lørdag den 29. oktober 2011

Tre på tiernes plads og otte ettere


Er definitivt færdig med at være midt i 30’erne.
Nærmest midt i mit liv i stedet.
Jeg kan dog ikke rigtig stampe noget krise op over det.

Jeg har nået, det jeg vil her halvejs. Lige på nær fast job, men det er ikke alle forundt i min branche, og hvis jeg ikke kan lide lugten, må jeg selv rense ovnen!

Det 37. år har budt på udfordringer og sejre i det meste.
Manden og jeg har vist hinanden, at vi godt kan hoppe ud i det blå og lande med begge ben på jorden (omend på den anden side af den).
Ungerne er vokset flere år hernede. På den gode måde.
Jeg har fået vendt noget gammel sorg og selvmedlidenhed og fundet en smuk slat taknemmelighed nedenunder.
Jeg er stærkere fysisk, og har holdt normalvægten.

Jeg har stadigt masser af fremtidsnysgerrighed.
Gad vide hvor vi bor om et år?
Har vi job?
Er der gode løbestier?

Næ, jeg forventer hverken ”ARGHH jeg har jo intet opnået” eller ”ARGHH nu har jeg opnået alt” panik. Men hvem ved måske til næste år? 

7 kommentarer:

  1. Tillykke med dagen. Tænker dog at man( jeg, du, vi) har nået så meget at man godt kan tillade sig at nå lidt mindre fremover. Altså jeg tror sgu bare at jeg vil nå at gøre lidt mindre rent fx og så nå at se noget mere til mine venner og lave det der er sjovt.

    SvarSlet
  2. Tak.
    Tror godt jeg ved hvad Manden ville sige til hvis jeg gjorde MINDRE rent :-D
    Men mere tid til venner er altså et must!
    Jeg skylder forhåbenligt også en del folk en del tid når vi kommer hjem.

    SvarSlet
  3. Ingen grund til krise, vel? Tillykke med dagen. Fremtiden er (næsten) altid spændende.

    SvarSlet
  4. Jeg kan kun svare på det ene af dine spørgsmål "Er der gode løbestier?"

    Svaret er: Ja. Nogle gange er der bare lidt længere hen til dem, end andre gange :-)

    God træning!

    SvarSlet
  5. Ingen krise i miles omkreds. For selvfølgelig har I begge ret. Fremtiden er spændende ukendt, og der er altid en løberute der skal (gen)opleves.

    SvarSlet
  6. Sådanne nogle fine og sjove fødselsdagsreflektioner. :-) Tillykke på den anden dag. Håber den var god. Helt deromme på den anden side af jorden. :-)
    Stort knus :-)

    SvarSlet
  7. Tak Katrine. Jo jeg var ganske godt tilfreds med den 38. udgave.

    SvarSlet