Det sker heldigvis ikke så tit.
Men i lørdags til havefesten var der en som med djævlens
vold og magt ville lade mig vide hvor SEJ han syntes jeg er.
”Du er så SEJ.”
”Med det HANDIKAP du render rundt med!”
Ae på kinden
”Hvor vildt at du også har overskud til at være GLAD.”
Underforstået:
”Med det sølle liv skæbnen har givet dig er det da utroligt
at du ikke ligger hulkende under dynen nonstop”
Tal for dig selv mand. Jeg har sku ikke noget dårligt liv.
Jeg er smask hamrende privilegeret!
(På trods af at jeg lige nu bliver ret overrasket over at Word mener det hedder privilEgeret og ikke privilIgeret, udtales det også med
e?)
Jeg Kan Ikke Tåle Medlidenhed.
Hensyn ja tak.
Tekniske hjælpemidler ja tak, ja tak, ja tak.
Medlidenhed kan jeg ikke bruge til en fjert!
Jeg har dog lidt ondt af manden til havefesten som lige
toppede sin faut pas op med at lægge an på mig.
Han var tydeligvis socialthandikappet
i situationen.
Måske var det bare rødvinen?