mandag den 13. juni 2011

Nørden slår til igen!

Oh oh.... Nu har Nordboen gjordt det!
Det som stopper enhver fest, og skaber en først benovet, siden beklemt og til slut desparat stilhed fra den tvangsindlagte lyttende part. 
Med efterfølgende undskyldinger fra Manden til den sagesløse som stillede ét uskyldigt spørgsmål, og skyldsbetynget forsvarstale fra mig til Manden.
“Jamen, hu/an spurgte selv. Så må jeg godt!...Ikke?”
Nå... Men det gode ved blogs er, at I bare kan lade være med at læse. 
Og min stemme fisser ikke ligeså stille ud i ingenting, fordi jeg kan ikke se jeres øjne begynde at flakke, for tilsidst at blive helt tomme og bare tigge om en stærk drink.
HA... win win win!
Nå, men den korte version af svaret på Kirstens spørgsmål er:
Jeg er genetiker. 
Og fluer er nemme.
Især når de er fra Wien.
Men ikke hvis de skal til Australien.
Så er det bedst at de kommer over DK, så jeg kan have en back up pulje, som kan sende fluerne igen, igen og igen indtil de når hele og levende frem.
Længere version, hav gerne noget stærkere end kvædete parat hvis I vover at læse videre:

Jeg er vild med genetik og evolution fordi det simplethen er det mest spændende emne i verden. 
Punktum

Da jeg skulle vælge speciale, og summede med en ambition om at lave en PhD, var der ingen tvivl om hvilken gruppe, som begejstrede mig mest. 
Nu, 11 år senere, er det meget sjældent jeg hører et internt oplæg, som ikke tænder mig. Så jeg har været så snyde heldig, at have fundet min rette hylle, og kunne blive på den mere eller mindre siden 1994 (afbrudt af et par barsler og mellem-projekter-pauser).
Siden min PhD, som var om varmetilpasninger i naturlige populationer (af bananfluer), har jeg arbejdet med genetikken bag forskelle i livslængde (i banafluer).
Når fluerne står i parentes, er det fordi det ikke er fluerne i sig selv, som er så spændende. Det er den evolutionære process, der er kærnen. Bananfluer er bare enormt nemme forsøgsdyr.
De er små, hurtige og billige.
Mit projekt hernede består i at måle livslængden af 60 forskellige linier, hvor jeg efter tur har skruet ned for et af 60 udvalgte gener (hvordan de gener er blevet udvalgt og hvorfor, kan læses på linket i kommentarfeltet). 
Jeg har tre forsøg med hver gruppe og 200 individer (100 af hvert køn) i hvert forsøg. 
Summa summarum 36.000 bananfluer. 
Som alle er helt specifikke krydsninger mellem bestemte linier (deraf de før omtalte jomfruer og tvangsægteskaber).
Jeg vil have dem fordelt på ca 360 små mælkeflasker, med en plastiske med fluemad på i hver. 
Skeen skal så “kun” skiftes 3 gange i ugen hvis jeg skiller hanner og hunner ad på 3. dagen. Skeerne skiftes til sidste flue er død om ca 3 måneder.
Alt dette kan jeg klare ene kvinde med lidt hjælp til opsætningen. 

Prøv at skabe et mentalt billede af de 7 hyller i fluerummet, som mit forsøg vil fylde i 3 måneder (jeg skal nok lægge et billede ind, når jeg får stablet fluerne op).
Prøv nu at skifte fluerne i dit mentale billede ud med elefanter.


36.000 stk.
Det er det jeg siger:
Fluer er nemme.
Også fordi jeg ikke selv behøver at fumle alt for meget med deres gener. 
Der er forskellige centre (bl.a. et i Wien), som har lavet bananflue liner, der kan manipuleres (ved at blive krydset med andre linier) til at have nedsat aktivitet af specifikke gener. 
Uhu jeg kan det der med at skrive komplicerede sætninger... helt klart min spidskompetence. Vi lader den stå.
Jeg har egenhændigt købt godt 40 linier i Wien, og fået dem sendt til mig, mens jeg stadigt var i Aarhus. 
Siden jeg rejste, er der en Fluehelgen (laboranten i det aarhusianske fluelab.), som har puslet om dem, og sendt dem ned til mig, hver gang jeg har mailet min nød. 
Første gang forsvant fluerne i den blå luft, efter at være landet i Australien.
Og vi siger mange tak til FedEx for deres fantastiske service!
Anden gang så ret lovende ud, der var en masse pupper. Men der kom aldrig nogen fluer ud af det. Det er ikke helt usædvanligt, at der kan gå ged i den voldsomme omybygingsprocess, som laver fluelarve til flue. Især hvis larven eller puppen har været udsat for stress.
(den opmærksomme læser vil bemærke, at jeg konsekvent skriver larve og ikke maddike. Da jeg rutinemæssigt skal glo på dyrene under stereolup, er det en naturlig forholdsregel.)
Tredje gang kom der levende fluer frem, som pga en miskommunikation med karantæne myndighederne blev 2 uger forsinket. 
Nå...
Jeg har BESLUTTET mig for IKKE at ærge mig over de 3 (TRE) spildte måneder af mit 1 (ET) års projekt.
Den tålmodige læser (eller den halv interesserede som lige vil skrolle til ende) skal belønnes med et billede af den biodiversitet jeg fandt på en fantastisk strand på Philip Island. Mere om den ø og de mennesker i et senere oplæg.
Jeg er især begejstret over den grå slatne ting øverst!

7 kommentarer:

  1. En endnu mere nørdet beskrivelse kan findes på Forskningsrådets hjemmeside: http://www.fi.dk/tilskud/bevillingsoversigter/2010/bevillinger-fra-det-frie-forskningsraad-2502-natur-og-univers-november-2010-individuelle-postdoc-stipendier/

    SvarSlet
  2. Jamen... altså... hvorfor?
    Hvad kan din forskning bruges til i større sammenhæng? Du sidder ikke og mader fluer i flaske (meget morsomt i øvrigt) mens du kigger på det bare fordi du synes tiden skal gå i Australien?
    Og hvorfor i Australien?
    Har bananfluer på flaske noget at gøre med os?

    Til sidst vil jeg godt lige sige at jeg er enig - FedEx stinks..

    SvarSlet
  3. Ja jeg synes at det er interessant, og vil også gerne vide hvad det bruges til - jeg går ud fra at det kan bruges til noget med større og mere betydningsfulde væsener på denne jord. Så jeg slutter mig til Kong Mors kommentar og vil gerne have lidt mere hjerneblæsning.
    Nu forsåtr jeg også meget bedre hvorfor du løber, man er jo nødt til at få hjernen renset ud for den slags efter arbejdstid!

    SvarSlet
  4. Holger Beck blev på landsdækkende radio spurgt: Men hvad skal vi egentlig med alt den fysik og super strenge og noget?
    Han svarede:
    "Det ved jeg ikke.
    Hvad skal vi med Aarhus? Kan vi ikke bare sløjfe den... jeg er ligeglad, jeg kommer der aldrig.”
    Fantastisk svar.
    Men det hjælper knapt så fedt, når man skal kæmpe for sin bevilling og sin løn fra år til år.
    Så her er det andet svar.
    Vi deler 50% af vores gener med bananfluen og alle de grundlæggende regler for evolution, termodynamik og deslige.
    Mange af de resterende 50% gener er dobbeltkonfekt og finetuning. På celle niveau er vi forbløffende ens.
    Så når jeg finder nogle gener som passer ind i en eller anden pathway (so sorry alle mine fagbøger er på english), altså en hormonkaskade eller en metabolsk kædereaktion, så er det ret sandsynligt, at vi kan finde noget tilsvarende i rundorm og i mus og mænd.
    Derudover er det der med DNA+mRNA+Proteiner+metabolitter+miljø = individ en ret så syret ligning.
    Lige nu forstår vi utroligt meget mere end for 10 år siden.
    Det vil så sige at vi fatter minus.
    For det er virkeligt kompleks!
    Så bare det at forstå et lille hjørne af en flue eller en nematode lidt bedre, i det der kæmpe puslespil fra gen til fænotype, det er noget værd helt i sig selv.
    Hvert gen som bliver udredt (i én genetisk baggrund og ét miljø, men lad nu det ligge) er en sejr!
    En lille flue for Pernille, et stor skridt.... ej det er nok for meget.

    Hvorfor Australien?
    Fordi der er en professor som er rigtigt inspirerende og røv sparkende... Helt klart hvad min karriere har brug for, hvis den ikke bare skal ligge sig hen i hjørnet og dø.
    Han kan det der med at kikke på ens data, og sige noget som bagefter bare RÅBER ud af tallene, men som vi andre bare ikke ser.
    Han er også en skid, når det kommer til at være chef. Så jeg er ret glad for, at jeg kommer med mine egne penge.

    Desuden er vejret for det meste bedre her end i DK.
    Folket taler engelsk, så Manden har en chance for at få sig et socialt og, forhåbenligt, arbejdsliv.
    Ungerne kan allerede lidt af sproget, og det kan ikke andet end gavne dem at blive god til det.

    Og så er australiere bare vildt flinke! Virkelig dejligt åbent optimistisk folk.

    Jeg troede en overgang, at jeg ville få en 3 års stilling i Wien.
    Et tilbud jeg ikke kunne sige nej til.
    Men folket i Wien var bare så sure.
    I flyet hjem var jeg så ked af det, at en ældre inder klappede mig på skulderen, da vi stod ud i Kastrup og sagde:
    “It’ll all be alright”.
    Sådan helt roligt.
    Og jeg havde ikke talt med ham, eller andre, på flyet.

    Sådan har jeg det ikke med Melbourne. Jeg har ikke ondt af min familie, fordi jeg slæber dem med herned.

    SvarSlet
  5. Det hjælper helt sikkert på hjernen med løb Kirsten ;-).
    Jeg gad nok vide hvorlangt jeg kunne være kommet hvis jeg var begyndt at løbe for 20 år siden :-D.
    Men det er især GULD for min ryg, som jeg har forsømt med næsen i en bog eller hovedet bøjet ind over en laboratoriebænk.

    SvarSlet
  6. You got a point there..
    Det lyder helt afsindigt spændende. ALtså ikke selve fluedelen som jeg bare synes er ulækker - hvorDAN kan man nå at se han og hunkøn på bananfluer?
    Jeg mener de flyver.. og er samtidigt ret små?

    Ret sejs at man bare selv kan vælge sit arbejdssted? Det lyder i hvert fald sådan!

    SvarSlet
  7. Det er helt afsindigt spændende!
    Fluedelen er et håndværk, og sålænge der ikke går mug eller kryb i kulturen er der ikke noget ulækkert ved det ;-).
    Næste gang der flyver en bananflue forbi, kan du tjekke om den har en sort spids på bagkroppen (han) eller er stor rund og hvid under bagkroppen (hun). Det er klart et hit ved en hver festlig lejlighed.
    Når vi skal sortere dem i køn, bedøver vi dem med C02. Det gør det hele lidt nemmere.
    Så længe jeg har mit eget projekt, kan jeg selv vælge, hvilket universitet jeg vil skrive ind i mit projekt.
    Projektansøgningen skal så sendes til nogen som vil give penge til forskning (fx det danske forskningsråd eller Carlsberg fondet). Det er så et møde hvor bestyrelsen/rådet bestemmer hvem som får og hvem som ikke får. Succes raten ligger mellem 15 og 10%.
    Til oktober skal jeg gerne have et eller andet form for resultat klar til næste ansøgningsfrist.
    Hvis jeg så ikke får penge, må jeg søge om job på andre folks projekter.
    Eller finde på noget helt andet.

    SvarSlet