Week of nul results

Planen for forrige søndag var at løbe en omvej hjem fra arbejde og løbe et par kilometer forbi huset så det samlet kunne blive til 15 km på en 105 minutter.

Det var en god og gennemtænkt plan.

Der var bare nogle få faktorer jeg havde glemt.

a)

Som programmet er indrettet er 4 af de 5 løbedage i streg (lørdag, søndag, mandag og tirsdag).

b)

Lørdagens løb (8 km i ½ maraton tempo) var startet i fin stil… så fin at jeg halvvejs lå på den pæne side af målhastigheden, selv når jeg inkluderede opvarmningen. Det ændrede sig på vej hjem, hvor det gik opad i medvind i stedet for nedad i modvind. Mens jeg kæmpede for at holde hastigheden, irriterede det mig mere og mere, at det ville blive til at positivt split (sidste halvdel af distancen tager længere tid end 1. halvdel). Et positivt split kan ses som tegn på, at man har haft mere travlt i starten, end man kan holde til.

…. Det kan også fortolkes som at det er mere hårdt at løbe opad i medvind end nedad i modvind… Men lad nu det ligge.

Så jeg satte farten op den de sidste to km. Da det ikke voldte store problemer, fik jeg den gode ide at tage de sidste 500m i interval tempo.

HUHEJ hvor det gik.

Jeg fik mit negative split.

c)

Der er en pæn højdeforskel mellem mit hjem og universitetet. Det er Uni, som ligger lavest.

d)

Søndag var vinden klart mærkbar igen men i nord (modvind hjemad).

e)

Jeg blev hurtigere færdig med fluerne, end jeg havde ventet, og valgte at løbe hjem inden frokost, for ikke at have maven fuld. Dvs. Jeg løb kl. 13 på min morgenmad, bestående af en håndfuld mandler.

Det gik selvsagt ikke så hurtigt eller godt som planlagt.

Det var faktisk ret træls at løbe med sulten mave, trætte ben, opad, i modvind og tænke på, at i morgen er der 5 km mere.

Jeg begyndte at tvivle på, om jeg kunne tage mig sammen til ligefrem at løbe længere end nødvendigt for at komme hjem.

De 5 mandags km var faktisk også lidt upraktisk korte. Når der nu er 8 ½ km til mit arbejde, hvor efterladt skiftetøj og computer var en logisk konsekvens af, at jeg løb hjem.

Jeg havde næsten besluttet mig for at skubbe 3 km fra søndag til mandag, da den sidste stigning afgjorde udfaldet. Jeg fik møjondt i lårmusklen lige over knæet og gik resten af vejen hjem.

Mandag gik det fint med de godt 8 km ned af bakke til mit arbejde. Jeg var dog ikke overbevist om det kloge i at tage 8 intervaller dagen efter, så det blev en fridag. 

Og ja. 

Hvis jeg havde tænkt mig ordentligt om, ville jeg i stedet have droppet mandagens løb, som alligevel skulle være en slags restitutions dag (med kun 5 rolige km). 

Til gengæld gik ugen helt i ged, da jeg forsøgte at tage en halv times tempo med 6 min/km. 5 km på en halv time har længe stået for mig, som noget jeg burde kunne. Det gik faktisk også rigtigt fint det første kvarter. Både ben og lunger kunne følge med. Men så fik jeg så ondt mellem ribbenene i højre side, at jeg måtte stoppe og få vejrtrækningen ned i gear. Jeg skiftede strategi og besluttede at tage det sidste kvarter så det passede med programmets 6:18 min/km. Selv det fik mine ribben til at protestere, og jeg gispede mig langsomt igennem de sidste 5 min. Der er sikkert noget i ryggen som sidder forkert… igen.

Jeg sluttede ugen med næsten 9 km i ½ maraton tempo. Ikke det jeg egentlig havde på programmet (som foreskrev 15 km konkurrence tempo). Men i det mindste et vellykket træningspas, og et tjek af at min form ikke var gået baglæns. Faktisk fik jeg ondt i højre side igen. Jeg satte farten lidt ned, men ved at strække ryggen og presse skulderbladene sammen, fik jeg med høje knæk og smæld løsnet så meget op, at jeg ikke havde problemer resten af turen.

Nu genstarter jeg programmets uge 3. Heldigvis har jeg 7 uger til at nå de sidste 4 ugers træning i inden Melbourne 1/2 Maraton. 

Hvis ribbenene bliver ved med at brokke sig, må jeg bare en tur omkring osteopaten.