Overskriften er til ære for Roger Waters første solo LP
(Pros and Cons of Hitch Hiking). Den har Slowhand på guitar og er simpelthen
fantastisk. Manden og jeg plejede at synge den (jeps hele pladen) på langture,
inden vi fik CD afspiller i bilen.
Hele familien var nemlig til første klasses propaganda
opførsel af The Wall i tirsdags.
Muren var lydtapetet til min pubertet.
Jeg kan den stadig udenad.
Den er destillationen af de 6 måneder, der gik mellem jeg
fik en ALT for rokket Bryan Adams LP til jul af min storesøster, og den
sommerferie hvor jeg lige ville give den en genlytter, og den var blevet ALT
for poppet.
Beklager Bryan. We were not meant to be.
Det var ”Mother”, jeg viskesang bag min mor på vej op af
trapperene. Hun ellers var meget langt fra Pink Floyds mor-arketype, så tynd
efter skilsmissen at hun fint kunne være stand-in for skelettet i enhver
anatomitime.
Under den sang stod Roger alene på scenen i tirsdags, og
sang duet med en optagelse af ham selv fra 1980.
Det bombede mig direkte 21 år tilbage.
Men så var det, at jeg lage armene om mine børn, og alt blev
OK.
Selv om det altså var lidt sært senere, da min datter vendte sig
mod mig, og med et kæmpe smil og strålende øjne sang:
”I have seen the writing on the wall. Don’t think I need
anything at all!”
Årh ja… men det var "Pro et Contra" vi kom fra.
Her 2 måneder
inden vi rejser hjem er det på sin plads med en AUS evaluerings serie i
uprioriteret rækkefølge.
Ozzie Pros
Blødt vand
Der er meget lidt kalk i vandet hernede. Det gør en kæmpe
forskel på den tid, der skal allokeres til afkalkning af kedler, vaske, kumme
og bad. i Langå går der ca. to timer fra komplet rengøring til nye kalkrande
dukker op, her ser vådrum rene ud i dagevis. Det kommer jeg til at savne
Ozzie Cons
Drikkegrundvand i
hanerne
Melbournenianerne er ret stolte over deres drikkevand.
Det
siger bare mindre om deres vand, end det siger om deres kendskab til ordentlig
vandkvalitet.
Vandet hernede både smager og lugter af klor.
Vi renser
vores drikkevand med aktivt kul. Det hjælper, men vandet får en flad smag med
et hint af plastik. Vandet i hannerne bliver sjældent rigtigt koldt heller.
Jeg
glæder mig til at åbne for hanen, og drikke et stort velsmagende, nærende og
koldt glas dansk vand.
Åh den musik, som var en så stor del af ens ungdom. Jeg kan næsten flyde helt tilbage til følelserne, når jeg hører noget fra dengang da.
SvarSletDet er da en fed oplevelse at give og dele med sine børn. Good for you. :-)
Er I parate til at vende hjem? Eller ville lidt mere udetid være helt på sin plads? :-)
Arbejdtsmæssigt er jeg ikke klar. Jeg kunne i den grad godt bruge de 5 måneder som jeg spildte på at vente på at få fluerne hele og levende til AUS og på en fryserstrømafbrydelse.
SvarSletMen familien er i den grad klar til at komme hjem.
Så klar, at jeg har besvær med at overtale dem, til at bruge et par uger på at se lidt mere hernede, når min ansættelse er slut.
Dansk drikkevand fra hanen? Bvadr!!
SvarSletSå skulle du prøve finsk klart supervand. You´ll never want anything else in your life!!!
Jeg må klart indrømme at hvis jeg skulle vælge opholdsland udelukkende på baggrund af drikkevandskvalitet ville Island og Finland have stærke kort på hånden.
SvarSlet