søndag den 24. marts 2013

You can’t win them all


Mandens perifere familie kom forbi til det årlige fætter-kusine-træf, som i sin 6. udgave var nået til Langå.

Jeg ved godt at der er mange, som synes at en kusine ligger pænt i centrum af familienetværket. Mange kusiner er kundepunkter med forbindelse ud til fjerne grene af slægten.

Mandens og min familie falder ikke i den kategori.

Den lette forklaring er at vi begge er efternølere, og derfor ikke havde meget tilfældes med vores forældres niecer og nevøer, da vi voksede op.

Der er også en mørkere forklaring. Men det er et sidespring.

Jeg havde kendt Manden i 16 år før jeg første gang mødte hans familie til mødrende side.
Til det famøse træf.

Det viste sig at være nogle helt hyggelige mennesker.

Ikke sådan nogen man vil flytte sammen med på stedet. Men absolut folk man kan hygge sig med en gang om året, uden anden anledning end at nogens forældre en gang delte efternavn.

Det næste træf blev aflyst da værten fik en carport i hovedet, og så har vi været forhindret.
Nu var det vores tur til at arrangere og vise frem.
Og vi skulle ikke bare repræsentere os selv. Det var også min svigermors og mine svigerinders ære som stod på spil.

Mandens mor har beskæftiget sig en del med emnet fra forskellige vinkler.
Hun har gennem det sidste 1/2 år foræret os udvalgte potteplanter: 8 identiske "pasningsfrie" kaktus i forskellige potteskjulere.
Vi fik 10 L hvid maling i julegave (glans 5, Manden nåede at male entreen inden jeg nedlagde forbud).
Et svigermorbesøg har ikke været fuldendt uden at hun forsøgte at overtale os til at overtage en 3-4 stykker "kunst" til væggene.
Hun mindede os konstant om at kusinerne forventede at blive vist rundt i hele huset incl. skuffer og skabe. Og at støv er en skam.

Der var derfor et vist pres på familien op til weekenden. 
Jeg begravede mig mest i madlavningen efter devisen: Hvis det smager godt ser folk ikke om vinglassene er poleret.

Med frokosten og gåturen vel overstået, midt under middagen, som var hyggelig og godmodig, kikker jeg op og ser dette:
Med venlig hilsen
Din Surdej


7 kommentarer:

  1. LOL. Al magt til surdej. En ting man kan sige om svigermor: Hun er da ihvertfald ikke diskret.

    SvarSlet
  2. Svigermor er 100% gavmild men har ikke én diskret knogle i kroppen.

    Det var fx hende, der efter at have set hvad 27 timers uafbrudt rejse gjorde ved min fysiognomi, som det første valgte at forære mig en rynkecreme.

    Jeg holder vitterlig meget af hende.

    Surdej for president

    SvarSlet
  3. The return of the surdej! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Og nu synger The Smiths "Surdej strikes again" oppe i mit hovede.

      Og

      Sur sur sur lille dej omkring.

      Slet
  4. Chokolademarengsdej kan også være med! Holdt et skarpt øje med den hele fredag aften fra æggehvider til marengs, men på et eller andet tidspunkt er en del (ret meget) af dejen sprunget op på emhætten. WTF!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan næsten ikke rumme at noget af din chokolademarengsmasse gik tabt.

      Alligevel er det fascinerende at forestille sig ninjamarengsmassen snige sig uset ud af skålen og op i emhætten.

      Måske er det et EMFANG og massen blev suget op?

      Slet
    2. Of topic
      Din QR avatar virker ikke fra kommentarfeltet, formentlig pga for lav opløsning. Hvis jeg klikker mig videre til din profil på http://www.blogger.com/profile/17742461699824247776
      virker den. Her er den så overflødig, da der også er helt almindelige links til din blog som ikke kræver at jeg finder scan appen.

      Du har ret og jeg tog fejl :-D.

      Slet