En djævel af en bakke

Jeg ved godt at jeg har lovet at skrive noget positivt.

Og dog

Det er meget for varmt udenfor

Og alt for koldt indenfor

Mit vekselvarme hus

Til julestemning

(9-16C).

Det seneste smadder venlige afslag (du var virkelig tæt på altså) varmede kun lige til, jeg sendte den første plan B ansøgning, og fik fysisk ondt af at måtte slette hele mit afsnit med fremtidsinitiativ fra min ”Forsknings interesser” (det kommer ind igen når det er tid til fondsansøgning).

Jeg får helt klart løbet for lidt.

Men Men Men

Sidste gang jeg tog mig tid til det, løb jeg op af djævlebakken.

Jeg var nær besvimet.

Men jeg fik den sku’!

HA.

Re:

Det er en dybt integreret del af mit arbejde og selvforståelse, at jeg er sådan en, som kan svare på spørgsmål.

Derfor nager det mig, at jeg ikke kan svare direkte, når nogen rammer bloggen ved googlevildskud med spørgsmål, som jeg har et mere eller mindre kvalificeret bud på.

For det første:

Ja fluer kan løbe. På samme måde som biller løber. Hvis du ikke har set det IRL, er det fordi fluer oftest vælger at flyve når de flygter. Og fordi du aldrig var ond som barn og pillede vingerne af stuefluerne.

For det andet:

Din konstante bitre smag i munden kan skyldes pinjekerner. Det er en ret sær og irriterende allergisk reaktion. Ligegyldigt hvad du putter i munden smager det kraftigt bittert. Min og en kollegas erfaring er at det mest er de korte, mere runde pinjekerner som giver reaktionen. Andre siger at det er pinjerne fra Kina som er problemet. Men det har jeg ikke kunnet få bekræftet nogen steder. Det gode er at det går over helt af sig selv igen i løbet af nogle dage. Der er ikke andet at gøre end at vente. I mellemtiden kan du nøjes med at spise og drikke bitre ting så du ikke udsætter dig selv for gentagne smagsskuffelser. På den anden side er det måske overmodigt at ville takle den danske november udelukkende på julesalat og kaffe.

Velbekomme.

Tumling

Det er selvfølgelig en illusion.

Men inde i mig bor der en tyrkertro på at, jeg ser sådan ud.

At ligegyldigt hvad jeg bliver slået ned af, vil jeg rette mig op igen.

Fordi jeg er stærk på resurser (egne og andres), og der altid er mindst en vej at gå.

”Det skal nok gå alt sammen.”

Så nu har folket og jeg fået overbevist mig om, at jeg godt kan blive stående her lidt og banke på endnu en fondsdør.  

Nedslående nedslag

Burde skrive om det der city2sea løb.

Men ved I hvad?

Det er altså for deprimerende.

Prøv at se

Det var publikum på opløbstrækningen… 20 meter før mål.

Melbourne kunne saftsuseme godt trænge til et intensivt kursus i heppekultur.

End ikke de folk som fik penge for at peppe det hele op (tre pink klædte unge som reklamerede for runningtraxs) kunne andet end stå helt stille til træls musik fra store højtalere.

Der var ekstra væskedepoter på ruten fordi det trods den grå himmel var varmt. Poweraden var igen hvinende sød og gav mig hovedpine… jeg løb langsommere for hvert depot.

Men løb dog hele vejen, og det er det eneste gode der er at sige om min indsats i det løb.

De jomfruer m.m. jeg har brugt min tid på de sidste 4 uger (i stedet for at løbetræne) er ganske spildt pga. en menneskeskabt månedlang strømafbrydelse af et køleskab.

Det er også for deprimerende at blogge om.

Heldigvis arbejder jeg i et positiv og galgenhumoristisk miljø hvor vi kan grine desperat af at vi alle får afslag på vores fondsansøgninger.

Nå skal vi ikke bare sige, at mit næste indlæg kommer til at følge principperne for positiv psykologi?

1 minute facials

Jeg deler kontor med en del folk bl.a. en pensionist som ikke vil slippe unilivet. Nu hvor jeg er flyttet ned i den anden ende af lokalet, generer hun mig næsten ikke, og jeg kan lettere nyde, de farverige indslag hun kommer med.

Som hvordan man lige laver en snuptags ansigts løftning med tape.

Alt blæveret under hagen forsvinder og der er kun få bivirkninger.

Her er en vaske ægte "før og efter" billedserie

FØR

EFTER

Nej OK dette er det rigtige efterbillede. Michelle og jeg voldgrinte så meget at tårerne sprøjtede, og gråd får mig altid til at slå ud… også den lykkelige slags.

PS HUSK du må endelig ikke bruge almindeligt tape siger Damen… brug den der tape til forbindinger, som har små huller, så huden kan ånde. Den kan med fordel delles i to på den lange led en til højre og en til venstre side. Så bliver indgrebet nærmest usynligt, og taperullen holder længere. Men hun er altså holdt op med det nu (påstår hun), nu kan det være lige meget. Ikke som da hun var mellem 50 og 65.

Femten år med optapet hage, var det noget?

Kan fortælle at det føles vældigt effektivt.

En salat er født

Til alle jer som også gik og troede salade niçoise var noget med hårdkogte æg og tun, er her et link fra lige før verden gik af lave.

Jeg har beklageligvis aldrig opfanget sjælen i salade niçoise (artiskokhjerter i olie og rød peber?).

Så derfor skal vi have salade capaskium i aften hvor sjælen sider i marlin, yabies, æg, hvidløg og saltede kapers.  

Og lidt salat selvfølgelig.

Grunden er formet

Jeg har ikke løbet mange km de sidste uger.

Ikke fordi jeg manglede et mål efter ½ Maratonet.

Der kom bare nogle jomfruer i vejen.

Igen.

Jeg har til gengæld købt denne her:

Så jeg kan bruge transporttiden mellem hjem og Uni på noget fornuftigt.

Mens disse her venter på jeg kommer i gang igen.

Og det gør jeg.

Kommer i gang altså.

Når de her ikke længere har ondt af, at jeg cyklede op af djævlebakken… tre overmodige dage i træk.

PS. Der er 9 dage til City2Sea løbet. Jeg tror sku’ lige, jeg nupper de 14 km på grundformen.

Suk.