fredag den 6. juli 2012

Pause billede

Jeg har flere blogindlæg i hovedet.

Men de har åbenbart ikke så stort behov for at komme ud lige nu.

Det har jeg til gengæld.

Jeg har brugt en formue på cykel, cykeltasker, telt, liggeunderlag og soveposer.

Datteren påstår nemlig at hun godt gider en cykelferie med mig.

5 dage med start i Viborg, overnatning på naturlejerpladser og i friskove.

Lejerplads og shelter ved Lauerbjerg. Lækkert sted.
Så lidt planlægning som overhovedet muligt.

Måske når vi Padborg?

Den hanlige del af familien ville få fnidder og panik over den løse organisation så de bliver hjemme.

Forresten
Spejdersport regner med at deres produkter er så intuitive at de ikke behøver nogen vejledning.

De har langt hen af vejen ret.

Her står teltet fx så fint

Men er der nogen som ved hvad de her er til?

6 kommentarer:

  1. Med sådan et tilbud er det bare at slå til. I er friske, er I. god vind og håb om noget godt vejr for ellers kan teltet godt blive lidt lille.
    Dimserne? Næh. Men hvis teltet står så gør det vel heller ikke noget. Måske kan man blæse en lille ferie lykkelig melodi i dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke til at vide hvor mange sommerferier min 15 årige gider at holde med mig endnu. Så ja det var bare om at slå til. Måske har vi startet en tradition ;-).
      Teltet er udelukkende til at sove i. Vi konsulterer vejrudsigten lidt inden vi tager afsted. Dagsregn skal vi helst ikke have for meget af.

      Selvfølgelig, rørene er til at blæse afgang i :-D.

      Slet
  2. Skal I ned langs Hærvejen? Den tur gjorde jeg medmin yngste datter og hendes veninde for ret mange år siden. Vi overnattede på naturpladser hele vejen og havde en pragtfuld tur.
    Dimserne kan være forlængere til noget oversejl?
    Hvis ikke de savnes, er de ligegyldige
    PS Spejdersport har altid været kendt for dårlig kundeservice. Brug Friluftsland en anden gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er Hærvejen vi tager udgangspunkt i.
      Jeg cyklede turen med en veninde i sommeren mellem 2. og 3.G.
      Fantastisk tur, jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg ikke har gjort noget lignende siden? Så dyrt er det jo egentligt heller ikke.

      Jeg tror også det er til oversejlet. Som vi havde sat teltet op drypper evt regn på oversejlet lige ned i teltet når man åbner. Det virker ikke gennemtænkt, men jeg kan ikke se hvor, jeg skal kunne fastgøre de små rør. Jeg skal alligevel ind til butikken og hente en styrtaske, så kan jeg jo spørge.

      Slet
  3. Ihh - jeg har lidt en drøm om at gå - bare modsat og ende ved Viborg - ad hærvejen.
    Det lyder SKØNT og jeg er meget misundelig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare gør det!
      Udgiften er minimal i forhold til de fleste andre ferieformer, og går mest til udstyr som kan genbruges i mange år.
      Ruten er velbeskrevet så planlægningen er der ingen ben i.
      Det er bare med at komme afsted.

      Slet