Massebevægelse

Så er de sidste trænings ture overstået (to rekordture ud af tre).

Jeg fik uforvarende forhindret mig selv i at ødelægge det hele (nåe ja, det kan jeg selvfølgelig nå endnu).

Jeg har købt ind til lørdagssushi (det må da være lav på fedt, sparsom på protein og god til carboloading).

Jeg har vasket løbetøjet og nedkaldt en koldfront (regn og 16 C på søndag, undskyld medmelbournianere).

Jeg har besluttet at nøjes med det vand og energidrik som tilbydes (ca hver 3. Km energidrik ved hver 6. km), så jeg slipper for løbebæltet.

Jeg prøver at huske at drikke mere vand og mindre te. Det er svært, fordi jeg står tidligt op, for at vende min b-menneskesjæl til at være lysvågen kl 7 (starten går kl. 8).

Jeg har fået flyttet en kollegaølsaften en uge. Gæt hvem som får ondt i hovedet på næste lørdag (muligvis også om søndagen jeg har aldrig været i træning med øl).

Jeg har mindet mig selv om, at Melbourne er en by med bakker, og jeg derfor skal regne med ekstra tid.

Jeg har tænkt over, at det kun er mig som overhovedet vil registrere, hvilken tid jeg får.

Jeg har indset, at ligegyldigt hvilken tid jeg får listet mig igennem på, vil jeg prøve at slå den næste gang.

Langsom debut -> større chance for succes 2. gang.

Og første gang er jo ligesom en succes i sig selv.

Og hvad var det så for noget med de der rekorder (Personal Bedst) og ødelæggelse?

Ugens plan sagde 1 x 3 km, 6 x 400 m interval (5:30 min/km), 1 x 30 min tempo inden kronen på værket på søndag.

Jeg har længe været irriteret over at min bedste Cooper tid var fra Langå. Den lille 3 km tur passede jo med 1 km opvarmning og så 12 min lige lidt hurtigere end den tidligere PB (+25 meter eller 2%… men det er følelsen af sejr der tæller).

Ohh det var en fryd at loade den tur op på endomondo.

Tempoet er steget lidt på intervalturene. Jeg syntes selv, jeg har holdt belastningen konstant. Men hastigheden kryber lige så stille opad (fra et lavt udgangspunkt selvfølgelig). I onsdags fik jeg et interval med 5:10 min/km. Endnu en PB.

Så var der de 30 min tempo. 

Jeg vil så gerne kunne løbe 5 km på under en ½ time. Det er meget fjollet, men ideen stammer fra denne side, hvor man kan udregne trænings distancer og hastigheder ud fra sine konkurrencetider. Skalaen starter ved 5 km på 29:51 min. Jeg befinder mig altså under den nedre grænse. Så jeg tænkte at her da var en super lejlighed til lige at prøve igen. For jeg har altså været SÅ tæt på.

Efter 3.5 km svedte jeg så meget, at det dryppede ned i øjnene på mig, og jeg følte mig småsvimmel. Ved tanken om søndagens udfordring slog jeg over i gang, og ærgrede mig.

Først efter et par minutters gang slog det mig, at det der med at løbe 5 km i konkurrencetempo tre dage inden ½ maraton debut, måske ikke var den bedste timing.

For nu at sige det mildt.

Således redet på stregen, er jeg ved at være klar til at løbe sammen med alle de andre.

Det kan vel kaldes en massebevægelse?