Nu er jeg jo matematisk student.
Alligevel fik jeg et chok, da jeg onsdag aften uploadede mine data til Garmin Connect, og begyndte at udforske sitet.
33 km på de sidste 7 dage. Hmm de 3 af dem var godt nok nærmere gang end løb. Men alligevel 30 km fra lørdag til onsdag.
UPS... planen var jo at slå min uge rekord med et par km ikke med 5! Og hvad med mine knæ, er de ikke lidt ømme?
Jo lidt, når jeg mærker efter.
Så i stedet for at tage 3 tempo km om fredagen ventede jeg til lørdag med løb. Hele familien tog på fisketur, med den krølle at jeg blev sat af 8 km fra destinationen og åens udmunding.
Jeg tog et sving ind i en park med skulpturer
Jeg er ret vild med næsen på denne
Enkelt og virkeligt flot kunstværk! De grønne spirer er af keramik
Der trænes polo i parken!
On the road again... det var lækkert at komme ud af byen
Åbent land Arhhh!
Der vandes masivt over de små planter, selv om solen stod højt og der var lovet en del regn til aften.
Men de lokale landmænd ved nok bedre end en køkkenhave ejer fra Langå
Det er ikke til at se det... men klatten til vestre er en figenkaktus (Opuntia). Værstplanten for den flue jeg brugte 4 år og en PhD på.
Hvis indkørselen og forhaven siger noget om husets beboere, gider jeg ikke møde dem her. Men måske har de bare en søjlekaktusfetich?
Billede taget i løb... så er der vand igen
Irmapigen sidder og nyder udsigten ved Werribee med Sønnen i skødet.
Der er dog nogen som har fået galt fat på det. Skulpturen hedder "boy"?
Hver gang jeg siger at vejret er godt, bliver jeg uværgerligt mødt af en kollega, som siger “ja, og det skal nydes for det er den SIDSTE gode dag i FLERE måneder”.
Jeg kan ikke huske hvilke nummer “sidste fine dag” lørdag var, men rigtigt fin var den. Næsten ingen vind, 18 grader og fuld sol. Faktisk næsten for varmt til at løbe. I et øjebliks hjernestilstand valgte jeg at tage en halv liter appelsinjuice med på slæb.
Hvis der sider nogen derude og overvejer ideen, kan den ikke anbefales... måske fortyndet juice er ok. Men den ægte vare bliver varm og klistret og hjælper slet ikke på en tør mund. Nu ved jeg det.
Knæene havde det fint indtil den sidste km. Hvor jeg lod benene finde den hastighed de selv ville som belønning for yderst disciplineret insats.
På garmin connect stod der nu 38 km på 7 dage. Så jeg flyttede søndagsløbet til mandag, og overvejede om jeg skulle tage en lille pause. Eller løbe uge 12 i programmet to uger i streg. For var der ikke lidt muren i knæet. Jooo, lidt ikke?
Med det jeg har formasted mig til at skrive om overtræning, burde jeg vel gribe først i egen barm?
Søndag aften regnede jeg på sagen igen... og huskede at der var mindst 5 gå eller opvarmingskm ud af de 38.
Der var også noget med udstrækning, som rumsterede i baghovedet.
De gange jeg har løbet med udgangspunkt i Uni, har jeg ikke brugt så meget tid på udstrækningen. Intervaller er løbet i frokost pausen. Så jeg syntes ikke lige, at jeg skal bruge ekstra tid når jeg, rød i bærret, kommer tilbage. Når jeg løber hjem, har det passet med at maden så godt som stod på bordet. Efter maden er der så bad efterfulgt af familehygge/lektiehjælp/blogluring... og glemsomhed.
Udstrækning søndag aften fik næsten mine knæsymptomer til helt at forsvinde. Det udstrækningen ikke tog, var væk efter en god nats søvn. Der var INTET at mærke mandag hverken før eller efter mine 3 km tempo.
Så nu står jeg ”diskret” og strækker ud alle mulige steder.
Mens jeg venter på, at vandet skal koge til te.
Mens jeg venter på sporvognen.
Når jeg sidder i sporvogen, hvis der er plads.
På vej fra toilettet til mit skrivebord.
Mens mikroovnen varmer min frokost.
Jeg er ikke nervøs for, om mine kollegaer skal tro, jeg er tosset.
Det stadie er passeret for længst.
Jeg er dog lidt bange for, om de tror, jeg vil give indtryk af, at jeg er ÅHHH så sporty, at jeg bare MÅ strække ud, mens de ser det.
Det stadie er passeret for længst.
Jeg er dog lidt bange for, om de tror, jeg vil give indtryk af, at jeg er ÅHHH så sporty, at jeg bare MÅ strække ud, mens de ser det.
Men det kan æ ´hjælp’.
Jeg gider ikke have ondt i knæene, hvis det bare drejer sig om ekstra udstrækning.
På den konto har jeg også åbnet kassen med vægtambitioner. Jeg vejer 10 km for meget, i forhold til mit eget ideal. I forhold til BMI er jeg lige præcis normalvægtig, men jeg er bygget til en vægt i 50’erne ikke til 68 flaprende kg. Jeg ved, at jeg i løb den sidste måned har forbrændt, hvad der svarer til et kilo fedt. Men jeg har spist lige så meget ekstra, mindst.
Nu har jeg besluttet, at jeg vil skrive op, hver gang jeg spiser noget med sukker + en begrundelse for hvorfor jeg spiste det. Det tvinger mig til, at tænke mig lidt om, inden jeg stopper noget i munden. Forhåbentlig stopper jeg så noget mindre kage og chokolade ned.
For det der knæpanik ... det er da for fjollet!
Godt løbet! Lyder som en god "spis-mindre-sukker-plan" - glæder mig til at høre, om du opnår resultater, eller bliver klogere på dig selv mht. hvornår du spiser kage og chokolade. :-)
SvarSletPå en eller anden måde får man vel også mere lyst til at spise sundt når man løber - man ved jo hvor meget energi der skal til for at forbrænde skidtet og man vil også gerne give kroppen noget kvalitet at arbejde med. Så du vil sikkert hurtigt slippe ud af sukker vanen når nu du tænker over hvad du gør.
SvarSletNej lunken æblejuice, det lyder ikke godt. Kun hvis nogen havde stået og ventet med iskold juice. Men det gør der vist sjældnet sådan ude i ødemarken....Jeg prøvede flad cola til et halvmarathon - tænkte at det da måtte være alle tiders energi. Bvadr si'r jeg bare!!!
Næ, knæpanik er ikke fjollet. Det skal du tage alvorligt. Men du lærer at lytte til dem og mærke efter. Det kommer med træningsmængden og erfaringerne.
SvarSletJeg glæder mig til at høre, om du knækker sukkerkoden. Måske især hvordan. Uanset hvad Kirsten skriver, så har jeg lige stor lyst til kage og chokolade og det, som er værre. Lige meget hvor langt jeg løber. Så der er en stor lyst, som skal tøjles....
Fortsat god træning. Det er en fornøjelse at læse om dine ture og se lidt fra dem, dernede downunder fra...
Knus :-)
Jeg har skam opnået store resultater: 2 kg på 2 dage.
SvarSletMåske skyldes det mere den omgangsyge, jeg fik raget til mig ;-). Men ikke et ord om det, man skal hugge sine roser, mens man kan.
Jeg skal nok komme med mine sukkererfaringer, når jeg har lidt flere af dem skrevet ned.
Jeg får faktisk lidt mindre lyst til sukker af at løbe. Jeg tror ikke det er fordi, jeg ved mere om, hvor få kagekalorier en normal løbetur forbrænder (et lille sølle stk kage!). Det føles bare som om jeg får mit stressnedsættende kick fra løb i stedet for sukker.
Til gengæld sniger det sig en gang imellem ind som undskyldning. “jeg burde ikke spise den kage, men nu har jeg jo lige løbet en masse så... haps”. Eller som argument i andres mund. “Ej du kan da godt spise et lille stykke, når du nu har drønet sådan rundt”.
Den gælder altså bare ikke, hvis jeg skal smide noget blæver af maven vel?
Lunken cola lyder næsten lige så lækkert som varm appelsinjuice (med frugtkød!). Jeg har faktisk ikke brug for energien, mens jeg løber (endnu). Det er kun på de lange ture, jeg kommer ud over, hvad jeg har af sukkerdepot. De ture skal heldigvis løbes med en hastighed, som passer fint med fedtforbrænding.
Til gengæld får jeg snart brug for at kunne vedligeholde min saltbalance, mens jeg løber. På en varm dag (alt over 15 C) får jeg hovedpine efter kun 10 km.
Og jeg lytter skam intens til mine knæ. Så intens at jeg nogen gange hører syner.