Den som ler først

De seneste par uger har flertallet i min hustand skrantet, hostet og påstået at lige netop denne virus er meget værre end en normal forkølelse.

Jeg har lavet te.

Og virkelig forsøgt ikke at grine for bredt, mens jeg fortalte, at løb er det eneste der i min erfaring kan forkorte luftvejsinfektioner.

Uden løb tager en forkølelse mellem 7 dage og en uge.

Nå.

Jeg griner ikke mere.

Jeg vil skåne jer for de hals- og lungehudløse detaljer. Her kommer i stedet mine bedste lindrene råd:

Antibakteriel C vitaminsbombe

I den gryde hældes 1/2 l ufortyndet hjemmelavet hyldebærsaft. Hvis det ikke haves på lager (fx fordi man var på den anden side af jorden sidst hyldebærrene var modne) kan solbærsaft bruges.

En pæn klump ingefær (3-4 cm) skæres i skiver og kommes i gryden.

Kog i et par min.

Nogen mener at det er fint at putte hvidløg i også. Jeg vil hellere have mit hvidløg i noget humus eller i smør på flutes.

Drik mens det er varmt.

Ingefærkaffe

Jeg drikker ALDRIG kaffe.

Undtagen sød ingefærkaffe som vi fik den på Little Africa i Melbourne.

Da vi kom hjem, gik manden i gang med at finde ud af, hvor vi kunne købe den i DK.

Det viser sig ifølge google (og vores smagsløg) at alt hvad du skal bruge er stødt ingefær og kaffe.

Miks og tilsæt ahornsirup (eller hvad du nu lige har i skabet, som er sødt).

Det er også fantastisk når du ikke er inficeret af slemme vira.

Urtete

Timian eller salvie eller en kombi overhældes med kogende vand. En teskefuld honning i. Det smager forbløffende godt og hjælper på hosten.

Slimløsnende

Jeg fik en gang at vide på apoteket at det virksomme stof i deres slimløsnende midler også findes i lakrids.

Man kan være sund og lave lakridsrodste.

Eller man kan købe sig en kæmpe pose af sin ynglings lakrids. 

Det luner lidt når man ligger under dynen med ondt i alt det protein som findes i kroppen.

Sov godt.

Det hjælper ikke på helbredelsen, hvis du ikke kan sove pga hosten. Langt de fleste host er af den tørre irriterede slags, som irriterer halsen, og får en til at hoste, hvilket irriterer halsen… og pludselig er det lyst igen, uden man har fået noget som ligner en nattesøvn.

Jeg bider hovedet af min pillemodvilje og spiser 2 let smertestillende tabletter et kvarter før jeg lægger mig til at sove. Så starter krillerhosten ikke, men jeg kan stadig mærke hvis der er noget som virkelig skal rystes op.

God bedring

Et kick!

Ohh jeg er så MÆT!

Kikærte/bønne/oksekøds mæt.

Jeg kom til at lave tacofyld.

NEJ!

Ikke det som kommer ud af en pose.

Aldrig mere Taco ud af pose!

Man tager:

Rigtig, rigtig meget spiskommen og koriander frø. Nok til at dække bunden af den store pande du rister dem af på. Ca halv af hver.

Når krydderierne dufter kværner du dem i en morter/kaffekværn, og hælder to dåser kogte drænede kidneybønner på panden i lidt olivenolie. Steg og rør rundt til de fnadre ud mos dem med en gaffel.

Imens bønnerne hygger sig på panden hiver du 500 g hakket okse i en varm gryde med lidt olie.
Svits.

2 små dåser tomatpure og måske en dåse flåede tomater kommer op i gryden sammen med krydderierne + så meget salt og chili som du synes passer.

Men først når kødet er brunt.

Svits tomatpuren lidt og kom vand ved sammen med de mosede bønner mix det hele og kog vandet væk igen.

Mens du venter på at vandet fordamper blander du kikærtemel, vand og lidt salt så konsistensen er som pandekage dej, og steger det som pandekager.

Spis med grønt.

Dip og ost kan også bruges, men jeg synes faktisk det blev for meget.

Jeg tror aldrig, jeg bliver sulten igen.

Vejs ende

For nogle uger siden lod jeg os alle sammen hænge og dingle ud over spændingsklippen, da jeg vendte om ved en sandbunke halvvejs til Ulstrup.

Jeg har ikke løbet den vej siden.

Den lange tur er en nu en duet, og min løbemakker bor i Ulstrup.

For at det ikke skal føles alt for tåbeligt rent transportmæssigt løber vi mod Stevnstrup, når Langå er udgangspunktet, og mod Bjerringbro når vi har start i Ulstrup.

Ikke at det logisk set gør en forskel. Men det føles dumt at køre til nabobyen, løbe mere end halvvejs hjem, vende om og lunte tilbage til nabobyen, for så at starte bilen eller springe på cyklen og køre hjem.

I dag var det mig som skulle flytte mig 8,5 km før løbeturen kunne begynde.

Jeg besluttede at slå to fluer med et smæk, og cyklede ud af grusstien.

Indtil jeg, efter at grusvejen var gledet over i hjulspor i mark, nåede dette

Det er nu fastlagt at denne løbe/cykelrute er 5 smukke km, og dermed kan blive til en fin 10 km ud og hjem tur.

Jeg er ret vild med den usprøjtede 2 meters kant på markerne

Men det er ikke hul igennem.

Selv om jeg fandt en vej over jernbanen, og mod alle odds nåede frem i tide, tog jeg alligevel den knapt så spændingsmættede direkte vej, da jeg skulle hjem.

Kniber det?

Allerede under min første graviditet viste jeg det godt.

Hvor vigtig det er at huske bækkenbunden.

HELE TIDEN.

Min mor har nemlig en indbygget WC detektor. Hun skal altid tisse akut når der ikke er et i nærheden.

Og jeg er så heldig at hun i 16 år har været åben omkring det.
På en smagfuld måde endda.

Så jeg har ingen undskyldning for ikke at prioritere mine knibemeldinger til bækkenbunden.

Alligevel glemmer jeg det i lange perioder.

For så at sparke mig selv i røven af ærgelse, når mit bækken sidder skævt.

Så kan jeg nemlig ikke stå for presset altid.

Det er ikke den store syndflod der skyller igennem, men nok til at minde mig om hvad der er på spil.

Altså bliver der knebet igennem, bæknet kommer på plads, generne forsvinder.

Sammen med min motivation.

Indtil næste gang jeg går for længe med et skævt bækken.

Det er noget tis altså!

Nu er der nogen som har tænkt sig at hjælpe os sofaknibere med at huske underetagen.

De har skabt en kampagne med daglige øvelser og artikler om bækkenbunden og dens nærmeste omgivelser.

Jeg er ret begejstret for øvelserne, oplysningsniveauet, og tonen som balancerer rigtigt godt mellem det nøgterne, friske og humoristiske.

Der er også et element af reklame for nogle af de folk som har lavet indlæg, og for kampagnens netbutik. Men jeg synes ikke det forstyrer for meget.

Så kom frisk:

Knib nu!

Løbesnak

En ikke uvæsentlig grund til at jeg læser og skriver i blogosfæren, er at det ikke myldrer med løbere i min live bekendskabskreds.

Den er faktisk nærmest løbertomt rum.

Nu kan folk som ikke løber faktisk være rigtig dejlige mennesker alligevel.

Rigtig rigtig dejlige faktisk!

De bliver bare ikke begejstrede, når jeg fortæller om en FANTASTISK 8 km's tur med 6:30 pr km.

En del synnes at det dog er vældigt at jeg sådan er glad for at lunte rundt i tætsiddende syntettøj.

Hvis jeg kørte al den løbesnak jeg har behov for af på dem ville smilene nu nok stivne.

Så det får jeg afLØB for på nettet.

Det var her, jeg opdagede at 21 km ikke er noget at være bange for.

Jeg ved faktisk ikke, om jeg ville have holdt ved løb, hvis jeg ikke kunne dele det, og læse om andres begejstring?

Men

Nu har jeg fået mig en tobenet løbemakker.

Som bor lige i nabolaget, og har brug for en til at holde tempoet nede på de lange ture. Til gengæld holder hun mit tempo oppe.

Og måske.

Hvis det går godt til Aarhus halvmaraton d 9/9.

Then we take Berlin.

Og en hel.

Sku!