Midvintermelbourne

Jeg har egentligt lyst til at skrive et langt vredt indlæg om det australske arbejdsmarked, som Manden prøver at snige en lille forsigtig tå ind i. Det burde være let med hans uddanelses combi (murer/pædagog). 

Men det orker jeg ikke at skrive om.

Der er heller ikke rigtigt noget nyt om løb. Mine dage og aftner går i fluelab under indflydelse af en stadig strøm af den CO2, som vi bruger til at bedøve fluerne med. I den forbindelse vil jeg lige sige: 

“Hvis jeg nogen sinde igen vrøvler om at søge penge til mit eget projekt, så slæb mig ind på en lukket institution og hjerneamputer mig. Luk mig ind på Dieter Meyer”

Men I skal alligevel ikke snydes for lidt billeder af det Midvintermelbourne, jeg går igennem hver morgen på vej til sporvognen. 

nå ja ikke alt er den rene idyl

Smuk

Nogle ting skal bare råbes ud over hus tagene.

Og nok er dette tag ikke så højt, men det er mit, og her vil jeg råbe:

Se så at komme over på karinaweihrauch.dk og tjek Karinas smykker ud!

Karina og jeg var på vores første “leg med ler” kursus sammen i ’89.

Nu laver hun sådan noget:

Og jeg laver sådan noget:

Den store skillelinje her er talent. 

Allerede for 20 år siden smagte mad bare bedre fra Karinas tallerken end fra min (eller Gunvors). 

Ikke fordi hun er mere kvalitetsbevist mht hvad der ender på tallerken. 

Hun lægger bare maden smukkere op, helt instinktivt. 

Jeg har det rigtigt godt med, at have lidt af den effekt hængende fra mine ører!

Jeg havde faktisk besluttet mig til ikke at skrive om Breivik. 

Men alle veje uden om er forkerte kan jeg mærke.

Selv om jeg befinder mig på den anden side af kloden rammer bølgen af magtesløshed fra Utøya mig i brystet.

Og vreden.

Og sorgen.

Der er så lidt jeg kan gøre ved det.

Og dog.

Jeg kan holdefast i at alt menneskeliv er helligt.

At et demokrati må kendetegnes ved ALTID at bruge mindst mulig vold.

Selv over for fanatikere.

Ikke fordi jeg får ondt af Breivik når folk vil klynge ham op, eller lukke ham inde i et mørkt rum med en dryppene hane.

Jeg har måske lidt ondt af hans familie, klassekammerater, skolelærer, naboer… alle de folk som måske kunne have skubbet til ham… som måske prøvede uden held?

Eller bare blandede sig uden om?

Jeg har ikke ondt af Breivik, det er ikke pga empati at vi skal behandle ham fair og ordenligt.

Vi skal holde fast i at alt menneskeliv er helligt, fordi det er det som gør forskellen mellem folk som os og folk som ham.

Vi skal fortælle det til vores børn, venner, kollegaer, alle de som vil og dem som ikke vil høre.

Hvad de IKKE fortalte dig om løb

Hvis man surfer rundt på løbeblogs og -sites kan man godt få indtryk af at løb er den eneste saliggørende motionsform, som, hvis man ser bort fra risikoen for overtræningsskader, er helt fri for ulemper der kan forstyre glæden ved bevægelse.

Det er bare ikke rigtigt, og som service til folket kommer nu min liste over

LØBEULEMPER:

PENGE:

Jeg hører det tit... nogen gange falder det også ud af min mund

“jeg løber fordi det er gratis”

Nå men der er altså løgn!

Der er de uundværlige ting, man skal købe:

allervigtigst ordenlige sko og BH.

Som godt nok kan købes på tilbud, men konstant skal passe til henholdsvis løbestil og forvandlingskuglefigur.

+

Alle de undværlige ting, som jeg alligevel må have.

GPSur, vinter/helårs/sommer tights, løbe T-shirts,  løbestrømper, vindovertrækssæt, væskebælte og motionsløb.

Og der er mere, jeg syntes, jeg mangler. Fx er det eneste der forhindrer mig i at købe en ordentlig løberygsæk vores SINK (Single Income Numerus Kids) økonomi.

TID

Det tager tid at træne, og hvis man er bare en lille smule målrettet med sin træning er det ikke helt lige gyldigt hvornår på dagen/ugen den tid ligger. Det kan interferere med famile/venner/arbejde, og nogle gange prioriterer jeg løb først.

AFHÆNGIGHED.

Jeg er begyndt at blive irretabel, hvis jeg ikke får mit løbefix flere gange ugentligt... sådan lidt stress/PMS-agtigt, og helt klart ucharmerende! 

OMKALFATRING

Før april 2010 var de eneste sportsgrene jeg nogensinde har dyrket vedholdende tedrikning og overspringshandling på tid. 

Det gør det til en opgave for venner og familie at finde ud af hvem jeg er, hvem de er og hvem vi er sammen nu.  

Lidt ligesom andre store livsbegivenheder (arbejdsløshed/ændring i servilstand/hvis man får et kæledyr) kan ændre aspekter af personligheden/ens fremtoning, er jeg nu holdt op med at være en sofakartoffel og blevet en løber. 

EGOISME

Ligegyldigt hvor tit jeg siger, at det er en fordel for hele verden, at jeg får flere sundere og friskere år, ændrer det ikke ved et grundlæggende faktum:

Jeg løber for min egen skyld.

Den tid og de penge som går ind i mit løbeprojekt ryger helt og holdent ind på min egokonto.

Det kan være at det drypper lidt på degnen, men lets face it

Det er mit løbeprojekt... solo... der er ikke noge “vi” eller “os” over det.

End of program

Mit sidste indlæg var fra klynkeskuffen.

Dette indlæg er fra blæreskuffen.

Kort fordi jeg er vestjyde og vi blærer os kun i smug. 

Måske også lidt fordi der lige nu er en som snakker ret sjovt om sammenligning af tidligt virkende gener under foster udviklingen af honningbier og bananfluer. 

(...orv måske skulle jeg realtimeblogge om GSA (Genetic Society of Australia) konferencen... )

Jeg løb 21,1 km i morges. Det var en klasse 1 tur. Sikkert fordi jeg ikke har løbet i 5 (FEM) dage og i den grad var løbeudsultet. Det tog 2:37. 

Jeg har besluttet, at jeg ikke vil bruge mere end 2 1/2 time på mit første officielle halvmaraton d. 9/10. 

Måske er det på tide at jeg reviderer mine ambitioner... 

den lækre vej!

Blær slut.

Vrisse vasse

Halloo

Jeg har været lidt stille herinde.

Jeg har haft 12 timers dage og 7 dages uger.

De få dage jeg uventet er blevet tidlig færdig, har jeg vrisset af mand og unger, sagt undskyld og vrisset igen, for at gå i koma inden kl 21.

Jeg har løbet to pas i løbet af de sidste 14 dage. De er fordelt sådan at jeg kan løbe 21 km i morgen (på lidt under 3 timer tror jeg) , og erklære mit nuværende løbeprogram for afsluttet.

Bare roligt, jeg har selvfølgeligt et nyt program klar ;-).

menve’ihva’

I morgen

Når jeg først har muret mig inde i soveværelset en 5-6 timer. For at få forberedt mit konference oplæg til næste uge.

Så skal jeg give manden et knus, slå ungerne i meyer og lave aftensmaden. 

Og være rigtigt lykkelig og taknemmelig over, at jeg er en af dem, som har nogen at vrisse af, når jeg kommer træt hjem fra laboratoriet.