Moderen var dog ikke begejstret for at give den lille Pige, som nu spiste mindre end nogen sinde, medicin.
Hun spurgte hvad der var i den, og hvad hvert enkelt stof ville gøre i en pigekrop.
Doktoren ville ikke fortælle moderen noget. Han viste nok, hvad stor viden kan gøre ved knap så store hjerner. Desuden var der ikke tid til pjat. Landsbyen og Doktoren havde lige mistet en lille pige fordi noget slemt spiste hendes hjerne indefra. Hvis nu det slemme virkeligt var inde i denne lille pige, så måtte alle arbejde hurtigt, og uden slinger, på at slå det ned.
Moderen gik i stedet til Apotekeren, og spurgte hvad der dog var i den medicin. For hun kunne virkelig ikke lide, at give barnet noget, hun ikke viste hvad var. Apotekeren var en ganske klog mand. Så klog at han viste at Doktoren var den aller klogeste. Så Apotekeren bad Moderen, om at lytte til kundskaben, og give den lille Pige medicinen.
Moderen gav ikke op. For 3. gang søgte hun svar, og denne gang gik hun selv direkte til kilden. I de store tunge bøger på biblioteket kunne hun læse om medicinen, og alt det gode, og onde, den kunne udrette.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar