mandag den 5. september 2011

En god genetisk sandhed


 Alle genetiske ulemper ved indavl forsvinder efter kun en generations udavl.

Rart for mig at vide når nu mine bedsteforældre blev tvunget ind i et fætter-kusine ægteskab.


5 kommentarer:

  1. Hvad med alle mulige fysiske interessantheder som følge af indavlen? Skæve ben og krumme tæer, flade næser eller enorme pander? Og hvad med åndssvagheden som man blev truet med? Forsvinder de også efter en generations udavl....?
    Og ikke et ord om dine bedsteforældres ægteskab!!

    Og hvad sker der med en bananflue der er indavlet...Bliver på størrelse med en elefant eller får dræberinstinkter.....

    Nå ikke mere pjat. Flotte billeder og sikke nogen dejlige steder du kan løbe. Jeg er sikker på at du kommer flyvende igennem det halve marathon! Og krydser fingre for at du får dit projekt. Hvad synes familien om at rejse verden rundt i hælene på dine forskerambitioner?

    SvarSlet
  2. Min mor er en "16. del" indavlet. Dvs at der er en 1/16 risiko for at hun har arvet sammen udgave (allel) af et specifikt gen fra både kusinen mor og fætteren far (som har arvet den specifikke udgave fra deres fælles bedsteforældre).
    Eller sagt på en anden måde; for 1/16 af min mors gener vil begge de udgaver hun har være identiske pga arv.

    Min far var ikke beslægtet med min mor så sandsynligheden for at jeg har fået to udgaver af et gen som er indentisk pga arv er altså nul.

    Det er den forhøjede sandsynlighed for at arve to ens udgaver af et gen som giver de fysiske interessantheder ved indavl. I stedet for en ruskumsnusk blanding af genudgaver som vi fleste render rundt med, bliver indavledes arvemasse mere "ekstrem".
    Hvis ens bedstefar fx havde en allel (genudgave) som giver en stor næse og man arver den fra både sin far og mor får man en MEGET stor næse.
    Hvis man gifter sig uden for familien vil ens børn sandsynligvis ikke få to ens udgaver af næse genet og derfor ikke få usædvanligt store næser.

    Indavl er noget uforudsigeligt noget. Indavlede bananfluer bliver mere extreme... hvis man har 100 indavlede linier vil der være nogle som er meget gode til at klare stress og nogle som ikke er. Nogle som lever længe og nogle som lever kort osv. Det vil typisk ikke være de samme linier som både lever længe og er gode til at klare stress.
    Jeg har ikke hørt om bananfluer med dræber instinkter men i nogle indavlede linier er hannerne mere agresive end i andre :-D.

    Jo det er rigtigt, der er nogen som har målt det.

    Og nu til det seriøse ;-).

    Jeg glæder mig til løbet... jeg er dog ved at blive lidt loren ved, at jeg slet
    ikke er nervøs. Med 5 uger endnu kan det vel nå at komme.

    Familien håber jeg får job i Århus. En ting er at tage et år hernede, noget andet er, hvis vi skal karte rundt i hele Europa bagefter. Især skolemæssigt. Det kan ikke hjælpe noget hvis vi skal flytte land, sprog, vennekreds og kultur en gang om året.

    Hvis vi kommer til Tyskland ville det være for 5 år. Det er godt fordi det vil give ro. Tyskland er jo også lidt tættere på familien i DK end Melbourne er, trods alt. Det er skidt fordi om 6 år er den ældste 20 og den yngste 18.
    Vi bliver ikke ved med at kunne diktere, hvor ungerne skal bo.

    Manden er fleksibel. Det kræver alligevel en del ofre på både hans karriere, venne og fritidsinteresse konto. Det kender du selv. Jeg er vildt heldig at have en mand som vil tage med.

    Det er ikke helt let at få regnestykket til at gå op for os allesammen.

    Heldigvis er begge unger glade for den sprogskole de går på nu, og glæder sig til at starte på et virkeligt godt college til oktober. Manden har fået job og det hjælper på både humør og økonomi. Så alt i alt tror jeg dette år falder positivt ud.

    SvarSlet
  3. Jeg syntes at genetik er ret interessant, det er jo også noget jeg har lært en del om hen ad vejen....

    Nerverne skal nok komme, det er alt for tidligt endnu - men de kommer helt af sig selv så det behøver du ikke at tænke på;-)

    At rejse rundt et sted er nok ikke så smart for en familie, men en længere periode i Tyskland kunne da godt være noget. Det er feks også så tæt på Dk at de unge mennesker kunne tage tilbage for at læse videre og så besøge jer i ferier.
    Det er heldigt at din mand har arbejde, jeg tror at det er noget der virkelig kan få et ægteskab ud at gynge når den ene "ofrer" sig for den andens karriere. Derfor siger jeg også til mig selv at selv om jeg er vant til noget andet så er jeg glad nok for at have en løn og et arbejde der er rent og med brugervenlige arbejdstider.
    Jeg er helt sikker på at jeres år vil give enormt meget på alle punkter, det opdager man hen ad vejen - så nyd det og bliv ved med at få en masse ud af det!

    SvarSlet
  4. Det er svært at hive det hele op med rod - men set i bakspejlet giver det børn og unge mennesker en anden (og MEGET værdifuld) tolerance overfor andre mennesker, overfor folk der ikke er som andre.

    For slet ikke at tale om sprog.

    5 år i Tyskerlandet kunne da være super! Ellers kan man måske få et job i Århus..?
    Eller i Frankrig - her er åbenbart bananfluer!

    Håber I finder ud af hvor I lander - det skal nok gå alt sammen!

    SvarSlet
  5. Kirsten:
    Jeg kan levende forestille mig, hvordan jeg ville have det, hvis jeg skulle opgive jobbet for at rejse med Manden ud.
    Behøver bare at tænke tilbage på den sidste barsel. Tiden stod helt helt stille for mig, mens Manden var med til at banke Randersflygtningecenter op, og virkeligt fik med den store hammer på opleveren og selvudvikleren.
    Det er jo ikke kun det der med økonomien og afhængigheden. Det er bare ikke sjovt, at være den som ikke rigtigt oplever noget, mens alle andre rykker for vildt.
    Ungerne havde jo ikke en gang meget brug for ham hernede, da de først var startet i sprogskolen.

    Jeg ville være blevet NUTS.

    Nej vi kan ikke rejse rundt hele tiden. Jeg er allerede lidt nervøs for hvor meget bagud ungerne bliver pga det halve år i sprogskolen. Det er nok ikke en ting som skal gentages for tit.

    Kongmor:
    Sønnen havde kun været i sprogskolen et par uger før han kom hjem og sagde:

    "Nu lægger jeg slet ikke mærke til hvilken farve folk har i huden mere."

    Det er bare helt normalt at se afrikanere, indere, asiater, europæere osv i sporvognen eller på apoteket.
    Man kan ikke se på hudfarven hvem som vil tale med "styg accent" og hvem som er opvokset med engelsk som hovedsprog.

    Jeg er helt enig med dig i, at det er en meget værdifuld oplevelse!

    Kan også se at ungerne er vokset med opgaven. Især Sønnen som ellers ikke er for vild med uoverskuelige forandringer. Nu glæder han sig til at skulle skifte skole igen (de er færdige på sprogskolen og klar til secondary college).
    De får begge så meget ros for disciplin????
    Og videbegærlighed (ikke så overraskende ;-)).

    Jo det går nok altsammen.

    Det skal 'et jo ;-).

    SvarSlet