torsdag den 18. oktober 2012
De ord jeg ikke siger højt… endnu
Øhh ja... jeg er lidt stille.
Jeg har fået bekræftet, at jeg ikke er helt nem at tappe blod af.
Og har lært en masse nye fremmedord.
Jeg plejer ellers at synes at fremmedord er lækre. Nu er jeg ikke helt sikker på om google stadig er min ven.
Men er til gengæld overbevist om at jeg og de der ord nok skal lære at komme helt fint ud af det med hinanden.
Når altså jeg først lige får helt styr på hvormeget og hvordan jeg og de er flettet sammen.
Indtil da giver de mig lidt kvalme.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det lyder som noget, du skal have et rigtig langt kram til.
SvarSletPyh.
SvarSletJeg siger det samme som Helle og håber du bliver venner med de nye ord, og holder op med at få kvalme af dem.
Ja ærlig talt, nu er det vist den tid hvor vi skal stå klar i kulissen.
SvarSletVi venter på stikord.....
Jo lige nu har jeg slagside.
SvarSletIkke fordi situationen er alvorlig (jeg er ude i en meget lavakut del af noget kronisk tarmbetændelse… formentlig), men fordi jeg ikke kender den til bunds.
Jeg vil ha' diagnose, tal, procenter og prognose.
Og helst i går tak.
Så er jeg ikke i tvivl om at min verden igen vil falde på plads. Lidt skævt måske, men pyt, jeg har altid været god til at tilpasse mig, når mit liv fik en ny vinkel.
Men indtil jeg rent bogstaveligt talt får belyst fænomenet bedre (ohh ja vi skal længere ind helt ind i… sindet) fylder det uproportionelt meget.
Lidt fordi jeg ikke synes jeg kan dele det med ret mange… når jeg nu ikke ved noget endnu… Og der formentlig ikke reelt er noget at bekymre sig over… Og hele emnet er jo ikke enormt lækkert.
Jeg svinger mellem at være glad og fortrøstningsfuld over, at der formentlig er meget som kan gøres ved noget jeg ellers har levet med i årevis. Og så at lave min daglige optælling af fatale tarmkræftstilfælde i min familie.
Så min frustration røg ud mellem sidebenene her. I formummet form hvilket sjældent virker bekymringsdæmpende for nogen som helst.
Undskyld.
Det skal du på ingen måde undskylde. Sådan kan en blog også bruges. Man kan godt bruge sådan et forum til at dele noget usikkerhed, og det kan nogen gange være en slags befrielse at sætte ord på uden de helt store følelselsmæssige forpligtelser involveret. Så kan man høste nogle virtuelle kram, som kan være varmende på sin helt egen måde.
SvarSletJeg tror det kan være rigtig godt at dele livets bagslag med nogen man ikke møder hver dag. Og skal høre på "nå, hvordan går det så med whatever......"
SvarSletVi er her bare, helt stille og roligt. Kan sagtens klare at høre på dine bekymringer.
Som Helle skriver, tag endelig imod så mange virtuelle kram som muligt.
Øv.. det lyder ikke rart. Især den der ventetid mens man venter på klar besked.
SvarSletI har faktisk ret.
SvarSletSelv om jeg ikke er en fjert nærmere en afklaring end i fredags, fylder det meget mindre fordi jeg kan dele det med jer.
TAK!