tirsdag den 4. oktober 2011

Pigen på den røde cykel


Det er ikke umiddelbart til at se, hvordan man kan have ondt af pigen.

Selv om sokker i sandaler måske ikke er det mest velvalgte fodtøj i den klare efterårssol, smiler hun rundt på vejene mellem redskabskurene.

Hun ser ud til at have det fint.

Det er også det, hun svarer, når de voksne en gang imellem kikker hende i ansigtet og spørger.

”Jeg har det fint” siger hun.

Og de voksne bliver så svært lettede, at de ikke hører den næste sætning.

”Jeg kan godt lide at være alene”.

5 kommentarer:

  1. Jeg kan også godt lide at være alene - men også at være i varmt og godt selskab, hvor jeg føler, at jeg kan være mig selv.

    Til gengæld er jeg ikke specielt vild med at være i større selskaber, hvor jeg føler, at jeg "drukner" og ikke bliver set som MIG. Mon det giver mening?

    Ha' en god dag.

    Knus LisbethK

    SvarSlet
  2. Det giver fint mening. Større selskaber har det med at indeholde nogen som ikke kender en så godt... Måske er det derfor du ikke syntes du bliver set som dig selv?

    Jeg har det for det meste fint i store selskaber. Selvfølgelig vil der være nogen som syntes jeg er for meget eller for lidt, og rigtigt mange som fatter hat af hvad jeg er. Men deres mening betyder ikke noget.

    Jeg kan stadig godt lide at være alene.

    Men jeg er helt enormt taknemmelig for at det er noget jeg kan vælge til og fra nu og ikke et vilkår.

    SvarSlet
  3. Uhh jeg kan også godt lide at være alene indimellem - ro i sindet er så godt!

    Men det er rart at have valget - helt enig

    SvarSlet
  4. Ro i sindet ja... Nogen gange tænker jeg også at folk, som slet ikke kan være alene måske er lidt bange for at møde sig selv?

    SvarSlet
  5. Tror du har fat i noget af det rigtige Pernille.

    Og for at kunne sætte pris på at være alene, må man også have muligheden for at være sammen med andre.

    Knus fra LisbethK

    SvarSlet