tirsdag den 28. februar 2012

Pros and cons of Ozz III


 Ozzy pros

Åbne arme

Vi har mødt rigtigt mange enormt venlige, imødekommende og åbne mennesker hernede.
Folk spørger interesseret ind til hvem vi er, om vi kan lide landet, hvor længe vi bliver?

Det sker langt oftere her, at vi falder i snak med fremmede folk i supermarkedet fx, end det sker i DK.

Vi mødte et ældre ægtepar til en fest, og blev straks inviteret på middag hjemme hos dem på nationaldagen.

Fordi min mor da skulle prøve rigtig Ozzy gæstfrihed, inden hun rejste hjem.

”Nå, men så kommer I på torsdag kl. 18:30, nej I skal ikke have noget med”.

Det kan jeg ikke rigtig forestille mig ske hjemme i DK.

Altså vi snakker da selvfølgelig høfligt, og er også oprigtigt interesserede i folk vi møder.

Men hvornår er I sidst blevet inviteret hjem til folk, I ikke kender?
Eller har inviteret venners fremmede bekendte med hjem til 3 retters menu?

Jeg håber sådan det smitter lidt af på os, og vi kan bære det med hjem.


Ozzy cons

Der er velfærd og så er der velfærd

Australiere er generelt stolte af deres sociale sikkerhedsnet, men for en dansk velfærdsjunkie er der langt til tilfredsstillelse.

Offentlige folkeskoler er helt gratis, når man først lige har betalt skoleuniformer, bøger, hæfter, skitseblokke, sakse, lim, A3 ark til plancher, materialer til billedkunst, clipbords, det ”frivillige” bidrag til vedligehold og et ”mindre” (ca 5-6000kr) fee pr barn pr år.

Sundhedsvæsnet betaler man selv for først og så får man refunderet en del af beløbet noget af medicare (såfremt man er statsborger), noget af sin private forsikring (hvis man har sådan en) og oftest noget af egen lomme. Det er ikke en god ide rent økonomisk at få brug for ambulance og skadestue. Det dækker medicare og de fleste sundhedsforsikringer nemlig slet ikke. Vi har en veninde hernede, som stadig betaler af på den kræftoperation, hun fik for 5 år siden. 

Så jeg må indrømme, at vi glæder os til at komme hjem, og blive forkælet af Mordanmark. 
Især glæder jeg mig til den gratis opdatering af mine høreapparater, som jeg har stået i kø til siden december 2010.

2 kommentarer:

  1. HA HA! Kan super godt lide dine Ozz I, II og III. De er spot on!
    Jeg kommer helt sikkert til at sige noget om vandet i morgen... noget der forklarer, hvor dårligt det er. Sådan hvis dem der har læst din blog ikke rigtig tror på dig.

    SvarSlet
  2. Tak, det er dejligt med opbakning.

    SvarSlet