Åbne arme
Vi har mødt rigtigt mange enormt venlige, imødekommende og
åbne mennesker hernede.
Folk spørger interesseret ind til hvem vi er, om vi kan lide
landet, hvor længe vi bliver?
Det sker langt oftere her, at vi falder i snak med fremmede folk
i supermarkedet fx, end det sker i DK.
Vi mødte et ældre ægtepar til en fest, og blev straks
inviteret på middag hjemme hos dem på nationaldagen.
Fordi min mor da skulle prøve rigtig Ozzy gæstfrihed, inden
hun rejste hjem.
”Nå, men så kommer I på torsdag kl. 18:30, nej I skal ikke
have noget med”.
Det kan jeg ikke rigtig forestille mig ske hjemme i DK.
Altså vi snakker da selvfølgelig høfligt, og er også
oprigtigt interesserede i folk vi møder.
Men hvornår er I sidst blevet inviteret hjem til folk, I
ikke kender?
Eller har inviteret venners fremmede bekendte med hjem til 3
retters menu?
Jeg håber sådan det smitter lidt af på os, og vi kan bære
det med hjem.
Ozzy cons
Der er velfærd og så
er der velfærd
Australiere er generelt stolte af deres sociale
sikkerhedsnet, men for en dansk velfærdsjunkie er der langt til
tilfredsstillelse.
Offentlige folkeskoler er helt gratis, når man først lige
har betalt skoleuniformer, bøger, hæfter, skitseblokke, sakse, lim, A3 ark til
plancher, materialer til billedkunst, clipbords, det ”frivillige” bidrag til
vedligehold og et ”mindre” (ca 5-6000kr) fee pr barn pr år.
Sundhedsvæsnet betaler man selv for først og så får man
refunderet en del af beløbet noget af medicare (såfremt man er statsborger),
noget af sin private forsikring (hvis man har sådan en) og oftest noget af egen
lomme. Det er ikke en god ide rent økonomisk at få brug for ambulance og
skadestue. Det dækker medicare og de fleste sundhedsforsikringer nemlig slet
ikke. Vi har en veninde hernede, som stadig betaler af på den kræftoperation,
hun fik for 5 år siden.
Så jeg må indrømme, at vi glæder os til at komme hjem, og
blive forkælet af Mordanmark.
Især glæder jeg mig til den gratis opdatering af
mine høreapparater, som jeg har stået i kø til siden december 2010.
HA HA! Kan super godt lide dine Ozz I, II og III. De er spot on!
SvarSletJeg kommer helt sikkert til at sige noget om vandet i morgen... noget der forklarer, hvor dårligt det er. Sådan hvis dem der har læst din blog ikke rigtig tror på dig.
Tak, det er dejligt med opbakning.
SvarSlet