Nørden slår til igen!

Oh oh.... Nu har Nordboen gjordt det!

Det som stopper enhver fest, og skaber en først benovet, siden beklemt og til slut desparat stilhed fra den tvangsindlagte lyttende part. 

Med efterfølgende undskyldinger fra Manden til den sagesløse som stillede ét uskyldigt spørgsmål, og skyldsbetynget forsvarstale fra mig til Manden.

“Jamen, hu/an spurgte selv. Så må jeg godt!...Ikke?”

Nå... Men det gode ved blogs er, at I bare kan lade være med at læse. 

Og min stemme fisser ikke ligeså stille ud i ingenting, fordi jeg kan ikke se jeres øjne begynde at flakke, for tilsidst at blive helt tomme og bare tigge om en stærk drink.

HA... win win win!

Nå, men den korte version af svaret på Kirstens spørgsmål er:

Jeg er genetiker. 

Og fluer er nemme.

Især når de er fra Wien.

Men ikke hvis de skal til Australien.

Så er det bedst at de kommer over DK, så jeg kan have en back up pulje, som kan sende fluerne igen, igen og igen indtil de når hele og levende frem.

Længere version, hav gerne noget stærkere end kvædete parat hvis I vover at læse videre:

Jeg er vild med genetik og evolution fordi det simplethen er det mest spændende emne i verden. 

Punktum

Da jeg skulle vælge speciale, og summede med en ambition om at lave en PhD, var der ingen tvivl om hvilken gruppe, som begejstrede mig mest. 

Nu, 11 år senere, er det meget sjældent jeg hører et internt oplæg, som ikke tænder mig. Så jeg har været så snyde heldig, at have fundet min rette hylle, og kunne blive på den mere eller mindre siden 1994 (afbrudt af et par barsler og mellem-projekter-pauser).

Siden min PhD, som var om varmetilpasninger i naturlige populationer (af bananfluer), har jeg arbejdet med genetikken bag forskelle i livslængde (i banafluer).

Når fluerne står i parentes, er det fordi det ikke er fluerne i sig selv, som er så spændende. Det er den evolutionære process, der er kærnen. Bananfluer er bare enormt nemme forsøgsdyr.

De er små, hurtige og billige.

Mit projekt hernede består i at måle livslængden af 60 forskellige linier, hvor jeg efter tur har skruet ned for et af 60 udvalgte gener (hvordan de gener er blevet udvalgt og hvorfor, kan læses på linket i kommentarfeltet). 
Jeg har tre forsøg med hver gruppe og 200 individer (100 af hvert køn) i hvert forsøg. 
Summa summarum 36.000 bananfluer. 

Som alle er helt specifikke krydsninger mellem bestemte linier (deraf de før omtalte jomfruer og tvangsægteskaber).

Jeg vil have dem fordelt på ca 360 små mælkeflasker, med en plastiske med fluemad på i hver. 

Skeen skal så “kun” skiftes 3 gange i ugen hvis jeg skiller hanner og hunner ad på 3. dagen. Skeerne skiftes til sidste flue er død om ca 3 måneder.

Alt dette kan jeg klare ene kvinde med lidt hjælp til opsætningen. 

Prøv at skabe et mentalt billede af de 7 hyller i fluerummet, som mit forsøg vil fylde i 3 måneder (jeg skal nok lægge et billede ind, når jeg får stablet fluerne op).

Prøv nu at skifte fluerne i dit mentale billede ud med elefanter.


36.000 stk.

Det er det jeg siger:

Fluer er nemme.

Også fordi jeg ikke selv behøver at fumle alt for meget med deres gener. 

Der er forskellige centre (bl.a. et i Wien), som har lavet bananflue liner, der kan manipuleres (ved at blive krydset med andre linier) til at have nedsat aktivitet af specifikke gener. 

Uhu jeg kan det der med at skrive komplicerede sætninger... helt klart min spidskompetence. Vi lader den stå.

Jeg har egenhændigt købt godt 40 linier i Wien, og fået dem sendt til mig, mens jeg stadigt var i Aarhus. 

Siden jeg rejste, er der en Fluehelgen (laboranten i det aarhusianske fluelab.), som har puslet om dem, og sendt dem ned til mig, hver gang jeg har mailet min nød. 

Første gang forsvant fluerne i den blå luft, efter at være landet i Australien.

Og vi siger mange tak til FedEx for deres fantastiske service!

Anden gang så ret lovende ud, der var en masse pupper. Men der kom aldrig nogen fluer ud af det. Det er ikke helt usædvanligt, at der kan gå ged i den voldsomme omybygingsprocess, som laver fluelarve til flue. Især hvis larven eller puppen har været udsat for stress.

(den opmærksomme læser vil bemærke, at jeg konsekvent skriver larve og ikke maddike. Da jeg rutinemæssigt skal glo på dyrene under stereolup, er det en naturlig forholdsregel.)

Tredje gang kom der levende fluer frem, som pga en miskommunikation med karantæne myndighederne blev 2 uger forsinket. 

Nå...

Jeg har BESLUTTET mig for IKKE at ærge mig over de 3 (TRE) spildte måneder af mit 1 (ET) års projekt.

Den tålmodige læser (eller den halv interesserede som lige vil skrolle til ende) skal belønnes med et billede af den biodiversitet jeg fandt på en fantastisk strand på Philip Island. Mere om den ø og de mennesker i et senere oplæg.

Jeg er især begejstret over den grå slatne ting øverst!