Nåe ja

Jeg løb jo i søndags.

Noget af vejen.

Når jeg løb var det med ca 6 1/2 min pr km.

Vejret var perfekt.

Jeg havde placeret mig aller aller bagerst for ikke konstant at blive overhalet i starten.

Der var overaskende mange biler og busser som blev lukket ind på ruten sammen med os i bagtroppen. Et par af dem dyttede af os for at komme forbi.

Er det normalt ved et stort officielt løb?

Det gik rigtigt fint indtil den anden drikke station.

Jeg løber skidt med maven fuld af vand.

Jeg fik ondt i mavesækkens øverste lukkemuskel, og ved af erfaring at hvis jeg løber videre med det kramper mit mellemgulv.

Krampe i mellemgulvet er ikke behageligt.

Så jeg aftalte med mig selv, at jeg bare skulle nå i mål inden 2 1/2 time. Det gav mig fri til at gå så snart jeg fik ondt i maven.

Jeg drak kun lidt ved den næste vandpost og slet intet ved den sidste, og det hjalp på maven.

Uden udsigt til en hæderlig tid var min motivation dog ikke stærk.

EJ

Lad mig være ærlig: min motivation var væk.

Jeg gik noget mere, end jeg havde behov for.

Så meget at jeg kunne tage de sidste 400 meter på atletik banen op til mål i mit interval tempo.

Og kom ind i den officielle tid 2.29.45.

Det er da paskram.

Jeg har brugt et par dage til at blive venner med min "præstation".

Jeg løb Aarhus 1/2 marathon som en dårlig motiveret træningstur.

Det er tåbeligt når jeg nu har betalt 200 kr for arrangementet, og når jeg ved hvor lækkert det er, når det går godt.

På den anden side:

Havde jeg ikke været tilmeldt dette løb, er jeg overbevist om, at jeg ikke havde fået løbet helt så regelmæssigt på trods af "ASS" hen over sommeren.

Der er jo de 10 km SMUK løb med madkurv lige om lidt, hvor jeg tager egen vand med rundt, så jeg kan drikke lidt af gangen.

Og så er efteråret her.

Blæst, høst i have og hegn, blå blå himmel skiftende til det der helt brune lys vi kan have i oktober.

Nøj, hvor har jeg savnet efteråret!

Så nej, mor er ikke skuffet (mere), mor er glad.