mandag den 20. juni 2011

Rullende uger

Efterhånden som de lange løbeture tager længere og længere tid, bliver planlægning mere og mere nødvendig for at få løb, job og familie til at gå op. 
Jeg er begyndt at bruge “rullende uger”. Dvs at en løbe uge ikke nødvendigvis starter, når den forrige slutter. Den starter den dag, jeg løber ugens første tur. 
Jeg har så præcis 7 dage til at få de 3 eller 4 træningsture afviklet.
Der er flere fordele. 
Jeg stresser ikke over, hvis der er en dag eller to som er løbsfri pga familie, job eller forkølelser. 
Jeg får lidt ekstra restitution, uden at skulle tage en hel uge om. 
Og jeg er ikke overdreven sur på mig selv over at, jeg har taget alt løbe grej, undtagen min løbeBH, med på jobbet i dag. 

Jeg tager bare hul på uge 15 i morgen i stedet.

Det betyder ikke så meget om der kommer til at gå 2 eller 3 uger før jeg når de 21 km, jeg har stadig god tid.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en god indstilling at have!
    Især det med ikke at blive sur ;-)

    SvarSlet
  2. Især for mig. Jeg bliver så grim, når jeg bliver sur.

    SvarSlet