Det sker heldigvis ikke så tit.
Men i lørdags til havefesten var der en som med djævlens
vold og magt ville lade mig vide hvor SEJ han syntes jeg er.
”Du er så SEJ.”
”Med det HANDIKAP du render rundt med!”
Ae på kinden
”Hvor vildt at du også har overskud til at være GLAD.”
Underforstået:
”Med det sølle liv skæbnen har givet dig er det da utroligt
at du ikke ligger hulkende under dynen nonstop”
Tal for dig selv mand. Jeg har sku ikke noget dårligt liv.
Jeg er smask hamrende privilegeret!
(På trods af at jeg lige nu bliver ret overrasket over at Word mener det hedder privilEgeret og ikke privilIgeret, udtales det også med
e?)
Jeg Kan Ikke Tåle Medlidenhed.
Hensyn ja tak.
Tekniske hjælpemidler ja tak, ja tak, ja tak.
Medlidenhed kan jeg ikke bruge til en fjert!
Jeg har dog lidt ondt af manden til havefesten som lige
toppede sin faut pas op med at lægge an på mig.
Han var tydeligvis socialthandikappet
i situationen.
Måske var det bare rødvinen?
Hvor akavet.
SvarSletJeg har egentlig aldrig tænkt over at det er et handikap, jo at du ikke hører allerbedst uden teknikken ved jeg da godt. Men har sågu da aldrig tænkt på det som noget der forhindrer dig i noget. Eller tænkt på det overhovedet. Det er ligesom bare noget der er, ik'?
Jeg syntes også at du er sej - men det er pga. så mange andre ting. Og at du er glad - hvorfor skulle du ikke være det? Det forhindrer dig jo ikke i at fungere fuldstændig normalt. Jeg skal have kontaktlinser i øjenene for at se, men jeg føler mig da ikke handikappet - for sådan er nærsynethed ikke defineret. Men det er da lige så meget handikap (og i hvertfald pisse irriterende).
Et handikap er vel noget som forhindrer én i at fungere på et seriøst plan. Som for eksempel i sociale sammenhænge ;-)
Sikke da en klaphat! Og ellers tænker jeg som Kirsten :-)
SvarSletKnus
Så undres jeg igen over hvor grænsen går - og jeg vil til enhver tid mene at han var den mest handikappede af jer to.
SvarSletKan godt forst å hvis du blev sur..
Det er heldigvis meget sjældent mit høretab forhindrer mig i noget.
SvarSletSå nej jeg er ikke handikappet.
Men selv hvis jeg var hæmmet af min manglende hørelse, ville den velmenende ros have været fornærmende.
Jeg mener helt principielt, at man skal lade være med at have ondt af folk hvis man på nogen måde kan undgå det.
Også dem som sidder i kørestol, er blinde, er hjemløse, eller har et kromosom nr. 21 for meget.
Vi skal tage hensyn og møde hinanden som mennesker.
Medlidenheden kan vi holde for os selv.
Selv om jeg ikke normalt lader alkohol undskylde for folks opførsel, har jeg i øvrigt tilgivet festfyren.
Thi han viste ikke hvad han gjorde.
Og muligvis er mine tæer lidt ekstra ømme lige der hvor han uforvarende plantede sin empati størrelse 49.