og strikketøjet hiver i mig. Hvordan de små muskler i bækken og hofte slapper af og jeg bliver øm i lænden. Igen. Jeg er ikke så lidt flov over det… det er den længste pause i løberriet jeg har haft siden jeg købte et par løbe sko i april.
Og hov så har jeg fået min bevilling og skal starte mit forskningsprojekt i Melbourne. Og hvad med hund, bil, hus, ungens konfirmation og det er sørme også jul lige om straks og noget generalforsamling i noget foredragsforening…. Jeg mangler altså også mit løb til at kunne stresse af med.
Jeg har besluttet, at jeg har brug for en deadline. Hvis jeg ikke får nulret mig sammen i weekenden til at løbe udenfor (forudsat jeg bliver helt feberfri), må jeg melde mig ind i noget fitness, så jeg kan bruge deres løbebånd. Også selv om jeg i januar/ februar skal flytte til et sted hvor is og sneglatte veje ikke er et problem. Det er simpelthen for længe jeg kan risikere at skulle vente, mens formkurven vender på hovedet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar