Burde skrive om det der city2sea løb.
Men ved I hvad?
Det er altså for deprimerende.
Prøv at se
Det var publikum på opløbstrækningen… 20 meter før mål.
Melbourne kunne saftsuseme godt trænge til et intensivt
kursus i heppekultur.
End ikke de folk som fik penge for at peppe det hele op (tre
pink klædte unge som reklamerede for runningtraxs) kunne andet end stå helt
stille til træls musik fra store højtalere.
Der var ekstra væskedepoter på ruten fordi det trods den grå
himmel var varmt. Poweraden var igen hvinende sød og gav mig hovedpine… jeg løb
langsommere for hvert depot.
Men løb dog hele vejen, og det er det eneste gode der er at
sige om min indsats i det løb.
De jomfruer m.m. jeg har brugt min tid på de sidste 4 uger
(i stedet for at løbetræne) er ganske spildt pga. en menneskeskabt månedlang
strømafbrydelse af et køleskab.
Det er også for deprimerende at blogge om.
Heldigvis arbejder jeg i et positiv og galgenhumoristisk
miljø hvor vi kan grine desperat af at vi alle får afslag på vores
fondsansøgninger.
Nå skal vi ikke bare sige, at mit næste indlæg kommer til at
følge principperne for positiv psykologi?
Hvilket løb var det?
SvarSletOg ja, døde jomfruer, de er ikke meget bevendt!
City2Sea 14 km... med godt 7 min/km. Ynkeligt.
SvarSletJomfruerne er for længst blevet tvangsgift, æg fra krydsene indsamlet, sat på medium, udviklet, indsamlet som voksne og sorteret i hanner og hunner. De skal så have et medikament i maden for at tænde for genmanipulationen (indsæt selv hysterisk ond videnskabskvindelatter). Medikamentet skal opbevares ved 4 grader. Det tager en måned at bestille nyt medikament hjem. Og en måned at forberede hele jomfrusvineriet m.m. igen (men jo, jeg sætter det i gang, mens vi venter på RU483, så tabet bliver reelt kun 2 måneder). For slet ikke at tale om de jomfruer som var klar til del 2 af eksperimentet, og nu må vente til efter del 1 er genopført, det kan de så faktisk ikke (efter en uge bliver fluejomfruer frigide, og modstår selv den ihærdigste fluebejler).
Til gengæld har vi smadder godt vejr lige indtil lørdag morgen.
Til mit seneste halvmaraton var publikum også lidt matte på dele af ruten. Så jeg morede mig vældigt med at klappe og heppe begejstret på dem når jeg løb forbi og de allerfleste smilede med mig. Eller af mig, pyt med det, det virkede.
SvarSletGod ide Annie.
SvarSletTil Melbourne maraton festival klappede og heppede jeg af de få som ikke bare stod og spejdede efter dén de var kommet for og heppe af.
I søndags var der bare 14 km klinisk renset for hep. Eller nej det er faktisk ikke rigtigt. Der var to små drenge (3-5 år), som ville klaske hænder. De fik selvfølgelig et klask og et kæmpe smil.
Jeg havde ikke overskud til ene kvinde at klappe de resterende 13,9 km op. Folk ville heller ikke have fattet hvad det handlede om.
Formentlig ville turen dog havde føltes bedre, hvis jeg havde prøvet.
Men alt dette er bare udenoms undskyldninger.
Det er faktisk ikke for at få applaus jeg løber.
Det var en sørgelig indsats fra min side, fordi jeg ikke har haft tid til at træne i 3-4 uger. Så nu må jeg bare videre mod nye horisonter.
Hvis man er til løb som tilskuer har man pligt til at heppe på alle ;)
SvarSletOg de der jomfruer.. det er sgu noget bæ. De kan ikke engang bruges til martyrer.
Træk vejret dybt og tænk på en banan!
Og tape et lille smil fast indtil det kan sidde selv.
Mange tanker herfra
Banan, banan, banan
SvarSletMit nye mantra.
Tror det hjælper
:-D