Der er et par blogindlæg som vil skrives, men jeg ved
virkelig ikke om de ikke går et uklædeligt stykke over grænsen mellem det
personlige og det private.
Især når det er så gamle ting.
Så jeg beslutter mig gang på gang om ikke at skrive om den
bedste som savnet efter stadigt er alt for råt og åbent. Det er for pokker da
kun 22 år siden hun døde alt for tidligt (81 er da INGEN alder, hun kunne altså
godt have holdt ud en 20-30 år mere for MIN skyld).
Eller om pigen på den røde cykel, som jeg har så ondt af at
det svømmer ud af mine øjne, hver gang jeg tænker på hende.
Hvilket altså sker lidt for tit fordi de der indlæg vender
tilbage og banker på, vil skrives, og med sine formuleringer åbner min store
sorte mentale kuffert som ellers er så
forsvarligt låst.
Måske skulle jeg alliere mig med nogle kleenex og et par
pamol og få skrevet de effing indlæg så de kan ligge i en skuffe.
HA så kan de lære det!
Det er altså lidt for pinligt at skulle blive ved med at
forklare familien hvorfor jeg nu igen render rundt og er grådrød i fjæset. Især
når jeg faktisk syntes, at jeg har været igennem de emner fra alle vinkler, og burde
være kommet så meget videre.
Hell, jeg er sku da så meget videre! På den gode måde.
Måske skulle jeg bare klappe låget i.
Altså - min erfaring siger mig at man godt kan skrive sig væk fra et par liter tårer. Forstået på den måde at får man det vendt så kan man også selv se på det med nye øjne.
SvarSletOm det bliver for personligt.. Man kan godt servere det så det er spiseligt for blog verdenen på en sober og smuk måde. Og det er jeg sikker på du magter hvis du vælger det.
Og så lige. Sorg (og følelser generelt) er ikke rigtige eller forkerte. De kommer og går og gør egentlig med os som det passer dem.
Hvis det er rigtigt for dig på et givent tidspunkt - må omgivelserne acceptere at sådan har DU det lige nu. Det der med låg på er ikke særlig sundt.
Håber du kommer af med lidt tårer - hvadenten det er på den ene eller den anden måde - så der bliver mere plads inden i dig igen!
Jeg ved godt at det ikke er sundt at lægge låg på for meget. Lige dette specifikke grådhul er dog tilsyneladende bundløst. Jeg ved ikke lige, om jeg syntes, det er nu jeg har tid til at dykke ned i det igen.
SvarSletMen som du siger, det er ikke sikkert, det er noget jeg får lov til at bestemme.
Der er ikke ret mange der sådan går og siger at det er i orden at være tilbage i sin sorg igen. Eller nærmere at den er poppet op til overfladen igen. Men man er nød til at sige at det er ok, sige hej, der var du så igen og det er lige så modigt at gøre det. Tror man hænger længere i det hvis man ikke rigtigt går ind i det. Sorg kommer jo ikke til på noget tidspunkt at kunne dukke belejligt op. Men erfaring siger, som du også ved, at man vokser ud af forløbet. Sige til sig selv at nu skal jeg blive klogere på mig selv igen, spændende. Måske man kan prøve at holde sig det for øje.
SvarSletHvis du tænker at det er for personligt, er det så ikke bare fordi man skal bryde store sorgtabu, for så må vi da gøre op med den. Der er ingenting forkert i det ihvertfald.
Det irriterende er, at jeg ved, at du har ret. Det er nok heller ikke en dårlig ide, at tage noget af toppen af trykket på et tidspunkt, hvor der faktisk ikke er andet, som ramler om mine ører.
SvarSletSuk. Nu havde jeg ellers næsten lige fået skruet proppen i igen.