lørdag den 18. juni 2011

en sukkerholikers bekendelser

Nu har jeg beskrevet min sukkerindhalering i en måned og er klar med en lille status.
Jeg spiser stadig unødigt meget sødt. Jeg bliver fristet over evne når:

    1. Jeg bliver tilbudt hjemmelavede kager eller specialiteter fra Australien eller folks hjemlande.
-Jeg er nysgerrig, så jeg har ikke lyst til at stoppe med det. Men jeg vil gerne kunne nøjes men en smagsprøve, og ikke nødvendigvis skulle dykke ned i fadet igen.


    2. Jeg bliver tilbudt gratis kage/slik til møder/reklamefremstød.
-Generelt er kvaliteten her dårligere end de gratis fristelser under 1. Jeg vil gerne lære mig selv, at det ikke er kalorierene værd.

    3. Jeg bliver for længe oppe.
-Det skal jeg simpelthen lade være med.
Udover at lære lidt om, hvornår jeg ikke kan lade mit overjeg styre min sukkertrang, har jeg faktisk tabt mig 2 kg. Det er sikkert vand det meste, men pyt med det.

5 kommentarer:

  1. Er det ikke lidt lige meget hvad det er du har tabt - så længe det kommer til udtryk på vægten?? Godt gået - ja altså løbet ik'.

    SvarSlet
  2. Det er min erfaring at vægten godt kan svinge helt umotiveret med 2-3 kg frem og tilbage.
    Men med godt 2 ugers stabilitet tør jeg godt tro på, at de bliver væk denne gang.
    Og ja, så er det bedøvende ligegyldigt, hvad det er som er smidt (så længe det ikke er blodvolumen ;-)).

    SvarSlet
  3. Det er da egentligt okay!
    Den første kategori synes jeg slet ikke gælder. Det er da vigtigt også at smage andre ting nye steder.
    Reklameslik gider jeg ikke - så det er ikke mit problem.
    Og for sent oppe.. Tja - hvis du ikke kan komme i seng prøv så med noget alternativt. udskåret frugt eller sådan noget som ikke har sukker i.

    SvarSlet
  4. Interessante observationer, du har gjort dig. Nr. 1 og 2 er jeg "fri" af nu, men nr. 3 kan jeg genkende, og derudover fristes jeg også af sukkerindtag, når jeg har lidt ondt af mig selv.

    SvarSlet
  5. kongmor: Jeg prøver ikke at have noget ulovligt liggende hjemme det hjælper ;-).

    Lisbeth: Ja selvfølgelig, og især hvis det jeg har ondt af mig selv over er arbejdsstress.

    SvarSlet