fredag den 15. juli 2011

Hvad de IKKE fortalte dig om løb

Hvis man surfer rundt på løbeblogs og -sites kan man godt få indtryk af at løb er den eneste saliggørende motionsform, som, hvis man ser bort fra risikoen for overtræningsskader, er helt fri for ulemper der kan forstyre glæden ved bevægelse.
Det er bare ikke rigtigt, og som service til folket kommer nu min liste over
LØBEULEMPER:
PENGE:
Jeg hører det tit... nogen gange falder det også ud af min mund
“jeg løber fordi det er gratis”
Nå men der er altså løgn!
Der er de uundværlige ting, man skal købe:
allervigtigst ordenlige sko og BH.
Som godt nok kan købes på tilbud, men konstant skal passe til henholdsvis løbestil og forvandlingskuglefigur.
+
Alle de undværlige ting, som jeg alligevel må have.
GPSur, vinter/helårs/sommer tights, løbe T-shirts,  løbestrømper, vindovertrækssæt, væskebælte og motionsløb.
Og der er mere, jeg syntes, jeg mangler. Fx er det eneste der forhindrer mig i at købe en ordentlig løberygsæk vores SINK (Single Income Numerus Kids) økonomi.
TID
Det tager tid at træne, og hvis man er bare en lille smule målrettet med sin træning er det ikke helt lige gyldigt hvornår på dagen/ugen den tid ligger. Det kan interferere med famile/venner/arbejde, og nogle gange prioriterer jeg løb først.
AFHÆNGIGHED.
Jeg er begyndt at blive irretabel, hvis jeg ikke får mit løbefix flere gange ugentligt... sådan lidt stress/PMS-agtigt, og helt klart ucharmerende! 
OMKALFATRING
Før april 2010 var de eneste sportsgrene jeg nogensinde har dyrket vedholdende tedrikning og overspringshandling på tid. 
Det gør det til en opgave for venner og familie at finde ud af hvem jeg er, hvem de er og hvem vi er sammen nu.  
Lidt ligesom andre store livsbegivenheder (arbejdsløshed/ændring i servilstand/hvis man får et kæledyr) kan ændre aspekter af personligheden/ens fremtoning, er jeg nu holdt op med at være en sofakartoffel og blevet en løber. 
EGOISME
Ligegyldigt hvor tit jeg siger, at det er en fordel for hele verden, at jeg får flere sundere og friskere år, ændrer det ikke ved et grundlæggende faktum:
Jeg løber for min egen skyld.
Den tid og de penge som går ind i mit løbeprojekt ryger helt og holdent ind på min egokonto.
Det kan være at det drypper lidt på degnen, men lets face it
Det er mit løbeprojekt... solo... der er ikke noge “vi” eller “os” over det.

11 kommentarer:

  1. Hihihihi - tak for morgenens (ok formiddagens) første grin. Og hvor har du ret. Det er ikke en skid billigt at løbe. Ihvertfald ikke hvis man er til lidt gear og lir. Old school running er for hippier! We need the gear.
    Og tak for at udvide mit ordforråd. Måtte sgu lige google "omkalfatring"..
    God dag til dig.
    Knus fra up there ;-)

    SvarSlet
  2. Godt skrevet - jeg ved præcis hvad du mener! =)
    /Annie

    SvarSlet
  3. Selvgoddag, apropos prøvede jeg at finde den artikel du reklamerer for på politiken.dk uden held, det er ikke rart at tænke på at der sikkert er en masse grej jeg slet ikke ved jeg mangler!

    Tak Annie og velkommen til :-)

    SvarSlet
  4. Jeg kiggede også efter den online på politiken.dk inden jeg postede indlægget. Og nu. Men den er ikke kommet. Endnu regner jeg med. De plejer at poste nærmest alt online. ;-)

    SvarSlet
  5. Og lige netop dette indlæg er vel ikke det de vil profilere papirudgaven i kontrast til nettet på?

    SvarSlet
  6. Hehe - ja, det går hurtigt hen og bliver en halvdyr hobby at være LØBER.

    Jeg har lige bestilt mit 3. par løbesko i denne sæson samt ny løbebh, strømper mv. Og så går jeg og drømmer om et nyt og mindre løbeur, da mit GF 205 bliver for tungt på de lange træningsture.

    SvarSlet
  7. åhhh ja et lille ur som ikke generer om håndledet...

    SvarSlet
  8. Jeg er lodret uenig. Løb er en af de billigste motionsformer, med mindre du falder ind i den generelle forbrugsfest. Og lad være med at tælle mine seneste udstyrsindlæg med, for de gælder ikke almindeligt løb.

    Jeg løb i masser af år med ét sæt løbetøj plus vintertights og windbreaker), som jeg så skyllede op i vand eller kastede i vaskemaskinen sammen med ungernes snavsede tøj. Sko koster selvfølgelig, men de kan med lidt snilde sagtens findes billigt.
    GPS-ur? Pjat, man løber aldeles glimrende uden. Der er bare smarte reklamefolk, der konstant fortæller dig, at du må have det senest opdaterede. Faktisk er der ikke den fjerneste grund til at vide præcist hvor langt man løber. Løberygsæk? Helt unødvendig med mindre du løber meget langt. Kan sagtens undværes til løbeture til og fra arbejde, når man planlægger lidt kreativt.
    Tid? Så går der jo bare tid fra noget andet ligegyldigt. Egoisme? Er du ikke et gladere menneske, når du kommer hjem? Med klarere tanker? Som man kan bruge på sine medmennesker?
    Omkalfatring? Tænk på det som en fornyet branding af dig selv. Måske er de lettede?
    Og endelig min yndlingsaversion - afhængighed? Come on - skal man kalde det afhængighed, så er det vel bedre end at have afhængighed af fjernbetjeningen? Selvom jeg kender folk, der kombinerer.

    At man så vælger at have skabet fuld af lir er en anden sag :)

    SvarSlet
  9. PS - Garmin har lavet en velcrorem, som kan købes på nettet, og som er supergod til Garminure på små håndled.

    SvarSlet
  10. Jeg ville egentligt have fulgt dette indlæg op med et om hvorfor jeg/vi løber alligevel. Jeg er desværre blevet helt og adeles overmandet af det store “FLUER KLÆKKER I LAB OG DER ER NÆSTEN INGEN ERFARNE (læs hurtige) TIL AT HJÆLPE” dyr. Det indlæg ville du nok være mere parallel med ;-).

    Jeg er ganske enig i at det eneste som man behøver for at løbe er ordentlige sko som ikke behøver at være dyre. Hvis man har min bygning er en løbebh også på “must have listen” (som jeg skriver i indlægget). Alt andet er lir. Den første måned løb jeg rundt i et par slidte bomuldsjoggingbukser og en almindelig t-shirt, og det kunne jeg godt være blevet ved med.
    Jeg er nu alligevel rigtigt glad for at have købt noget løbetøj som ikke bliver slaske vådt og koldt og strømper som ikke gnaver hul i mine fødder. Jeg er så også enig med dig i at den investering ikke behøves at gentage sig de næste mange år. Iøvrigt er alternativet til løb ganske rigtigt dyrere motionsformer eller i mit tilfælde sandsynligvis en 25-30 kiropraktor/osteopat behandlinger om året.

    Og jeg løber jo allerede til og fra arbejde, rygsækken ville bare gøre det muligt for mig at være lidt mere spontan.

    Afhængigheden er faktisk på positiv listen i min bog. Den fortæller mig at min krop har brug for at bevæge sig så jeg kan holde til mit arbejde (og bogopslugning) de næste 40 år.
    Og hvis jeg skal være helt ærlig... den der irretable og let triste person som kikker frem når jeg ikke har løbet i en uge.... det er bare mig som jeg var før jeg omkalfatrede mig selv.

    Mht mit personlighedskifte er det bare til en lidt bedre udgave af en del mig selv. Folk reagerer mere på mit “image” skifte end fordi jeg reelt er forandret, og langt de fleste reaktioner er positive.

    Det er et egoist projekt. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har sagt til nybagte mødre at de skal huske at sætte noget tid af til dem selv. Jeg syntes bare ikke lige at jeg selv havde ret til det, ud over mit jobprojekt, som sikkert også kan gå ind under egohatten. Efter 14 år som mor/biolog/kone har jeg brug for bevist at indsætte noget tid på pernillekontoen, og ikke bare falde i en bog og godt nok fysisk være i familiensskød men mentalt befinde mig i bogens univers.

    PS jeg kender godt velcroremmen... men skidtet virker jo godt nok nu, og jeg er for meget vestjyde til at skifte noget ud som ikke er i stykker. Fx har jeg i to år af lyst til at hoppe på smartphonevognen men min 4 år gamle sonyerikson nægter at dø, og jeg kan faktisk hører hvad de fleste folk siger når de ringer til den. SUK.

    SvarSlet
  11. Jo da - en bh og ordentligt løbetøj hører med. Jeg er ikke tilhænger af tonstunge joggingbukser og flagrende bomulds-tshirts. Man behøver bare ikke købe flere par hvert år.

    MHT til rygsæk, så har Thure Kjær (www.hotfeet.dk) en fin gennemgang af rygsække. Hovedtese: Den må ikke koste over 600 kr.

    Jeg er stadig ikke helt enig i det med egoistprojektet. Det er en investering i at være et bedre menneske, både som mor/biolog/kone (aj de sidste to ved jeg jo ikke noget om). Men jeg bliver gladere og tænker bedre - og bliver en lidt bedre samfundsborger, bilder jeg mig ind. Faktisk har jeg også løbet sammen med nogle af mine børn i perioder :)

    Jeg faldt for det der smartphone - og den holdt i SEKS uger! Så fik den fugt og døde, så jeg er tilbage i min gamle SonyErichsson.

    SvarSlet