Same procedure as every year james

For mange står den dag de blev gift som en urokkelig minepæl i livet. Manden og jeg har en lidt mere tilbagelænet tilgang til vores bryllupsdag. Vi har ”fejret” vores 15 års i år således:

Jeg åbner for Facebook i formiddagspausen og ser at det er min fars enkes fødselsdag.

Jeg  sender en SMS med ”TILLYKKE” til Manden.

Han svarer:

”Med hvad?”

Jeg ler højt og må forklare de måbende kollegaer, at vi helt har glemt vores bryllupsdag… igen.

Faktisk tror jeg den ville være permanent glemt, hvis ikke der var et vist mærkedagssammenfald.

Men nu har vi jo også været gift i 14 år, fniser jeg.

For at bryde sammen i krampelatter, da Manden ringer for at sige tillykke med de 15 år.

Vi er tydeligvis lige glemsomme på den front, så der er heldigvis ingen, som render fortvivlet rundt med uopfyldte romantiske forventninger.

Til gengæld fejrer vi altid den dag vi mødtes, den dag vi forelskede os og den dag vi blev kærester med fine klæder, ultralækkert mad, champagne, konfetti og fyrværkeri.

Intet mindre!

Praktisk nok fik vi samlet alle tre begivenheder på 24 timer på en dato, som er aldeles uforglemmelig.

Så vi hvert år kan huske at holde årets fest, og tælle på fingrene tilbage til det meget spæde 1993.

I år er det 19. år.

Om to måneder har jeg været kærester med Manden, ligeså længe som jeg ikke har været kæreste med Manden.

Fra marts 2012 og frem har jeg tilbragt mere end halvdelen af mit liv som del af et par.

Vildt er det.

 Og dejligt.

Skål og et godt tyve tolv!