Jeg har lige læst her, at 1/4 af alle som løbetræner i 3 måneder får en alvorlig skade. Det lyder altså helt vildt!
Hvis den rate er konstant, og de skadede ikke begynder at løbe igen, vil 68% af løbere blive alvorligt skadet på et år.
Hvis det moderne menneske ikke kan holde til at løbe, har vi et problem.
Jeg håber virkelig at politikens definition af "alvorlig skade" er anderledes end min (for mig er en alvorlig skade noget potentielt kronisk). Eller at det i stor stil handler om folk, som “bare” løber derudaf uden program, og at folkeoplysning kan få bugt med problemet.
Måske skal løbeteori på skoleskemaet?
Morgenløb til afveksling for morgensang?
Jeg ved, man allerede har det nogen steder.
Jeg tror nu sagtens, at også moderne mennesker kan tåle at løbe. Men når man satser, risikerer man selvfølgelig også. Jeg har haft adskillige alvorlige løbeskader. Og klatreskader. Og skiskader. Og cykelskader. Men jeg klør jo stadig på med det hele, fordi det er sjovt og vigtigt.
SvarSletGale katte får revne skind, sagde min salig mormor altid hovedrystende til mig. Når jeg igen var faldet ned fra et træ, havde brækket hånden ved cykelstyrt, fået flænger i benet af andre styrt. Man må lære at holde en slags balance. Og så alligevel gå over stregen i ny og næ. Og risikere. Fordi man må finde ud af, hvor grænsen går. Og fordi de grænser hele tiden flytter sig.
Ja, enig! Vi må ud og vove pelsen. Og skindet og det hele. For så er vi i live. Nogen gør det bare mere end andre. Vi ved jo egentlig godt, når vi tager den til stregen.
SvarSletMen jeg tror også, at der er alt, alt for mange, som ikke har løbet i deres liv. Men (og bryster mig stolt) har jo løbet med børnene på årgangen (nu 4.) siden 3. to gange ugentlig om morgenen. Men det holder hårdt. Meget hårdt. For det er så uvant for dem. Lige undtagen de få, som virkelig dyrker noget bold eller sport på højere niveau. Og hvis man ikke selv opsøger det eller bliver presset, kan man vist gå igennem uden særlig meget bevægelse i andet end gang.
Jeg mener der er forskel på skader som skyldes uheld og overtræningsskader.
SvarSletUheld sker.
Det er en naturlov, og selv i vores skumgummi indpakkede verden kan man ikke gardere sig fuldstændig. Man kan forberede sig grundigt (det er en god ide), men nogen gange ligger der bare en forkert sten på vejen. Jeg er helt enig i, at man ikke skal pakke sig selv, eller sine unger, ind i unødigt vat. Så får man bare noget forkrøblet liv ud af det. Plus en manglende evne til at håndtere de uheld, som alligevel sker, selv om man har siddet HELT stille på sine hænder.
I artiklen beskrives største delen af løbeskaderne dog som overtræningsskader.
Uden at vide for meget (jeg kunne ikke google mig til den underliggende analyse fra Institut for idræt) er det mit indtryk at en del nye løbere starter i en moden alder (i denne sammenhæng er det efter puberteten) og vil for meget, for hurtigt.
Jeg forstår godt at man nemt kan komme til at overtræne. For det er jo så fedt at løbe langt, eller hurtigt, eller den fede kombi af langt OG hurtigt (oohh hvem som kunne komme der til).
Jeg har selv måtte tage mig gevaldig i nakken for at lytte efter når mine knæ, eller andet, har brug for en lille pause. Især når det kommer på trods af, at jeg har fulgt mit løbeprogram, som om det var en laboratoriemanual. For det ligner sku da ikke noget! At jeg skal skynde mig SÅ langsomt.
Og her tror jeg så, at der er en del som vælger at løbe videre. Selv om kroppen egentlig visker lidt om pause. ‘Couse pain is temporary but pride is for ever.
Hvis vi bygger lidt overbelastningsviden ind i idrætsundervisningen, er der måske lidt flere som husker at tage det lidt mere med ro når kroppen skal chokstartes efter flere års stilstand. Hvis vi ligger viden om hvor hurtigt kroppen mister evne til at prestere oven i, er der måske færre børn som sætter sig på en stol i puberteten, og først får rejst sig når skavankerne er der. For 800.000 løbeskader om året .... det er da for mange.
Jeg syntes roligt, du kan være voldsomt meget stolt Katrine! Jeg tør slet slet ikke tænke på, hvordan jeg kunne have haft det, hvis nogen havde sparket mig ud at løbe i 3.