Mit hjem er multikulturelt.
Selv om vi alle 4 har iriser i blågrå nuancer.
Og ansigter der i høj grad er spejle af hinanden.
På vores 105 m2 er vi samlet (i aldersrækkefølge):
1 stk Sydvestjyde, med baggrund i et solidt arbejder miljø hvor moren i alle hjem var hjemmegående/ufaglært og far var faglært med fagforeningensbogen stolt højt i højre hånd, selv med en mellemlang uddannelse, med interesse for jagt og fiskeri.
1 skt Vestjyde (jo der er forskel på sydvest og vest i jylland), med bagrund i hjem hvor både far og mor ofte var selvstændige erhvervsdrivende eller ledere, hvor arbejdet naturlig flød ind over aftner, weekender, ferier og fester, selv familiens første akademiker, med intresse for løb og køkkenhave.
1 stk Østjyde med interesse for kunst og naturvidenskab.
og
1 stk Østjyde med interesse for fodbold og økonomi.
I det daglige er det ikke så synligt at vi kulturelt stritter lidt i alle retninger. Der er masser af berøringsflader, og vi følger med i hinandens liv.
Men det er ret sjovt når vi to gange om året samler bedsteforældrene til børnefødselsdag. Det er normalt en ret voluminøs forsamling, da de alle er skilt og i nye forhold (sjovt nok alle inden for deres respective samfundsgruppe).
Dybest set forstår mine og Mandes svigerfamilier ikke hinanden.
Stadigvæk.
Men de mødes i god ånd alligevel og har en hyggelig dag.
I mange år forstod min svigerfamilie heller ikke helt hvad Manden så i mig.
Ikke sådan at de blandede sig i vores forhold.
Men de forstod simplethen ikke konceptet med at jeg læste og læste og ikke rigtigt fik løn eller job sikkerhed eller noget som helst værdifuldt ud af det. Mens Manden både skulle lægge sin løn og sin del af husarbejdet i projektet.
Hmm
Men så var det at jeg lærte at lave et smadder godt hvedebrød, en helt hæderlig lagkage og et ganske spiselig fødselsdagsaftensmåltid.
Og god mad er noget vi alle kan forstå.
Blandt andet derfor har det i mange år plaget mig, at jeg ikke kan stable et skærbart rugbrød på benene.
Det er ikke fordi jeg ikke har prøvet!
I mange år er det ene rugbrød efter det andet smulret på skærebrættet.
Og surdej efter surdej er boblet over med acetonelugt i frustration over at jeg hverken kunne bage rugbrød eller lade være med at forsøge.
Men i dag
I dag har jeg taget et rugbrød ud af køleskabet.
Et af dem med øl og honning i (elsker smagen af øllerbrød), som kom hel ud af formen (i sig selv en bedrift), ikke var 70% ultrahård skorpe (endnu en sejr), som som sædvanlig ikke var til at skære for 2 dage siden (helt afkølet på dagen efter det blev bagt).
Jeg skar to fine hele skiver.
HA!
Jeg tror måske mit rugbrødsproblem er et af de få i verden som går over af at ligge to dage på køl!
Nu du siger det, så tror jeg faktisk en hel del problemer bliver mere overskuelige og håndterbare hvis man kan lade dem ligge, eventuelt lidt køligt, et par dage :)
SvarSletOg til løsning af problemet med at få brød ud af forme kan jeg varmt anbefale formene fra Eva professionel. De har sådan en belægning, der villigt slipper alting. Jeg mister fuldstændigt lysten til at bage, hvis jeg skal kæmpe med formen om ejerskabets over det færdigbagte, men de her Evaforme slipper uden kamp.
Kølig distance til problemer kan helt sikkert være en fordel, men ofte hjælper lidt handling også ;-).
SvarSletJeg har fem rugbrødsforme i forskellige størrelser, de fleste med slip let, købt gennem de 6-7 år, jeg i perioder har forsøgt mig med rugbrødsbagning.
Det er lidt sygt faktisk.
Jeg tror ikke min selv respect kan bære, hvis jeg køber en til.
Det er vist en alment problem, det der med hvordan og især på hvilke betingelser ens svigermekanik accepterer en. De heldige er dem, som bare omfavnes og modtages med stor glæde. Og så er der alle de andre, som må kæmpe, justere eller være lidt ligeglade med situationen og bare overleve.
SvarSletDet er jo ret belastende, når man ikke bare accepteres, som den man er, og især fordi manden nu har valgt en som den, han ønsker at dele livet med.
Engang overtog jeg også et interesseområde, som gjorde, at jeg blev indlemmet. Jeg tror, at det handlede om, at de ikke helt kunne forstå min verden og baggrund og måske endda havde en del fordomme om den.
Så - (lang omvej gennem et par tanker) stort tillykke med dit rugbrød. Mon ikke jeg kender det med de mislykkede brød, som ingen gider spise. Jeg har mere eller mindre resigneret. Selvom jeg har en 10 kg pose rugkerner fra Aurion stående i skabet...