lørdag den 14. maj 2011

At surfe er at løbe

Man kan lære meget på nettet! Jeg kommer jævnligt forbi May Britt og faldt for et par dage siden over dette link. Her kan man få beregnet sine løbs- og træningstider. Modellen bygger på statistik over virkelige løberes virkelige data. Nu er det ikke fordi jeg drømmer om at løbe stærkt... lidt realitetssans har jeg trods alt. Men lidt hurtigere vil man vel altid gerne være.
Måske fordi det er sjovt at løbe hurtigt (jo det er så, selv om jeg kun oplever det i glimt). 
Måske fordi den langsomste “tidsholdergruppe” på det der halvmaraton faktisk er næsten 20 minutter hurtigere, end jeg regner med at være, hvis jeg holder mit nuværende niveau.
Jeg tastede min seneste 5 km løbstid ind fra i sommers (min ca tid fra Smukløbet), og fik at vide at tiden enten var for hurtig eller for langsom for modellen. 
Nok næppe for hurtig vel?
Faktisk er jeg to minutter langsommere på 5 km end modellen tillader. Tænk ... måske løber jeg slet ikke. Måske slentrer jeg bare? 
Nå, men jeg tastede den langsomst tilladte tid ind. Måske kan jeg også løbe 5 km på under 30 minutter nu (læg selv den ironiske stemme under). Det går jo altid lidt hurtigere til rigtige løb.
Og ved I hvad... i følge beregneren løber jeg for hurtigt på mine lange ture og på intervallerne! 
Selv om jeg har tastet en hurtigere 5km tid ind.
Så tror da pokker at jeg har svært ved at holde dampen oppe til 4 x 500 meter med 5-5:20 min/km... Ifølge modellen skal jeg løbe 4 x 400 meter med 5.45 min/km.Til gengæld bør jeg nok lægge lidt mere fart på mine tempoture. 
Nu har jeg modificeret mit løbeprogram, kortet intervallerne lidt ned og skrevet tempo på... Så nu er jeg ret spændt på om jeg har disciplin til at følge programmet. 
Tiden kan dog godt blive en træls factor på de lange ture med hele 7:41 min/km. Jeg skal jo helst kunne nå hjem, mens jeg stadig kan se fortoves bakker og dale.
Note:
Jeg ved godt at der findes en bunke hyggemotionsløbere derude som ville blive skuffet hvis de løb med 5:45 min/km på en dag med de ondeste tømmermænd og en voldsom maveinfluenza.
Mit oprindelige påskud for formål med at skrive her, er at viderebringe fortællingen om, at man godt kan være den langsomste i klassen, og den som aldrig blev valgt frivilligt til holdene i idræt.
Men alligevel have det rigtigt godt med at løbe.  
Tage løberiet (slenteriet?) semi-seriøst. Med løbeplaner og mål. 
Og være absurd stolt over pyttesmå fremskridt.

4 kommentarer:

  1. Hold fanen højt. Du løber. Og det gør du i dit tempo. Jeg er jo også en af den langsommme. OG har accepteret, at jeg ikke kommer til at løbe meget hurtigere, alderen, den sene kommen i gang og modviljen mod at bevæge mig ret meget ud af min komfortzone taget i betragtning. ;-D
    Jeg vidste iøvrigt slet ikke, at du havde blog-barslet. Har linket til dig og vender tilbage. Det bliver spændende, hvordan du klarer programmet. Jeg er selv herre-dårlig til at følge et program. Vil så inderligt gerne, men det går altid fløjten. Hvis du finder et trick, deler du forhåbentlig ud. ;-)
    Knus
    Katrine :-)

    SvarSlet
  2. Det er ikke så mærkeligt, at du ikke lige med det samme opdagede, at jeg hælder ord ud her. Jeg er krabbet lidt sidelæns ind i bloggoverset.

    Man skal ikke råbe for højt, at man tror man kan noget, hvor jeg kommer fra... Slet ikke hvis man ikke har noget helt exceptionelt at have det i.

    Men nu bor jeg i Melbourne, og så må jeg godt :-D.

    Og jeg bliver altså så ukarakteristisk glad når folk linker og kommenterer. Så mange mange tak :-D.

    Jeg er normalt også vild ringe til at holde ved mine motions planer. Selv om jeg flere gange har oplevet, hvor godt min ryg (og dermed resten af mig) har det med bevægelse, så er jeg faldet tilbage i sofaen den ene gang efter den anden.

    Men løb er altså anderledes.

    Måske fordi jeg er så vildt og voldsomt ringe, at der ingen ting skal til for at jeg bliver bedre?

    Måske fordi jeg har lært hele tiden KUN at sammenligne mig med mig selv. Og aldrig aldrig helt forfølge tanken om hvor god jeg ville være hvis nu... Det er SÅ deprimerende. Lige som tanken om de job moves jeg kunne have gjort, hvis jeg havde valgt anderledes i livet.

    For som vi siger helt ude vest på: Det ka’ æ hjælp.

    Jeg vil faktisk heller ikke bytte. Har jeg bestemt mig for!

    Hvad er sket er sket (eller rettere hvad ikke er sket er ikke sket ;-)). Og så må vi komme videre herfra hvor vi står.

    Alt det bavl, skal selvfølgelig tages med forbehold for, at jeg kun har luntet rundt i et år, og stadig er lidt nyforælsket i det der løb ;-).

    SvarSlet
  3. Om jeg fatter at man kan løbe på tid.. ALtså planlægge at nu løber man de næste 1000 meter på så og så lang tid. Det ved jeg da ikke på forhånd?
    Nå - jeg er også holdt op med at løbe.. 2 diskusprolapser og en "punkteret" disk har sat en stopper for den slags morskab. Trist.
    Men så går jeg i stedet for.

    SvarSlet
  4. Det kan jeg også kun med hjælp fra GPS'en. Ellers løber jeg på "vejrtrækningsfornemmelsen" og den hænger forbavsende lidt sammen med min objektive hastighed.
    Træls med ryghvirvelindlægene! Jeg kan godt forstå at du har et indgående kendskab til rygbehandlere. Godt du kan powerwalke i stedet.
    Min søster kan ikke løbe pga 5 år med bækkenløsning, så hun har gået sig til -30 kg. Det er noget der virker :-).
    Hun er så også gået i total kagestandsning. Imponerende kvinde.

    SvarSlet