Med så meget vild viden om universet hvem har så brug for TV serier?

Øjemål, fysiske proportioner og målestoksforhold har aldrig været min stærke side.

Men nu ved jeg:

Hvor stor Titanic var i forhold til pyramiderne i dødens dal.

Hvor lang den kinesiske mur er i forhold til hvor stor Merkur er.

At Mælkevejen har små satellit galakser som den formentlig opsluger til sidst.

At den største bakterie Thiomargarita namibiensis kan måle sig med en støvmide.

Selv om bakterien snyder lidt. I bakterier må alle metabolitter flytte sig rundt med diffusion, dvs ved molekylernes tilfældige futten rundt i cellen. Hvis der er for langt mellem det uden for bakterien (hvor maden jo skal komme fra, og affald skal ud) og bakteriens inderste, dør den simpelthen af sult og ophobning af affaldsstoffer inden i. Det løser Thiomargarita namibiensis ved at have en kæmpe ballon (vakuole) med nitrat i midten og kun en tyndt lag af aktivt celle materiale (cytoplasma) lige under cellemembranen.

At de mindste virus (PCV) kun har opskriften på tre proteiner med i pakken, og at det er nok til at de kan få en svine celle til at lave nye PCV virus partikler.

Og meget mere lige om lidt.

Jeg er helt opslugt af dette fuldstændige fantastiske site ”The scale of the universe” .

Aj jeg havde helt glemt at der findes charme og sær quaker. 

 Og jeg citerer fra Wiki:

" Up and down quarks were the carriers of isospin, while the strange quark carried strangeness."

Så bliver en søndag ikke bedre!